Når lyset slukkes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 dec. 2013
  • Opdateret: 2 dec. 2013
  • Status: Igang
Kaya falder fra hinanden indvendigt, men det overskygges af et travlt og udadtil succesfuldt liv. Hendes søster Karen snakker heller aldrig om fortiden, men bærer sårbarheden på ydersiden af huden – Først når lyset slukkes og alt ramler sammen kommer fortrængelserne op til overfladen.

5Likes
0Kommentarer
595Visninger
AA

1. Kapitel 1

Han kiggede på hende med et studerende blik, før han stillede hende spørgsmålet. De venligtsindede blå øjne hvilede på det mørke, sirligt satte pagehår og de udtryksløse, grå øjne.  Hans ene hånd hvilede i lommen på de dyre bukser og med den anden rettede han kort på blazerjakken i det matchende jakkesæt for derefter at tage solbrillerne af. Han vidste, at den unge kvinde ved hans side gerne ville kunne se hans øjne, mens de snakkede.

   "Hvordan går det med den nye kollektion?  Kan jeg se den?" Hun kiggede på ham med et sammenbidt, tomt blik og vendte hovedet fremad kort efter.

   "Det er ikke godt nok endnu," var det eneste hun sagde til svar, mens hun stirrede frem for sig. En grimasse strejfede hans ansigt, og hans hoved drejede sig per automatik væk fra hende. Det var hendes standardsvar. I hendes hoved var der aldrig noget, hun gjorde, der var godt nok. Forståelsen var afspejlet i hans øjne, som han tog solbrillerne på igen, og ud af øjenkrogen iagttog hende. Hun gik målrettet fremad iført sin figursyede skjorte og de moderne, løse bukser, der smøg sig om de slanke ben.

  Han holdt øje med vejen foran dem, mens lyden af hendes hæle der ramte asfalten, lød i hans ører. Den sorte Mercedes kunne svagt anes på parkeringspladsen bag de nyplantede træer i parken. Hun havde lige været til en modeopvisning, og han havde set hende arbejde på hendes nye kollektion i måneder. Skitserne havde været smukke, men de nyeste udkast var fantastiske og slog, efter hans mening, hendes tidligere kollektioner med flere længder. Hun kunne bare ikke selv se det. I de to år han havde arbejdet for hende, havde han forsøgt at nå ned under huden på hende, men han var aldrig kommet meget videre. Der var altid et smil om hendes læber, og hun gik med rank ryg i sit selvdesignede tøj, oftest med solbriller, og talte aldrig med nogen om personlige anliggender. Hun var dybt professionel på en arbejdsplads, men han havde ikke før arbejdet sammen med nogen designer, der aldrig fortalte noget om sig selv, når de som nu, spadserede side om side udenfor andres påhøring. Det var derudover meget sjældent, han havde oplevet hende have aftaler, der ikke var arbejdsrelaterede.

  Igen kiggede han på hende ud af øjenkrogen. Næsen var en smule i vejret, og hun stolede blindt på ham, for hun kiggede udelukkende fremad og bekymrede sig ikke med at holde øje med eventuelle påtrængende, der kunne dukke op. Hendes kropsholdning var ekseptionel, og afspejlede normalt en person med en stærk selvbevidsthed og en naturlig selvtillid, men lige i hendes tilfælde var der noget der sagde ham, at holdningen udadtil ikke afspejlede det indre.

  Som de nærmede sig bilen, vendte han sin opmærksomhed væk fra hende. Med en let bevægelse åbnede han døren og lod hende sætte sig ind bagerst. Selv bevægede han sig op til bilens front og satte sig ind på det bekvemme passagersæde og nikkede til chaufføren ved hans side.

  Mercedesen kørte glat på den ny belagte vej. Den drejede om de skarpe hjørner i indre by, og standsede for rødt. En stime af fodgængere passerede vejen, og lyset skiftede til grønt. Chaufføren vendte hovedet mod højre for at undersøge T-krydset, og trykkede derefter speederen ned og lod bilen køre fremad ud i krydset. Der hørtes et dyt fra højre side, og han drejede hovedet i undren, inden han så en bil fra højre køre frem. Farten blev sat op, og bilen, der ikke havde overholdt sin vigepligt, drejede skarpt mod venstre. Et øjeblik stod alt stille, og han forestillede sig hvordan bilerne ville glide forsigtigt forbi hinanden. Et nyt dyt lød, denne gang fra bilen bagved. Både han og chaufføren kiggede i bakspejlet, og så hvordan bilen bagved bremsede hårdt op. Han kiggede til højre, hvor bilen ikke kunne ses. Næsten samtidig farede et stød igennem bilen, efterfulgt af en bragende lyd. Han vendte sig skrækslagen om i sædet i et forsøg på at gøre status, men synet chokerede ham. Chaufføren havde ikke længere kontrol over bilen, og et ryk, der skubbede bilen over i venstre vejbane, bekræftede dette. Han så ham dreje febrilsk på rattet, men bilen fortsatte mod venstre og kolliderede.  

  Da bilen standsede, var han hurtig til at samle sig. Adrenalinen pumpede i ham, som han spændte sikkerhedsselen op og åbnede døren. Chaufføren gjorde det samme, men han tænkte kun på en ting: Kaya.

  Gaden var et kaos. Den anden bil var kørt ind i den bagerste side af mercedesen, og han løb til den anden side og flåede døren op. Han stivnede i skræk.

  Det næste han huskede var den øredyngende lyd fra sirenerne, der bulrede gennem den nu stillestående trafik, og de skarpe lys, der badede hele gaden og slørede hans blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...