Deliria

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2013
  • Opdateret: 6 jul. 2014
  • Status: Igang
Baseret på Lauren Oliver´s triologi Delirium, og alle personer stjålet derfra.....
Lena lever i en verden hvor kærlighed er en sygdom.... En fuldt ud kur for sygdommen Amor Deliria Nervosa (kærlighed) er ikke opfundet endnu.... Lena bliver forelsket og får nogle problemer i hendes liv....

2Likes
5Kommentarer
381Visninger
AA

7. en svær beslutning

Jeg gik så hurtigt jeg kunne op mod mit værelse. Tante Carol måtte ikke se mig lige der. Lige der tænkte jeg på Alex. Min telefon ringede lydløst i min baglomme. Det var Hana, og hun ville sikkert snakke... Men om hvad?

Jeg tog telefonen op til øret, og startede med at sig hej. "hvor blev du af?" sagde Hana lidt muggent ind i telefonen: "du missede hele sidste time!". Hvad skulle jeg dog svare på det? jeg kunne jo ikke bare svare at jeg mødte en sød dreng og skyndte mig hjem!

"Lena?" jeg havde ikke lagt mærke til at jeg ikke sagde noget, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. "Ligemeget! jeg kommer over!" sagde Hana hurtigt og lagde på. Shit! nu kommer Hana over! hvad skal jeg gøre? hun må ikke se mig rødme imens jeg tænker på ham...

Jeg gik hen imod Badeværelset. Måske kunne jeg bare tage lidt blush på og lade som om det var blush når jeg rødmede? Nej... Hana gennemskuer mig altid. Jeg prøvede at lukke alle tanker ude. ALLE, også dem med Alex.  Måske jeg bare skulle lade være med at tænke på ham.

Lidt efter bankede det på døren. Jeg kiggede mig i spejlet, men mine kinder var stadig lyserøde. Jeg var nødt til at gå ud og åbne. Jeg snurede rundt om mig selv og gik ind gennem stuen og ud til døren.

"Hvad sker der for dig?" sagde Hana lige da jeg havde åbnet døren. "Hvad har jeg gjort?" spurgte jeg. Jeg vidste godt hvad Hana var sur over, men jeg kunne ikke rigtig gøre noget ved det.... "øhmmm... 1: du forsvinder inden sidste time, 2: da jeg ringede blev du tavs, og 3: dine kinder er helt lyserøde"

Jeg lagde mig på sengen og kiggede op i loftet. Jeg burde fortælle det. Hun har ret til at vide det. "okay... Hana" jeg satte mig op og kiggede alvorligt over på hende. "det er den her..." begyndte jeg, men hun afbrød mig straks med: "den her hvad?" Hana blev helt ivrig.

"Det er den her fyr" Jeg kiggede ned i mine hænder imens jeg bed mig i læben. Jeg kiggede op. Hana gloede bare på mig som om jeg var sensyg. "er du blevet sensyg!! de kommer til at dræbe dig!" Hana var målløs. "fortæl om ham... hvad er der sket?" sagde hun knap så ivrigt som få minutter før. 

"jeg mødte ham i en drøm, men så mødte jeg ham i virkeligheden... I dag. På skolen." sagde jeg og faldt tilbage på sengen. "Hvad skete der i drømmen?" spurgte Hana. Hun så lettere nervøs ud for mig. "Vi gjorde alt der var forbudt, og det mest forbudte af alting: vi var forelskede" 

Hana var lige ved at falde om da Carol kom ind ad døren. "Ej skat! du er helt ligbleg" sagde Carol og fik Hana op at stå. "Hvad sker der for jer unger nu om dage?" 

"Jeg skal også se at komme hjem, jeg ville bare lige sige hej" sagde Hana. Hun blinkede til mig med det ene øje, og lavede vores håndtegn for at det forblev imellem hende og mig. Carol fulgte Hana ud til døren og jeg lagde mig ned på min seng. Hvordan ville jeg overleve de næste par dage? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...