Stuck in the moment - Justin Bieber

Justin og Rose, levede et lykkeligt liv sammen. Indtil de blev uvenner, og valgte at slå op. Det tog hårdt på dem begge, men ingen af dem, lod til at ville have kontakt med hinanden. Flere år efter, er de begge lykkelige. Eller det er hvad de tror. Det er vel som et plaster på såret. Justin har en kæreste Isabella, og en søn, Louis, med hende. Rose har en kæreste David, og en datter Melanie, med ham. Isabella og Rose, fødte faktisk det samme år, og i den samme måned, dog med nogle dage forskel. Uden at vide det. Hvad sker der, når deres børn skal i skole, og kommer til at gå i samme klasse? Og bliver bedste venner? Så Justin og Rose, kommer til at se mere til hinanden? Eller vil de overhovedet komme til det? Vil kærlighed opstå igen? Vil de indse, at de er de rette for hinanden? Ja, det må skæbne vise.

14Likes
7Kommentarer
656Visninger
AA

3. "Moooaar rødmer"

Justins synsvinkel: 

 

Jeg smilede. Smilede af min lille familie. Min elskede kæreste, Isabella, og min utrolig dejlige søn, Louis. Han var virkelig den dejligste, sammen med min elskede Isabella. Ingen kunne slå dem. De var mit aller bedste eje. Jeg elskede dem af hele mit hjerte, jeg kunne virkelig ikke beskrive dem, ja, de var bare utrolig dejlige. 

Louis kom løbende hen af gulvet, mens han holdte sin flyvemaskine oppe i luften, og legede han fløj rundt med den. Det var virkelig utroligt, at det var imorgen, han skulle starte i skole, tiden gik stærkt. Jeg vidste også også at Isabella, ikke var klar til det, og det var jeg på en måde hellere ikke, for de bliver virkelig hurtig store. Men sådan er det med børn, de vokser hurtigt op, og skal starte i dagpleje den ene dag, og den næste i skole, ligesom de starter i skole den ene dag, og den næste dag går de allerede i 9 klasse. Man følger sig slet ikke klar til, at de vokser op, og ikke så hurtigt. 

Isabella stod ude i køkkenet for at lave mad. Jeg rejste mig, og gik mod køkkenet. På vejen der ud, rodede jeg i Louis hår, eller Lou, som vi kalder ham for det meste. Han grinte hans virkelig søde grin, og jeg kunne endnu ikke holde mit grin inde. Han var den dejligste unge i hele verden. Hans brune øjne, havde han fået fra mig, mens han havde fået hans lyse hår, efter Isabella. Hans næse lignede mest min, og så hans ører lignede mest Isabellas. Han var virkelig en flot knægt, det må jeg sige, og det siger jeg ikke kun fordi jeg er hans far, men var jeg en pige, og var på hans alder, var jeg faldte pladask for ham. Okay, det lyder måske lidt underligt, men det ville jeg altså have gjort, for han er seriøst en steg. Omg. Og det der omg skulle siges med en mega pige fornærmet stemme, så hvis I ikke læste eller sagde det sådan, så gå lige tilbage og læse, sige det sådan, for så får i den rigtige effekt ik? Jo tak. 

Nå, men videre. Jeg kom ud til Isabella, som ikke havde opdaget mig, hvilket fik mig på en ide. Jeg smilede lidt over min ide, og gik med små, og forsigtige skridt hen til hende. Da jeg stod bag hende, lænede jeg mig forsigtigt hen til hendes øre. 

"Justin bare drop det, jeg ved du er der" sagde Isabella, eller hun grinede nærmede. Hun havde genskuet mig, måske fordi jeg gør det rimelig tit? Hmm, hvem ved. "Hvordan vidste du det var mig?" hviskede jeg i hendes ører, og kyssede hende blidt under det. "Lad mig tænke mig om, du gør det der, rimelig tit." grinede hun, okay, der fik jeg også det svar. "Nå" sagde jeg bare pigefornærmet, noget jeg gjorde rimelig tit, så Isabella synes tilgengæld, at det var pisse sjovt.

"Justin skat, nu ikke så pigefornærmet, altså for sidst jeg også kiggede efter, havde du en pik.." sagde hun, eller det sidste mumlede hun, hvilket fik mig til at grine, virkelig høj lydt, og få Louis til at komme ud i køkkenet, hvilket også bare fik Isabella, til at rødme virkelig meget. "Hvad griner I over?" spørger Louis, mens han kigger op på os. "Ik noget" mumler Isabella bare, og rødmer mere, hvilket får mig til at grine mere, hvis det overhovedet er muligt. "Moaaar rødmer" fniser Louis, som en pige, da han opdager det.

Jeg flækkede af grin - ikke bogstaveligtalt, for det ville også gøre lidt ondt, at flække over i to, eller det tror jeg i hvert fald, at det ville. Bare en tro. -, og tog mig til maven, fordi det gjorde virkelig ondt at grine. "Justin, hold din.. Bøtte" sagde hun, og hun brugte ordet bøtte, sådan at Louis ikke skulle gøre hende bande, for at lærer ham at bande, og så allerede, det ville ikke ende godt. Jeg grinede bare videre, så det endte med, at jeg lagde mig ned på gulvet. Helt seriøst, hvis I havde været der, havde I forstået mig, i hvorfor det er så sjovt. De andre begyndte også at grine, og det blev til et stort grine anfald, for os alle sammen. Jeg var lykkelig, vi var lykkelig, en dejlig lille lykkelig familie, som jeg elsker. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg håber virkelig I kan lide vores lille ide, og vil læse med, det vil betyde meget for os. Og som sagt, eller sagt og sagt, men ja, jeg (Vanessamus1) skriver fra Justins synsvinkel, og CamilleØ fra Rose's synsvinkel.

Hvert et like, læs, og favorit betyder meget for os begge to ved jeg! Så like, og favorit den endelig, og skrive hvad I synes i kommetaren! <3

- Vanessamus1 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...