Anndrea

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2014
  • Status: Igang
Anndrea har mistet sin storebror så det hele er lidt svært og forvirrende. Men da hendes storebrors bedste ven ligger an på hende bliver det mere forvirrende. Anndrea's liv er jo ikke bare en dans på roser nærmere en dans på torner.

BEMÆRK!
Har ikke rettet den igennem��

3Likes
2Kommentarer
230Visninger
AA

2. Angrebet

Jeg skubber ham væk, giver ham en lussing, flår bildøren op smækker den i bag mig, jeg løber hen til hoveddøren sætter nøglen i skynder mig at låse op, går indenfor, smækker døre i bag mig. Jeg smider skoene I gange, Jeg sætter mig på op af hovededøren, der dér er gået omkring 5 minutter kan jeg høre Nicks bil køre, så jeg rejser mig og løber ned af trappen til kælderen der hvor mit værelse befinder sig, lige ved siden af det der engang var min storebrors. Jeg sætter mig på min seng og der starter det alle de følelser som jeg Ikke har vist eller følt det hele på en gang tårnede, vælder ned af kinder på mig "hvorfor, hvorfor!!" skriger jeg op mod loftet, jeg ligger mig ned på sengen jeg ligger bare der græder og føler alt undtagen glæde.

Nogen banker på døren indtil mit værelse, jeg må ha sovet for der er mørkt udenfor, Jeg sætter mig op, "kom ind" døren åbner og der står han Casper min aller bedste ven lige siden børnehaven, Jeg springer op af seng og giver ham et Kram, "var du ikke i Irland" "jo det var jeg Ann, men lige så snart jeg hørte det sparede jeg sammen til en billet for at komme hjem. Ann? " "hvad?" han begynder at smile "du har mascara i hele ansigtet" Jeg går hen til mit spejl og Ja det havde jeg, jeg begynder at fjerne min makeup, der Nick kommer ind på mit værelse. "Anndrea kan vi lige snakke" Jeg svarer ham ikke, han kigger hen på sengen " hej Casper var du ikke i Irland" " jo men jeg kom hjem så snart jeg hørte det" jeg sætter mig hen på sengen ved siden afCasper "hvis du ikke har noget imod det vil du så ikke være så venlig at gå, Jeg gider faktisk ikke at se eller høre på dig" han kigger på mig med et jeg er ked af det blik og vender sig om og går. “hvad ville han?” jeg kigger bare ned i mine hænder og siger “det ved jeg ikke“ jeg kan mærke tårerne presse på og der går ikke mange sekunder får de vælter ud. Nu kan jeg ikke lade være. Jeg bliver nødt til at snakke med nogen om det. “i morges kørte Nick mig i skole, fordi min mor ikke vil have jeg cykler eller går efter det der er sket med Alex” jeg kommer ikke længere, mine tåre tager alt min luft og jeg stopper og graver mit hoved ned i min dyne. Han tager armene omkring mig, jeg kan mærke de er kolde han var nok cyklet herover, men de bliver hurtigt varme og jeg nyder hans kropsvarme. “men hvorfor er det så galt?” spørger Casper og giver mig et varmt knus, jeg sætter mig op og ligger mit hoved indtil hans bryst og ud kommer det alle de ting jeg ikke har sagt til nogen de inderste følelser det der skete i bilen mellem Nick og mig. jeg kan slet ikke stoppe med at græde, Casper holder om mig, “shhh Ann, det skal nok gå” jeg tørre tårerne væk fra mine øjne “nej det gør aj, han kommer jo og henter mig i morgen og køre mig i skole” jeg sætter mig op ved siden af Casper “du kan bare sove over ved mig” jeg prøver at lade vær’ med at smile “okay jeg pakker lige en taske og skriver en SMS til min mor”.

Da vi kommer hjem til Caspers mor og far kommer de begge hen og giver mig et kram og siger hvor kede af det der er sket.

Vi går op på Caspers værelse jeg sætter mig på sengen, “jeg er meget ked af det men vi har ikke nogen ekstra seng, så du kan bare sove her så sover jeg på sofaen i stuen” jeg kigger på ham som om han er skør “ nej vi kan da begge sove i sengen” det lyder et bib bib fra min telefon, det er min mor der skriver: Det er helt i orden, har snakket med Caspers mor Lise, skal jeg så bare bede Nick om at hente dig og Casper der?

Jeg skynder mig at svare: nej det behøves du ikke, vi tager bussen. Ses i morgen mor elsker dig!.

Da vi har spist aftensmad går vi op på værelset for at se en film der filmen er færdig gør vi klar til at gå i seng. der vi ligger i sengen har Casper sat en ny film på jeg tror den hedder transformers 3, jeg ligger på Caspers bryst og glider lige så stille i søvn. Jeg vågner ved at Casper fjerner den arm som ligger under mit hoved. jeg kigger på min mobil klokken er 01:52 og der er kommet 1 besked fra min mor hvor der står: godnat sov godt skat men jeg svarer ikke for jeg ved hun ikke bryder sig om at jeg skriver midt om natten medmindre det er noget meget vigtigt. nu vågner Casper også “ kan du ikke sove? “ spørger han.

“jo jo, jeg vågnede bare lige kort og så på klokken” svarer jeg stille, men egentlig kunne jeg ikke sove, jeg tænkte på alt det var sket, først Alex så Nick, igen Alex og igen Nick. Alle de ting der trykkede mig. Jeg kom nok aldrig over det med Alex. efter et stykke tid læner jeg mig over ham, jeg ved ikke om der var gået 5 minutter eller 1 time, men jeg ved jeg ikke kan sove.

”er du stadig vågen?” spørger han. jeg bliver lidt forskrækket men alligevel mere rolig, jeg kan ikke lide at være den eneste der vågen.

“ja, jeg kan ikke sove, der er så mange tanker i mit hoved” jeg vender mig om på siden så jeg lige kan se omridset at hans ansigt, jeg kan lige ane han smiler varmt til mig. Så jeg kan ikke lade være med at gengælde det.

“det kan jeg heller ikke” siger han. “hvorfor?” spørger jeg undrende, han burde da ikke have noget og bekymre sig om.

“jeg tænker på dig” siger han bekymret. Han rykker sig tættere op ad mig.

”hvad så, er du ved at falde ud over sengekanten eller hvad?” siger jeg ironisk.

Han begynder at grine og det gør jeg også, nu ligger vi tæt op ad hinanden, og han begynder at bide mig blidt i øret.

“er du også sulten eller hvad” siger jeg igen ironisk.

han begynder at grine “ja, selvfølig” jeg vender mig rundt vores ansigter er kun få centimeter fra hinanden, han ligger sin pande mod min og han begynder så at kysse mig, vi stopper med at kysse, jeg ligger mig på hans bryst og han ligger sine arme omkring mig, der går ikke lang tid før jeg falder i søvn.

Da er lyst udenfor, jeg ligger og tænker på i går. Casper sover stadig tungt, men jeg kan ikke sove mere jeg går hen til stolen hvor jeg havde smidt mit tøj i går. jeg kigger hurtigt hen på Casper han sover stadig så jeg tager mine natbukser af og tager min cowboybukser på, jeg kigger igen og ser han stadig sover, så jeg smider trøjen tager min bh på men så hører jeg pludselig en grine og ser Casper sidde og stirrer på mig jeg skynder mig at tage min T-shirt på og lades som ingenting er sket. Jeg sætter jeg mig hen på sengen, “godmorgen” Casper sætter sig ved siden af mig “godmorgen” kl. er 07:30 og bussen kommer 07:50, jeg går ud på toilettet og gør mig klar, da jeg kommer ind på værelset igen er Casper ved at pakke taske. Vi går sammen ud i køkkenet og spiser morgenmad, og vi når lige bussen i sidste øjeblik. der bussen når hen til skolen går Casper og jeg hver sin vej, han skal ind på kontoret og få sit skema, da han jo har været væk i snart 4 måneder, mens jeg skal til time.

Til frokost sidder jeg sammen med Cassie og Mira “ jeg tænkte på om i ikke vil med mig hjem efter skole” Cassie kigger op fra sin halv spiste sandwich “jo det kunne være mega fedt ikke Mira” Mira kigger over på Cassie og så over på mig “ jo mega fedt, tager vi ikke bare bussen hjem til dig?” Jeg nikker mens jeg kigger over mod uret, vi har time om 5 minutter.

Da jeg får fri sætter jeg mig på bænken lige uden for skolen, da jeg sidder der ser jeg Nicks bil komme han parkere den, han stiger ud af bil, jeg rejser mig og håber på han ikke har set mig, i det jeg vender mig rundt kommer Cassie og Mira ud, “ okay, piger lige nu hvis i kigger bag mig kan i sikkert se Nick, jeg vil ikke snakke med ham så vil ikke hjælpe mig med at komme hen til bussen uden at han ser mig” uden at tøve nikker de begge to, men jeg kunne se på dem at de ventede en grund.

Da bussen kom, gik jeg bag Cassie og Mira og de sætter sig sammen og jeg sætter mig bagved, og få sekunder efter kommer Casper ind ad døren, jeg håber han sætter sig ved siden ad mig, han går hen af bus gangen mens han kigger mystisk på mig, men går forbi mig. Jeg bliver skuffet og kigger ned i jorden. Hvorfor vil han ikke sidde ved mig? tænker jeg.

jeg sidder og kigger ned i jorden, men så starter bussen og jeg kigger op. der sidder Casper lige ved siden af mig og smiler som om han er ved at flække af grin

“helt ærligt, jeg blev mega nervøs!” siger jeg. “ det er det jeg altid har sagt, du tænker for meget over tingene” siger han. han havde nok ret i det, men det er vel bare sådan det er. Han tager mig i hånden og fletter vores fingre.

Der bussen stopper og vi skal af siger jeg farvel til Casper og går ud sammen med Cassie og Mira. Der vi går ned af grus stien som føre ned til mit hjem som ligger 500m inde i skoven ser vi Nicks bil holde udenfor hoved døren, jeg stopper hurtigt op, ”okay hvis i bare går ned på mit værelse og siger til min mor at jeg kommer om lidt, så lukker i det lille vindue op tror lige jeg kan komme igennem det” Mira nikker forstående ” men så vil vi også have en forklaring” siger Cassie med et glimt i øjet, jeg løber om på den anden side af huset til vinduet, jeg venter i ca. et minut så åbner Cassie vinduet” skøn dig smid din taske ned og løb ud i skoven, Nick er på vej ud efter dig, løb Anndrea løb!!” jeg kigger forvirret på hende men gør som hun siger. Jeg ved først ikke hvor jeg skal løbe hen, men så kommer jeg i tanke om hulen oppe i træet, som jeg lavede med Alex før han døde, men så hører jeg høje og hurtige fodtrin bag mig jeg løber ind mellem træerne men så ser jeg Mick bag mig ”ANNDREA!!!” han råber skingert og jeg har næsten ikke mere luft, men jeg bliver ved med at løbe, ”AV!!!” jeg falder over en rod fra et stort bredt træ. Pis jeg kom til at råbe nu finder han mig sikkert nemt. Jeg løber alt hvad mine ben kan bære jeg kan ikke stoppe jeg vil ikke stoppe. Jeg ved ikke om det er forkert men jeg ved at jeg er forvirret, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre men jeg løber. Jeg har helt mistet min stedsans, nu kommer jeg ud til et åbent sted, det var her jeg plejede at løbe ud når jeg skulle have lidt motion. Men denne gang havde jeg nok løbet hurtigere end noget normalt menneske ville gøre., for det plejede at tage et kvarters tid at løbe her ud normalt. Nu ser jeg Nick kigge ud over marken længere til venstre han havde ikke set mig endnu, jeg løber ” Anndrea ” råber han igen, fuck han så mig, yes nu kan jeg se hulen jeg skynder mig der op, da jeg sidder der oppe pumper mit hjerte så føler alt omkring kan hører mit hjerte, jeg holder mig selv for munde for ikke at trække været så højlydt. Efter et stykke tid kigger jeg forsigtigt ud over skoven der er ingen at se men jeg tør alligevel ikke gå ned endnu. Jeg venter imens min åndedræt bliver normal, men jeg har svært ved det fordi jeg stadig føler han står nede under hulen. ”riiing-riing-riing ” fuck min telefon ringer, jeg skynder mig at tage den det er Cassie der ringer

”hej, hvor bliver du af? ”Spørger Cassie

”skynd dig at komme hen til legehuset,” i det jeg siger det for kan jeg se Nicks hoved stikke om af hullet til hulen jeg skriger så højt jeg kan, at man måtte kunne høre det helt hjemme ved mit hus, han er nu helt hende ved mig jeg sparker og slår væk fra mig det lykkedes at ramme ham i tindingen så han er lidt om tumlet og det giver mig en chance jeg hopper ned fra hulen og lander med et bump jorden og falder jeg når ikke at rejse mig før Nick vælter mig og råber ”HØR NU FOR HELVED PÅ MIG” jeg græder nu ”lad mig nu bare være” jeg prøver at se min men han ætter sig oven på mig og holder mine hænder mod jorden jeg skriger og skriger af alle mine kræfter ” hold nu kæft Anndrea” råber han tilbage lige ind i mit ansigt. Jeg prøver at ruske mig fri, men han er alt for stor og stærk, bare de andre snart ville komme. ”FLYT DIG DIT PERVERSE SVIN, JEG VIL IKKE HAVE NOGET MED DIG AT GØRE!” skriger jeg højere ned jeg nogensinde har gjort.

Hans ansigt er nu helt nede ved mit ”jeg vil jo bare snakke med dig og forklare dig noget” siger han arrigt, jeg skriger igen, nu kan jeg høre nogen komme løbende jeg skriger så højt jeg kan ”Cassie …. Mi.!” Min stemme knækker over. Men pludselig kommer Cassie, Mira og Casper, Casper løber over mod Nick og vælter ham væk fra mig, mens Cassie og Mira hjælper mig væk, lidt efter kommer min far og mor også løbende min mor stopper op ved mig, men min far løber videre hen mod Casper og Nick. Min mor omfavner mig og kigger bekymret på mit højre knæ, da der er blod på mine bukser. Nu kunne jeg også mærke smerten i mit knæ. Jeg støtter mig til Mira og Cassie, der vi når hjem vil min mor have hele historien af vide og det for hun efter jeg har for talt hende historien, ringer hun efter en ambulance så de kan se på knæet da det nu er så hævet at min mor ikke tør tage nogen chancer. Der går kun 10 minutter så er ambulancen her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...