Græd dukkebarn, græd!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2013
  • Opdateret: 5 feb. 2014
  • Status: Igang
Nayas goth facade afslører intet.
Men bag det tykke lag mascara gemmer der sig en lille porcelæns dukke. En dukke med blå mærker fordelt på kroppen og tårer ned af kinderne i sorte spor. Hvis nogen finder ud af noget, brydes den sorte facade, hvis folk lader det ligge bliver den lille dukke slået itu. Men hvordan kan man leve et normalt teenager liv, når en sort hemmelighed truer bag facaden?

0Likes
0Kommentarer
170Visninger
AA

3. Mor

Blyanten flyder over papiret. Jeg lader den bare flyde. Lader blyanten hvile i min venstre hånd. Holder ikke en pause. Tænker ikke på, hvad, hvem eller hvor. Jeg tegner bare. Lader alle frustration komme ud gennem de lyse øjne. Alt sorg gennem de tynde læber. Alle forvirringerne gennem det bløde, bølgede hår.

Mor.

Tanken slår mig som et vindpust, som en bølge en kold vinterdag. Lammer mig. Jeg vender papiret.

"Nej!" Hvæser jeg.

"Nej, du skal ikke... Du var bare fej. Egoistisk og fej."

Mit blik lander på porcelænsdukken.

Egoistisk, fej.

Jeg rejser mig. Med en finger stryger jeg en hårtot væk fra de blå porcelænsøjne.

"Du efterlod hende bare, du efterlod bare Maria. Du gik bare. Uden at kigge tilbage. Du havde fået nok. DU havde fået nok. Kunne du ikke bare have taget Maria med. Lade hende forlade helvede. Du lod hende være tilbage, uden et glimt af lys, omgivet af mørke." Hvisker jeg til dukken.

En tåre rammer mine øjenvipper. Bevæger sig videre ned af min kind. Jeg tørrer den væk med en finger. Lader derefter den våde finger løbe ned af dukkens kinder. Laver en grå stribe, der bryder det lyse porcelæn.

Græd dukkebarn, græd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...