Anbefalinger af fanfictions ✍

Vi vil gerne hjælpe jer læsere med at finde de allerbedste movella'er her på siden - ukendte som kendte. Vores arbejde, føler vi, er især at sætte fokus på ukendte, men samtidig fantastiske forfattere og deres værker, og det har vi tænkt os at gøre med denne movella! (Denne movella er mest tænkt til idolfanfiktion og bare fanfiktion generelt.)

304Likes
659Kommentarer
56895Visninger
AA

10. #7 - The Autumn Tour af Mathildøh


Der vil være link til historien som kommentar 

Titel: The Autumn Tour

Forfatter: Mathildøh

AU: Ja

Aldersgrænse: Gul

Genre: Fan fiction (med kærlighed som tema)

Grammatik fra 1-5: 5 (meget, meget få fejl)

Hovedkarakterer: Justin Bieber & Evelyn (umiddelbart ukendt efternavn)

Orginalitet: Jeg synes faktisk, denne idé er ret original - jeg kan i hvert fald rigtig godt lide hele TAT-tingen, Mathilde har fundet på. Selvfølgelig er der lignende ting opfundet, men jeg ville alligevel sige, den er meget original.

Handling: "Den syttenårige Evelyn skal for første gang i sit liv med på The Autumn Tour - også kaldet 'TAT', som er en weekendtur for unge i Bayfield-området i Canada. Selvom TAT rummer hundrede unge ude i en skov, langt væk fra forældrenes irettesættelse og regler, har weekenden aldrig indeholdt andet end latter, nætter i soveposerne og rolige stunder ved bålet. Men noget ændrer sig, da tre ukendte drenge møder op. De er vildere, end Evelyn er vant til, men overraskende nok føler hun sig draget af den verden, som de lever i. En af dem - den elleve måneder ældre Justin - viser sig samtidig at være lidt for tiltrækkende, til det er sundt. Svære valg skal træffes - for hvad gør man, når man har det her brændende begær for denne udfordrende Justin, som lever livet på kanten, når man samtidig er kærester med skolens pæne dreng, Blake - der også er med? Man kan mildest talt sige, at dette års TAT bliver en dramatisk og uforglemmelig omgang for Evelyn."

 

Vurdering: 


Yderligere kommentarer: Jeg har et svagt punkt over for Mathilde. Hun virker som sådan en sød, tænksom pige, og alle hendes værker vækker min interesse med det samme - ærligt, jeg ved ikke, hvordan hun gør, for det er ikke særlig ofte, sådan noget sker for mig, når jeg kigger på de forskellige historier på Movellas. Men hendes ... hendes historier drager mig med det samme - formentlig på samme måde som Justin drager Evelyn til sig. I hvert fald kan jeg ikke lade være med at skimme alt, hun lægger ud (fordi jeg ikke lige altid har tid til at læse det godt og grundigt igennem), og selvom det her er en Justin Bieber-fanfiction (sådan nogle læser jeg ikke normalt), elsker jeg den. Virkelig. Jeg er helt vild med den! Og hvis jeg ikke i forvejen var bagud i omkring 20 historier, ville jeg helt klart sætte mig ned og læse den godt og grundigt igennem, for den virker simpelthen bare så god. Nu har jeg trods alt bare lige hurtigt scannet den med øjnene (og det tog endda også lidt tid), men det ser virkelig lovende ud! 

Jeg tror, de fleste teenagere vil elske den her - hvis man er Belieber og mellem 12 og 19 år, kan jeg næsten garantere, at man vil elske den! Den har alt det, den 'perfekte' fan fiction kræver - god grammatik, flydende sprog, en badboy, den lidt uskyldige pige, drama og spænding. På mange måder føler jeg, at jeg kan sammenligne den med After (Harry Styles fan fiction), og jeg ved ikke, om det er en fornærmelse eller ej, men jeg føler bare, at Tessa, hovedpersonen i After, godt kunne minde lidt om, fordi hun også er meget uskyldig i det og har den der perfekte kæreste, som alligevel kan være lidt kedelig nogle gange. Jeg har dog fået et bedre indtryk af Evelyn, da hun virker mere realistisk end Tessa - jeg har altid følt, at Tessa var en lillebitte smule for sød og Mary Sue-agtig. 

I hvert fald er The Autumn Tour helt klart det hele værd. Den fortjener mange flere læsere, så jeg håber, at folk vil tjekke den ud efter denne anmeldelse. Det er nok en af de bedste Justin Bieber-fanfictions, jeg længe har læst, for den er bare så gennemført, og ja, jeg kan næsten ikke komme med noget konstruktivt kritik! 

Virkelig, virkelig god movella. Du bør være stolt, Mathilde. 

Anmeldelse skrevet af Adison.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...