Stuck in the moment - Justin Bieber

Justin og Rose, levede et lykkeligt liv sammen. Indtil de blev uvenner, og valgte at slå op. Det tog hårdt på dem begge, men ingen af dem, lod til at ville have kontakt med hinanden. Flere år efter, er de begge lykkelige. Eller det er hvad de tror. Det er vel som et plaster på såret. Justin har en kæreste Isabella, og en søn, Louis, med hende. Rose har en kæreste David, og en datter Melanie, med ham. Isabella og Rose, fødte faktisk det samme år, og i den samme måned, dog med nogle dage forskel. Uden at vide det. Hvad sker der, når deres børn skal i skole, og kommer til at gå i samme klasse? Og bliver bedste venner? Så Justin og Rose, kommer til at se mere til hinanden? Eller vil de overhovedet komme til det? Vil kærlighed opstå igen? Vil de indse, at de er de rette for hinanden? Ja, det må skæbne vise.

14Likes
7Kommentarer
667Visninger
AA

2. Jeg er lykkelig.

Rose's synsvinkel

 

David’s store dejlige bløde hænder kørte gennem enkelte totter af mit hår, og jeg nød det. Jeg har altid elsket at blive nusset i håret, eller ikke altid. Engang kunne jeg ikke klare når folk rørte ved mit hår, jeg synes virkelig det var ulækkert. Sjovt at tænke på at jeg engang hadede det, og nu elsker jeg det.

"Moaaaaaaar?!" nærmest skreg Melanie. Jeg rejste mig op, efter at have ligget i sofaen med David. Han sendte mig et smil, og jeg gengældte det straks. Jeg rettede lidt på min trøje og mit hår, inden jeg gik ind til Melanie.

Jeg stod op af døren til Melanie’s værelse, og så ned på hende med et smil. Hun sad i hendes seng, og kiggede i en bog. "Hvad så, Mel?" Hun kiggede op fra bogen, og så hen på mig. "Vi skal læse i bogen, mor."

Jeg satte mig hen i hendes seng, og satte mig ved siden af hende. Hun gav mig bogen, og jeg lagde min ene arm om hende. Hun lagde hendes hoved godt ind til min krop, og så på bogen. Mit blik blev rettet mod bogen, og jeg betragtede forsiden en smule.

"Curious George Takes a Job.." Læste jeg op fra forsiden. Melanie havde aldrig været til Disney Prinsesserne, hun var mere til Peter Pedal. Jeg forstod hende godt, men det var der mange andre som ikke gjorde, deriblandt David. Han har prøvet og prøvet, at tvinge hende til at blive stor fan af prinsesserne, men det har bare gjort at hun hader det endnu mere.

*

Vi sad alle tre ved bordet og spiste aftensmad. David sad overfor mig, og Melanie sad ved siden af os begge. Det er vores faste pladser. Det lyder nok lidt underligt med faste pladser, men David foretrækker at alting er iorden. Han hader forandringer, og ja hader er et mildt ord i denne sammenhæng.

"Hvad så? Glæder du dig til i morgen, Melanie?" David foretrak at kalde hende Melanie, hvorimod jeg foretrak Mel.

Melanie havde munden fyldt med mad, så hun skyndte sig at tygge af munden, mens hun bare nikkede ivrigt. Et grin forlod mine læber, for hvor så det dog bare sødt ud. "Jaaaa!" sang hun.

Melanie skulle starte i skole i morgen, hvilket hun virkelig glædede sig til. Hun har virkelig set frem til den dag i flere måneder, hvilket David også har.

For at være ærlig, så var jeg ikke klar til det, overhovedet. Min lille Melanie skulle allerede begynde i skole imorgen. Utroligt så hurtigt tiden går. Det føltes som om det var igår jeg fandt ud af at jeg var gravid.

*

"Godnat skat. Jeg elsker." Jeg kyssede Melanie's kind, og smilte til hende. "Godnat mor.. Jeg elsker også dig." Hun lukkede hendes øjne, og knugede sig ind til hendes bamse.

Jeg gik ind til David, som lå i hans side af sengen. Ja, selv i sengen havde vi faste pladser. Jeg trak mit tøj af, og lagde det i vasketøjskurven. Derefter tog jeg min bh af, og fik min nattrøje på.

Efter at have børstet tænder gik jeg igen ind til David, men denne gang lagde jeg mig i sengen. Jeg lå og betragtede ham en smule, mens han bare var dybt koncentreret i hans bog. Jeg lagde mig helt hen til ham, hvilket resulterede i at han lagde sin bog fra sig.

Han lagde sine arme om mig, og så mig dybt ind i øjnene. Årh, han havde de dejligste brune øjne. Omg, altså!

Vi begyndte langsomt at kysse, og det udviklede sig ret hurtigt. Altså det udviklede sig ikke til sex, for jeg vil ikke have sex når Melanie er hjemme. Tænk hvis hun hører os? Det ville nok ikke være det fedeste, hverken for os eller hende.

"Godnat babe." -"Godnat hon.." svarede jeg ham. Vi havde lagt, og kælet i et godt stykke tid, men nu var vi begge godt trætte. Vi slukkede lyset, og der blev mørkt.

Jeg lukkede mine øjne, og smilte svagt for mig selv. Jeg elskede virkelig min familie, og de gjorde mig lykkelig. Intet vil nogensinde kunne skille os ad. Jeg er lykkelig.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Ved godt at kapitlet er kort, dårligt og slet ikke optimalt, men altså sådan er det oftest med første kapitel. Jeg er sikker på at næste kapitel bliver much better. I hvert fald synes jeg at I skal give den her movella en chance, for den skal nok blive sygt spændene.

- Camille

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...