Fake Love -One Direction & Justin Bieber.

Den 17 årige Cat Summer er stum. Hun har ikke kunne snakket siden ulykken og hun er stadig på hospitalet. Hendes bror Connor har længe prøvet at få hende hjem og endelig lykkedes det ham. Men hvad sker der når man pludselig møder en egoistisk popstjerne fra One Direction? Eller flere af dem? Og så møder man Justin Bieber. Men vil det hele gå som hun tror eller ender det med et stort ligegyldigt spil? Hendes liv bliver et stort rod af Drama, Kærlighed, Venskab, Utroskab, Vrede og Egoistiske mennesker..

11Likes
6Kommentarer
524Visninger
AA

2. Home, Dear Home!

"Kan jeg ikke nok tage hende med hjem nu? Hun vil jo gerne!" spurgte Connor den irriterende læge om og jeg nikkede helt vildt og lavede Thumbs Up. Lægen kiggede tvivlende på mig, men jeg lavede hundeøjne.

"Hun trænger nok også til at komme hjem, så det kan du vel." Hun overgav sig!

Fuck! Jeg skal hjem.

JEG SKAL FREAKING HJEEEEEEM! Jubii!!!

Jeg tog min papir blok og blyant og rejste mig op fra hospitalsengen med støtte fra min kære bror Connor. Jeg havde allerede skiftet tøj inden. I vil gerne vide hvad jeg har på ikke?

Jo i vil.

Jeg har en sort langærmet bluse på, et par pinke jeans og nogle sorte Converse. Ja kedeligt outfit, i know. Men nu er jeg fri og kan selv vælge mit tøj! Connor havde i mellemtiden taget min taske (som han i øvrigt selv havde taget med!) og slæbt både den og mig ud ad hospitalværelset og hen i reception. Der sagde vi at vi sked, vi sagde nu gik, men whatever, og så skred vi. Vi gik ud til Connors bil som var en hvid Mercedes Benzin og kørte hjem.

"Hvordan har du det?" Spurgte Connor og brød stilheden. Ud ad øjenkrogen så jeg at han sad og koncentrerede sig meget om vejen.

Jeg kan ligesom ikke svare dig vel?! Jeg stirrede ud af vinduet mens jeg tænkte.

'Hvordan har du det?' Seriøst? Jeg er ligesom stum din tumpe! Så jeg stirrede på ham og han rettede hurtigt blikket mod mig da han kunne mærke mit brændende blik.

"Nårh ja, du er jo stum! Ups det glemte jeg." Undskyldte han og kørte ind på parkeringspladsen ved hans lejlighed. Ja hans lejlighed, for jeg fik lov til at være der fordi lægen bad ham holde øje med mig..

Han bliver min personlige tjener og stalker..

Stalker.. Haha

Han skal nok lige vende sig lidt mere til at jeg er stum, men selvfølgelig har han været på hospitalet da jeg vågnede og talt med mig. Jeg havde enten nikket, rystet på hovedet eller skrevet på min papir blok. Nu begynder i sikkert at tænke på hvornår jeg vågnede efter det..

Jeg var vågen, men noget var galt, jeg kunne hverken bevæge min krop eller åbne mine øjne. Jeg prøvede virkelig hårdt og fik dem endelig op, til synet af et helt hvidt rum med en masse larmende maskiner. Hospitalet. Det hele gav mig en utrolig hovedpine og et øjeblik troede jeg at jeg skulle besvime. Men så fik jeg øje på en masse slanger i min krop forbundet til de larmende maskiner, og Connor der sad sammenkrøllet på en stol ved siden af hospitalsengen. Min kære dejlige bror var her faktisk. Jeg prøvede at række ud mod ham, men min arm føltes død og ubevægelig, istedet hviskede jeg hans navn. Til min overraskelse kom der ingen lyd, jeg prøvede igen og igen og igen, men det samme skete. Jeg brugte alle mine kræfter og løftede hånden, denne gang fulgte den med og jeg trykkede svagt på knappen der tilkalder læger. Jeg følte min arm falde hårdt ned mod sengen igen. Der gik ikke et minut inden det vrimlede med omkring 5 læger der stod og tjekkede og spurgte om jeg var okay. Connor vågnede ved alt vrimlen og skyndte sig at overfalde mig med spørgsmål og alt. Jeg samlede kræfter og kunne endelig bevæge mig lidt mere, så jeg pegede på min hals og mimede.

"Jeg kan ikke sige noget?" Mimede jeg og pegede sindssygt på min hals. Lægerne forstod det og trak mig med ud på gangen i hospitalsengen, mens de lod Connor stå tilbage med et forvirret blik. De gav mig en blok og spurgte hvad dato, måned og år det var.

'1 august 2013' skrev jeg

"Mrs Summer vi må desværre medbringe at det idag er den 23 Januar og de har lagt i koma i 6 måneder" fortalte den mandlige læge.

Beklager, at jeg ikke har skrevet i VIRKELIG virkelig lang tid, har haft nogle personlige problemer.. Men nu er jeg tilbage og har tænkt mig at skrive igen.

xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...