Hjem til naturen

Nogle gange er "hjem" ikke i et hus...

0Likes
0Kommentarer
195Visninger

1. Skoven

Trækronerne hæver sig højt oppe over den urolige skovbund, hvor store og små insekter pusler. Efteråret er på vej, og bladene er så småt begyndt at drysse ned som sne i alle solens nuancer.  Evelyn bevæger sig lydløst rundt på nøgne fødder i håb om, at hendes far ikke opdager, at hun er kravlet ud ad vinduet derhjemme. Til tider – når livet bliver for meget – nyder hun at rende ud i den flerfarvede skov, hvor hun kan synge frit uden at bekymre sig om andre. Men trods forbuddet fra hendes far, så er hun her alligevel. Luften er kølig, og hun er trukket i en tyk uld sweater, som sidder løst udenpå den bordeauxrøde kjole, der fremhæver hendes slanke krop. Ansigtet er blegt og øjnene smaragdgrønne. Hendes små fødder er kolde, men det er ligegyldigt, for med vinden i sit hår og naturens mange lyde føler hun sig hjemme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...