Atelophobia - The Fear of Never Being Perfect | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2014
  • Opdateret: 26 maj 2014
  • Status: Igang
Hun ligner alle andre. En teenagepige med småproblemer. Det er der intet galt i. – Men nu er det bare sådan, at 17-årige Dianthe Dawis’ problemer ikke ligefrem er småproblemer… - Hun lever med en far, der aldrig er tilfreds med hendes præstationer og med et hidsigt temperament. Som straf, har hun adskillige blå mærker, skrammer og ar på hele kroppen. Hun er dybt nede, men holder sig oppe af den selvsikre og badass facade hun har. - men en enkel fest vender rundt på hele hendes liv. Hun har aldrig turdet at åbne sig for nogen.. Ikke engang sin bedste veninde.. Men hun møder tilfældigvis det kendte boyband One Direction ved en privatfest hos fælles venner hun slet ikke vidste de havde. Én af dem fanger hendes opmærksomhed, og selvsikker som hun er, prøver hun at score ham. Problemet er så bare at han har en kæreste.. Og ikke hvilken som helst.. Hendes bedste veninde.
Skænderier opstår og langsomt glider hendes verden fra hinanden, da hendes veninde fatter mistanke. Men det værste er, at hendes mor dukker op igen, og dette vender det hele på hovedet.. Meget sker i hendes liv, og det får konsekvenser.. Men er det skidt eller godt?

11Likes
7Kommentarer
660Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Hej. Velkommen til mit liv. Jeg ved ikke hvor meget det vil interessere jer, men altså..

Jeg er Dianthe. Men det ved I godt. Men.. Jeg kan ikke huske om jeg fortalte jer om festen? Gjorde jeg det? Mhm… Jeg var stadig aldrig god nok.. Men Carmina havde hørt mig græde der om aftenen inden jeg tog afsted over til Cassandra, og… Hun hjalp mig med at dække mærket og tørrede tårerne væk. Jeg ser det som omsorg. For hende var jeg som hendes egen datter, og for mig, var hun som den mor jeg aldrig havde.. Min mor.. Hun havde svigtet mig.. Suk..

Men.. Igen, velkommen til mit nedern liv.. Yaaaaay, I glæder jer til at høre om den fest, right?

Jo, ser I.. Jeg mødte aldrig Cassandras nye kæreste.. Hun havde fortalt mig engang, at han var kendt, og at han var i et band, men hvilket kan jeg ikke huske.. Tror ikke jeg hørte så godt efter..

Men - festen var god! Jeg fik en masse at drikke, og jeg blev ret fuld.

Til en afveksling, var det faktisk helt rart! En anden ting der så ikke var så rart er, at jeg nu igen har røde rifter på min hofte..

Dont blame me, jeg var ked af det!.. Og er det stadig.. Hvordan kan han være så brutal?

I er garanteret ikke helt med.. Men... Jeg blev jo ret fuld, og.. Min far har den her status.. Så jeg endte på forsiden af et sladderblad.. Eller.. Faktisk 3, men vi tager det ikke så tungt.. Kun det, at han selvfølgelig blev rasende.. Han kunne ikke have en datter, der rendte wastet rundt, og kom på en ny forside hver uge... Og så slog han mig.. Men det var jo ikke noget nyt, vel?

Men.. Jeg mødte den her dreng!.. Og JA! Han var lækker, oooomg! Og så havde han krøllet hår, aw.. Mørkt krøllet hår og grønne øjne, det var lækkert! Og jeg kom til at kysse lidt med ham, men det var ikke det der var på forsiden... Det var mere et solobillede af mig, som var manipuleret.. Som om jeg tog stoffer?! Kunne jeg aldrig finde på! Godt nok er jeg dum nok til at... Skære i mig selv, men... Stoffer, nej tak..

Også selvom han ødelagde mit liv.. Forbandede svin.. Men jeg elskede ham jo! Det gjorde jeg virkelig! Og han elskede mig.. Når han ikke kom helt op i det røde felt!

Men.. Jeg sad på min seng.. Lyttede til musik af Christina Aguilera, og med min MacBook i skødet. Facebook.. Det var kedeligt, det var søndag, og jeg havde tømmermænd.. Og ondt af mig selv.. Suk...

Telefonen vibrerede en gang, og jeg kastede et ligegyldigt blik ned på den.. Smilte dog, da jeg så afsenderen. Cassandra

#Tømmermænd? Er på vej med is, chokolade og en god film! - Cas#

Åh Gud, jeg elskede hende. Smilede kort for mig selv, inden jeg rejste mig fra sengen. Klappede MacBook'en sammen, og satte kurs mod det walk-in closet min far havde finansieret.. Jeg elskede ham! Hjerte, hihi!

Fandt en sort oversize t-shirt, og mine elskede Hummel-shorts, og satte mit lange lyse hår op i en rodet knold.. Jeg orkede ikke andet..

Gik over til spejlet, og fjernede resterne af den makeup der sad under mine øjne, fra da jeg i et kort øjeblik var ude af mig selv.. Gjorde dumme ting.. Men det var aldrig blevet opdaget.. Ikke engang af Cas.. Utroligt.. Og hun skulle forestille at være min bedste veninde?

Ej, hun var god til at være en god veninde, når hun havde tid, men igen.. Hendes nye, åbenbart kendte, kæreste havde taget næsten al hendes tid..

Stod lidt i mine egne tanker, da døren til mit værelse brasede op. "Hej min skat!" lød hendes lyse stemme, og jeg kunne ikke lade være med at grine af hende, da hun kastede sig ind over min seng med is, chokolade og film.

"Jamen også velkommen til dig, Cas!" grinte jeg så af hende.. Gik hovedrystende hen til sengen og smed mig ved siden af hende.

Stoppede dog med at grine igen, da det slog mig.. "Ehm, Cas?" - fangede hendes øjenkontakt.. Min far var ikke hjemme? og Carmina og Danniel var på date, aw. Hjerte, hahah!

Fortsatte så, "hvordan kom du egentlig ind?" sagde jeg så, uforstående.

Hun himlede øjne af mig, som om tiøren skulle falde, men jeg var altså ikke så hurtig idag, så jeg endte med at give hende et løftet øjenbryn..

Hun himlede igen med øjnene.. "Altså, sødeste D, hvem ved ikke hvor din ekstranøgle ligger henne, durh," endte hun med at svare, hvilket fik mig til at grine. Stoppede dog hurtigt igen, hvilket fik hende til at grine. "Jeg joker D! Døren var åben," udbrød hun så imellem sine latterudbrud, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt og se forlegent ned i madrassen. Hov..

Rettede lidt på mig, men fortrød hurtigt. Skar en lille grimasse, og rettede kroppen op igen.. Der var ikke noget værre.. Tog mig til hoften med den ene hånd og hovedet med den anden som afledningsmanøvre. Hun havde set min grimasse.

"Næste gang, D, så tror jeg måske du skal holde lidt igen med den alkohol, haha!" udbrød hun, og jeg kunne ånde lettet op, og nikkede bare lidt.

Nogle gange kunne hun være fantastisk.. Andre gange glemte hun mig når jeg havde mest brug for hende... Men jeg var heller ikke den samme mere.. Og det ville jeg aldrig blive..

Så ja.. Velkommen til mit liv.. Måske interesserer det jer ikke.. Men.. Er I ikke søde, bare at lade som om?

A/N

Heeej Guys!

Jeg håber virkelig, at I kan lide den her movella indtil videre! Og jeg håber, at I har fået et forholdsvis godt indtryk af hvordan Dianthe er som person! - og så håber jeg virkelig, at I vil smide et like hvis I kan lide den!

// Jeanette

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...