Græd dukkebarn, græd!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2013
  • Opdateret: 5 feb. 2014
  • Status: Igang
Nayas goth facade afslører intet.
Men bag det tykke lag mascara gemmer der sig en lille porcelæns dukke. En dukke med blå mærker fordelt på kroppen og tårer ned af kinderne i sorte spor. Hvis nogen finder ud af noget, brydes den sorte facade, hvis folk lader det ligge bliver den lille dukke slået itu. Men hvordan kan man leve et normalt teenager liv, når en sort hemmelighed truer bag facaden?

0Likes
0Kommentarer
161Visninger
AA

1. Prolog

Tåre, varme sorte mascara tåre. Han river trøjen af mig, viser mig min blå forslåede krop. Flasken er tom, det samme er den ved siden af.

Maria følger ham opmærksomt med øjnene. Den røde hånd skriger op på hendes blege porcelæn hud. Tårene på hendes kinder er næsten størknet, lange utydelige streger. Han nærmer sig hende. Rusen er tydelig at se i hans rødmossede svedige ansigt.

" Du rør hende ikke!" Jeg hvæser. Jeg ved ikke hvor modet kommer fra.

" Du rør hende ikke" gentager jeg stille, han kan høre fortrydelsen i min stemme, jeg trodser ham. Han himler opgivende med øjnene.

" Gå i seng" Maria snøfter, jeg bliver stående.

" Gå i seng!" Han råber.

Hurtigt samler jeg min trøje op. Jeg flytter ikke blikket fra ham mens jeg går over mod sofaen. Maria strækker armene ud efter mig. Hun siger ikke noget mens jeg bær hende ind på værelset.

" Jeg er ikke træt" Hvisker hun da jeg sætter hende ned i sengen. Jeg smiler stille mens gråden presser på igen, men hun er ikke stærk nok til at se mig græde, bryde facaden.

" Hvis du skynder dig i seng, så læser jeg for dig" Hun smiler mens hendes små ben hurtigt fører hende ud på badeværelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...