Anbefalinger af fanfictions ✍

Vi vil gerne hjælpe jer læsere med at finde de allerbedste movella'er her på siden - ukendte som kendte. Vores arbejde, føler vi, er især at sætte fokus på ukendte, men samtidig fantastiske forfattere og deres værker, og det har vi tænkt os at gøre med denne movella! (Denne movella er mest tænkt til idolfanfiktion og bare fanfiktion generelt.)

304Likes
659Kommentarer
56966Visninger
AA

22. #17 - Perfection af Rigelsen


Titel: Perfection

Forfatter: Rigelsen

AU: Ja

Aldersgrænse: Grøn

Genre: Fanfiction

Grammatik fra 1-5: 4

Hovedkarakterer: Harry Styles og Annabeth

Originalitet: Forholdsvis typisk

Handling: Trods Annabeth forsøger, ser hun ikke ud til at kunne finde lykken sammen med sin kæreste, Josh. Det er noget, der for alvor går op for hende, da hun på en regnvejrsdag møder Harry Styles og til sin egen overraskelse opdager, at han kan få et oprigtigt smil frem på hendes læber. 

Vurdering: 


Yderligere kommentarer: Rigelsen har skabt en historie, der er fyldt med varme og livsglæde. Den er simpel og helt perfekt til, hvis man har lyst til at læse en hyggehistorie i det varme sommervejr. Karaktererne er troværdige, og man får hurtigt et indtil af, hvem der er de gode, og hvem der er de dårlige - men ikke desto mindre bliver det ikke beskrevet i sådan en overdrevet grad, at man bliver trukket ud af universet.

Sproget er fint og flydende. Der er en tilpas mængde beskrivelser, og noget, der gør historien ekstratroværdig, er de små observationer som, at hovedpersonen klør sig i et myggestik eller har en vane med at børste muffinkrummer af på sine bukser. Jeg har dog også bidt mærke i, at der enormt mange gange står "som", hvor det måske ikke helt passer ind. Tager vi fx: "Det var en smuk dag, som jeg bevægede mig ned langs de beskidte gader," ville det være oplagt at bruge "da" eller "imens" i stedet. "Som" kommer nemlig fra det engelske "as", og det er derfor et engelsk/dansk begreb, som i dette tilfælde ikke er korrekt (ifølge min dansklærer). Er dog enormt enig i, at det er charmerende at skrive, for jeg har selv gjort det tonsvis af gange.

Derudover er der mange "shortcuts", hvis man kan sige det sådan. Der er tit steder, hvor jeg føler, der mangler et "er" som fx i "Det din skyld!", "Hvor du fra?" eller "Så du velkommen". Jeg tror egentlig ikke, det er en rigtig fejl, bortset fra at der måske kunne være brugt apostrof, men jeg har altid personligt følt, det trækker mig ud af det ellers så smukke sprog. Jeg faldt også over gi/give og hva/hvad, hvor jeg personligt ville have foretrukket det fulde ord og ellers apostrof.

Jeg ved ikke, om Rigelsen læser sine kapitler igennem, men hvis hun ikke gør, ville det være en god idé at gøre det. Flere gange faldt jeg over datidsord, der manglede T som holde/holdt, vende/vendte, bilde/bildte og undskylde/undskyldte, og det kom så hyppigt, at jeg til sidst kom i tvivl om, hvorvidt det egentlig var en tastefejl eller ej. Så datidsordene med T ville jeg være lidt mere opmærksom på, når jeg skriver - der er også nogle ord, hvor jeg har en tendens til at snuble over bogstaver.

Jeg synes, det er en rigtig god og sød historie, der varmede mit hjerte. Stemningen kunne altid fornemmes gennem kapitlerne, og selvom jeg allerede er enormt forelsket i Harry Styles, faldt jeg for ham endnu mere (hvis det da er muligt). 

Anmeldelse skrevet af Adison.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...