Children of the universe

To tilsyneladende helt normale piger med normale liv er måske ikke helt så normale, som de i første omgang troede. Følg deres farefulde færd fra det ene ulykkesramte sted til det andet og find ud af, hvem de i virkeligheden er.... (Vores bidrag til fanfiction konkurrencen, håber i kan lide den. )

7Likes
4Kommentarer
783Visninger
AA

4. En nål i en høstak (Sara)

Telefonboksen ovre i hjørnet var det mest skræmmende, jeg nogensinde havde set. Min drøm havde sneget sig ind i min virkelighed. Den havde byttet om på alt. Jeg vidste ikke længere, hvad jeg skulle tænke.  
Vi gik ligeså stille hen i mod boksen. Og for hvert skridt jeg gik eksploderede min hjerne af spørgsmål. Var det virkelig boksen fra mine drømme? Hvorfor stod den her? Hvorfor var det lige os der fandt den? Var der en mening med det? 

 Der var kortere der hen, end jeg havde troet. Og pludselig stod vi foran indgangen. Den så meget større ud, og den var også langt mere skræmmende end på afstand. Uden rigtig at tænke over det, tog jeg fat i håndtaget. Den var ikke låst, det var mærkeligt. Et mønster begyndte at danne sig i mit hoved. Der var en mening med at vi fandt den, det var der nød til at være. Ellers ville den have været låst. Det var jeg rimelig sikker på. Jeg var nød til at åbne døren, ellers ville jeg aldrig få svar på alle mine spørgsmål. Måske var det idag jeg fandt ud af hemmeligheden bag vores drømme, måske. 

Jeg åbnede døren. Nu var det nu. 

"Wov, den er jo mindre udenpå" sagde jeg chokeret. Jeg vidste det egentlig godt, jeg var bare blevet så overrasket. Det kunne ikke være rigtigt. Jeg måtte lige tjekke igen. Så jeg gik hurtigt ud, og det var rigtigt. Den var mindre udenpå. Jeg gik også lige en runde for at være sikker. I al min overraskelse havde jeg helt glem Emma. Hun var mindst ligeså overrasket som mig. Hvis ikke mere. Hun stod helt stiv ovre i hjørnet. Det lignede lidt, at hun havde set et spøgelse. Hun havde faktisk set noget, der var værre. En vaske ægte Tardis, det kunne slå benende under på enhver. Det havde det også gjort. Jeg var lamslået. Vi gik helt ind i den. Det var vildt det her. Aldrig havde jeg set noget lignende. Eller det havde jeg jo egentlig, men det var i mine drømme. Det faldt ikke. Det var jo bare drømme. Eller var det? Jeg var ikke længere sikker. Jeg ned mig i armen. Det var rigtigt, jeg drømte ikke. Men hvordan? jeg vidste det ikke. Der måtte være en grund til alt det her. Så jeg begyndte at lede. Jeg måtte kunne finde svaret her inde. Det var som at finde en nål i en høstak, bare uden at vide hvad en nål var. Emma opdagede hurtigt, hvad jeg var igang med. Jagten var igang

 

Kapitel skrevet af: Tella

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...