Engel uden vinger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 okt. 2013
  • Opdateret: 31 okt. 2013
  • Status: Igang
Sarah og hendes familie er samlet rundt om bordet juleaften.
Forældrene, Storesøster Mathilde, og lillebror Julian, de to par bedsteforældre, børnenes onkel Klaus, og hunden Vaks. Bedsteforældrene og Klaus mistænker intet galt i den søde familie, de tre børn, ved, at forældrene er ikke helt som deres skolekammeraters' venner: forældrene er voldelige...

1Likes
4Kommentarer
345Visninger

1. Kapitel 1

Dejlig er jorden!

Prægtig er Guds himmel!

Skøn er sjælenes pilgrimsgang!

Gennem de favre

riger på jorden

går vi til Paradis med sang.

Hyggelige julesange lød ud af den lille radio ved komfuret. Røde julelys blaffrede stille med svingende bevægelser på spisebordet, mellem en flaske sodavand, en porcelæns skål med kartofler, en sovsekande og så de fint dækkede tallerkener, glas og bestik.

Hele familien sad rundt om bordet. Jeg, min storesøster Mathilde, min lillebror på to måneder, Julian, mine bedsteforældre, onkel Klaus og far. Farmor tog min hånd over bordet, knugede den og smilede blidt. De andre snakkede nærmest om kap, og lillebror pludrede på livet løs.

,,Du er så stille, Julia'' Sagde farmor lidt spørgende. Jeg fnøs med et lille smil, mens jeg kiggede ned, men farmor så alligevel ud til at ville have et eller andet svar. 

,,Nå nå... Hvordan var det så sidste skoledag?'' Spurgte hun forventningsfuld, og med spændte øjne. Jeg smilede bare, gad ikke at svare, gad ikke at tale med nogen lige nu. Alt virkede så trygt, så hyggeligt og helt fremmed stille. 

,,Hm?'' Spurgte min farmor igen. Jeg løftede bare mine skuldre lidt, og kiggede stadigvæk ned. Ville ikke se hende i øjnene, fordi at hun måske ville se min angst for alt. 

Mor kom gående over til bordet med anden, som hun lige havde taget ud af ovnen. Da hun satte den ned på en tom plads på bordet, kom en skøn, varm duftsky over mod mig. En duft som kun hørte julen til. Den der smukke tid på året, hvor der hos de fleste, blev hængt skinnende kugler op på grantræet i stuen, hvor snefnug let svævede ned på jorden i store buer, og hvor varm kakao var det bedste i hele verden... Men sådan var det ikke hos os. Eller hos mig i hvert faldt. Hos mig var det en måned, hvor alt var mørkere og tristere end det i forvejen var, hvor man skulle gå halv frosset den lange vej hjem fra skolen og din mor stoppede citronté med honning ned i dig, for at du ikke skulle virke mere dårlig end du i forvejen var. Alt var trist hos mig. Da jeg kom hjem til mine venner, og så hvordan deres mødre kyssede dem velkommen hjem, serverede julekager og varm mælk når vi kiggede efter noget i deres tv, at de købte dem tykke, varme trøjer og trak mine venners' hue ekstra godt ned for deres ører før de gik ud at lege i sneen. Og jeg kunne virkelig ikke forstå, hvordan mine venner så bare viftede dem væk med et ''Ja ja...'' eller et ''Hold nu op mor! Jeg er ikke fem år!''. Jeg havde bare lyst til at sige at de kunne rette på min hue i stedet, eller give mig de tykke, varme trøjer... Men sådan var det ikke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...