Deliria

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2013
  • Opdateret: 6 jul. 2014
  • Status: Igang
Baseret på Lauren Oliver´s triologi Delirium, og alle personer stjålet derfra.....
Lena lever i en verden hvor kærlighed er en sygdom.... En fuldt ud kur for sygdommen Amor Deliria Nervosa (kærlighed) er ikke opfundet endnu.... Lena bliver forelsket og får nogle problemer i hendes liv....

2Likes
5Kommentarer
397Visninger
AA

8. Hana

først: det er lidt tid siden jeg har skrevet på denne novelle sidst, men jeg vil da prøve at få et godt nyt kapitel!!!

fuck skole, fuck regler! træt af alting som jeg gik der og tænkte på Alex... Alex og hans søde smil og dejlige hår... alle hans underlige kommentarer og sære blikke... alt det han turde... Men nej... kærlighed er forbudt, og jeg vil ikke dø. Eller vil jeg? Det føltes så rart at elske en person, og føle at de også elskede en...

Da jeg trådte ind gennem døren på skolen kom Hana straks hen til mig. Hun smilede og hoppede, og hun havde vist et eller andet hun ville fortælle... "kom" viskede hun ind i mit øre som var det en hemmelighed. Da jeg ikke reagerede trak hun mig med ind i det lille pedelrum.

En rotte kravlede hen over gulvet, og vi kom begge med et "ugh". Så kiggede Hana mig direkte i øjnene. "Ham der..." begyndte hun, men holdt så en pause... "ham der fyren... hvad hedder han??" sagde hun. jeg tøvede lidt... Var hun nu også med mig? måske troede hun stadig på at kærlighed var en sygdom... det gjorde jeg jo også...?

"Alex..." sagde jeg så endelig i en lidt spørgende tone. For hvorfor spurgte hun mig om det?? Hun kiggede op og ned ad mig, rakte ned i sin lomme, og tog et lille sammenfoldet papir frem. "som iii..." sagde hun og foldede papiret ud for at vise mig hvad der var på det. Det var sgu da Alex! Et billede af ham som lille, men det var helt klart hans hår og øjne!! 

Jeg lavede store øjne... "hvordan? hvad? what the...." stammede jeg. Hana smilte bare. Hun var altid glad den tøz... smilte til alle og enhver hun så, og bragte varme og glæde. "jeg har lyttede til dig mens du sov i nat" sagde hun. Egentlig ret creepy... men hun er jo min skøre Hana!? "du sagde gyldent hår og skinnende øjne, og jeg kendte så tilfældigvis ham her" sagde Hana og pegede på fotoet.

Hvor kendte Hana Alex fra? Det måtte jeg løse senere, fordi klokken ringede straks med sin irriterende lyd, som jagede alle os børn ind i lokalerne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...