Children of the universe

To tilsyneladende helt normale piger med normale liv er måske ikke helt så normale, som de i første omgang troede. Følg deres farefulde færd fra det ene ulykkesramte sted til det andet og find ud af, hvem de i virkeligheden er.... (Vores bidrag til fanfiction konkurrencen, håber i kan lide den. )

7Likes
4Kommentarer
826Visninger
AA

3. Et uventet fund (Emma)

Matematiktimen var lige så død syg i dag, som den plejede at være. Nej vent lige et øjeblik...faktisk var den endnu værre, for lige i dag havde læreren besluttet sig for at gøre mit liv endnu mere nedern ved at splitte os op, så jeg ikke havde mit matematik-geni af en veninde til at hjælpe mig...fedt. Til sidst begyndte jeg bare at sidde og tegne små ting på mit kladepapir. Det endte med, at det i stedet for regnestykker var overtegnet med sære robotter, stjerner og så selvfølgelig den blå telefonboks eller, hvad det så end var. Heldigvis skulle det ikke afleveres, så min lærer behøvede ikke at se på det. Noget sagde mig, at han ikke ville blive særlig glad for min tegning.

Da skoledagen endelig fik sneglet sig til ende, havde jeg egentlig ikke helt lyst til bare at gøre som alle andre dage. "Hey, har du ikke lyst til at lave noget sammen med mig i dag?...Vi kunne gå igennem byen...du ved...kigge på butikker eller gå på cafe," foreslog jeg Sara. Hun nikkede velsagtens lige så træt af hverdagens hamsterhjul, som jeg selv var. Et smil oplyste mit ansigt. "Godt så...come on then my trusty companion," udbrød jeg, hvorefter jeg tog fat i hendes hånd og trak hende mod skolens udgang. En del undrende blikke blev vendt mod os ved lyden af mit udbryd, men jeg var ligeglad...selvom jeg ikke helt selv vidste, hvor jeg fik det fra.

Vi endte med at sidde på en  lille næsten mennesketom cafe og drikke varm chokolade. For der var nemlig intet, der kunne lysne op på en møgdag som noget, der smagte af cholade. Det var vi vidst enige om. Vi sad og snakkede om skolen og, hvor trælse folk kunne være, da jeg pludselig fik øje på noget ud af øjenkrogen. I en gyde på den anden side af vejen stod noget, jeg troede kun eksisterede i drømme. "Se," udbrød jeg totalt overbegejsteret pludselig glad for, at der ikke var et hav af mennesker, der kunne vende øjne af mig.

"Se hvad?" spurgte Sara og stillede sin kop fra sig med et let klonk. Hun kendte mig, hun vidste, at jeg ikke ville lyde sådan medmindre, der var en virkelig god grund til det. Det var svært at sige noget grundet det faktum, at alt begejstringen ligesom havde hobet sig op i min hals. Hvis jeg prøvede at sige noget, ville det nok bare blive til en hysterisk hvinen. Så i stedet for at sige noget lagde jeg en finger på ruden og pegede der hen, hvor jeg ville have hende til at kigge. 

"Åh gud," mumlede hun chokeret. Hurtigt vendte jeg blikket tilbage mod hende, og vi stirrede på hinanden uden at sige noget. Vi smilede begge, det her skulle efterforskes. Vi smed nogle penge på cafebordet og kom så ellers i alt hast ud på gaden igen.

Så stod vi ellers der foran noget, der længe havde været med i begges drømme...en blå telefonboks.  

kapitel skrevet af: The Sunprincess

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...