Children of the universe

To tilsyneladende helt normale piger med normale liv er måske ikke helt så normale, som de i første omgang troede. Følg deres farefulde færd fra det ene ulykkesramte sted til det andet og find ud af, hvem de i virkeligheden er.... (Vores bidrag til fanfiction konkurrencen, håber i kan lide den. )

7Likes
4Kommentarer
791Visninger
AA

8. Spændingen længe leve (Emma)

Langsomt fandt et smil vej til  Dreamers læber. Hendes øjne skinnede af eventyrlyst. Et eller andet sagde mig, at jeg så nogenlunde ligesådan ud. "Så klar Princess," sagde hun. Alt den alvor jeg havde udvist overfor pigen, for ikke ret meget længere end et minut siden, var nu  forsvundet som dug for solen. Sådan var vi begge to, vi kunne vidst højst være alvorlige et par minutter af gangen, faktisk ville mange nok sige, at vi var utrolig barnlige. "Nå, men så kom med," sagde jeg  og tog begejstret fat i hendes hånd. 

"Vamos," råbte vi højt i kor, inden vi begyndte at løbe i en fuldstændig tilfældig retning. Først da vi var kommet et godt stykke ned af vejen, kom vi i tanke om, at vi ikke helt var sikre på, hvad vej vi skulle. "Måske skulle vi spørger hende gingerpigen om vej," foreslog Dreamer. "God ide, så kan vi måske spørge, om vi må få hendes hårfarve og give den til Doctoren," sagde jeg storsmilende, og vi knækkede begge to sammen i latterkramper..

Da vi havde fået taget os lidt sammen, gik vi tilbage til pigen, som stod akkurat, hvor vi havde efterladt hende og stirrede nærmest forstenet på den gade, vi lige var løbet ned af. "Hey, de der daleks, ved du, hvor de er henne?" spurgte Dreamer muntert.

"I burde virkelig ikke lede efter dem, I burde skynde jer væk" sagde pigen insisterende. "Tsk, vi er ikke bange for daleks, Jeg er The Princess, Hun er min bedste ven The Dreamer," jeg gjorde et kort kast med hovedet i retning af The Dreamer. "Vi er mega seje og skal nok rede jer fra daleksne," sagde jeg med et smil. Tøvende pegede pigen ned af en anden gade, end den vi kort forinden var løbet ned af. "Tak," sagde Dreamer og vi prøvede at være alvorlige, før vi begge løb ned af gaden. "Forresten kender vi en, der ville elske dit hår," råbte jeg til pigen over skulderen, men hun vendte ryggen til os og gik sin vej med hurtige beslutsomme skridt.

Det var også lige meget, begejstringen og spændingen havde et godt tag i mig nu. Mine to hjerter bankede så hurtigt, at man skulle tro de ønskede at flygte ud af brystet på mig...det måtte de meget gerne lade være med.

Efter et stykke tid nåede vi enden af gaden og fandt os selv stående på en slags plads. Der var ikke rigtig nogen tegn på liv. "Øv" mumlede jeg. "Nu var det ellers lige så spændende," sagde Dreamer. Jeg var begyndt at tro, at pigen havde vist os den forkerte vej, da en velkendt lyd nåede mine øre. "EXTERMINATE," lød det metallisk og ud fra en gyde rullede fem daleks.. Hurtigt vendte jeg mig mod Dreamer, og mit smil var tilbage på mit ansigt. "Spændingen længe leve," sagde jeg, og hun smilede også, inden vi gik ud på pladsen og hen mod vores værste fjender       

 

Kapitel skrevet af: The Sunprincess

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...