They don't know about us {1D}

Den 18 årige Lydia som bor i London, bliver inviteret til fest af hendes bedste veninde, Rosie, som er stor Directioner. Til festen møder hun de verdens berømte sangere Niall Horan og Liam Payne, sammen med deres venner.

Hvad gør hun når Rosie kommer hjem efter festen og finder Niall, Liam, Lydia og nogle andre liggende på hendes værelse? Og bliver hun sur og jaloux når hun finder ud af at Niall og Lydia hurtigt bliver venner og måske mere, når hun altid har sagt at Niall har været hendes prins?

Meget kan ske når kærlighed, venskab og jalousi blander sig sammen og bliver til en gang møg, men på den anden side også gøre ens venskab bedre!

11Likes
5Kommentarer
533Visninger
AA

2. Drunk?

Niall..eller hvad det nu var han hed, havde trukket mig med ud på danse gulvet hvor vi hurtigt blev omringet af en masse dansede mennesker og jeg følte mig allerede klaustrofobisk. Niall havde fundet nogle af hans venner som jeg hilste på, Liam, Andy og Darragh, tror jeg de hed, og så dansede vi ellers bare. Jeg ville normalt ikke bare stille mig op og danse for jeg var bæ til det.

Det var hurtigt begyndt at blive varmt omkring alle de mennesker, så jeg prikkede Niall på skulderen og spurgte om han ville med over til baren igen. Han nikkede og spurgte de andre drenge om de skulle med.

"Hey! Vi skal have 12 shots." Andy gav tegn til bartenderen som også havde stået der før, altså ham den sleske, og han satte 12 små glas på bordet, fyldte en hel gennemsigtig væske i glassene og skubbede dem frem mod os. "Den som taber skal køre hjem!" Råbte Liam højt for at overdøve musikken.

Guess what... Jeg tabte, jeg skulle nok have regnet med det, når jeg er oppe i mod 4 drenge og det ikke lige er min hobby at drikke shots.

"Hahaha du skal nok øve dig lidt hva?" Niall puffede til mig så jeg var ved at falde bagover, men han nåede lige at tage en arm rundt om mig. "Måske skulle vi tage en Taxi hjem i stedet for at du køre?" Jeg smilte op mod han og nikkede. "Det er nok en meget god ide."

Man skulle aldrig sætte mig i en bil når jeg havde drukket! Det ville aldrig ende godt. Vi ville sikkert bare dø...

Jeg tog min telefon op ad lommen og kiggede på min telefon for se hvad klokken var. 2:47.

"Skal vi se at tage hjem af?" Niall stod ved min side og selvom han havde drukket en hel del, lignede han ikke en som var fuld. Ikke i forhold til de andre drenge og Liam som lige var væltet og lå på gulvet og ømmede sig. Akavet for ham.

"Jo det er nok en riiiigtitt ide god, men skal først lige finde min veeeen." Niall kiggede undrende på mig og lagde sin arm rundt om min skulder. "Ehm, Lydia jeg tror jeg følger dig hjem, du har vist fået lidt for meget." Han begyndte at gå med mig i retning mod udgangen men jeg stoppede hurtigt op igen. "Jeg skal altså lige finde Rosie han er sikkert helt væk det sker altid for ham." Niall løftede et øjenbryn og klemte mig lidt ind mod ham. "

Kan du så fortælle mig hvor du tror han er så skal vi nok finde Rosie." Han grinte lidt da vi begynde at gå i retning mod toiletterne hvor jeg godt kunne forestille mig hun ville være. "Hvad er der Niall? Hvorfor griner du." Spurgte jeg ham men han begyndte bare at grine endnu mere. "Jeg undre mig bare lidt over hvordan din ven kan hedde Rosie når du siger han er en dreng."

Havde jeg sagt det? What the actually fuck havde jeg gang i? Grimt. "Hun." Rettede jeg det til og grinte med. Vi var noget hen til toiletterne hvor der var en hel del mennesker. Jeg kunne se Rosie's mørke hår og lidt af hendes ansigt sammen med... En anden dreng? Hvad lavede hun? Hun skulle bare ikke have et one Night stand hjemme hos os, ellers måtte hun gøre ALT hvad hun havde lyst til.

"Kan du se hende?" Spurgte Niall og kiggede ned på mig. Ja han kiggede ned, for jeg er lav og sådan er det bare. "Mhh men jeg tror bare vi skal lade hende være." Niall sagde ikke noget til det men førte mig i stedet over mod de andre drenge som stod og ventede i udgangen. "Jeg kunne virkelig godt bruge en seng." Sagde jeg og alle drengene begyndte at grine lidt.

Vi fik hurtigt fat på en taxi, som vi satte os ind i. Liam og Andy måtte tage en anden taxi da vi ikke kunne side 5 i taxien. Mig og Niall satte sig på bagsædet i mens Darragh sad på forsædet.

Jeg gabte lidt og lænede mig op af Niall og lagde mit hoved på hans skulder. Den var faktisk ret blød. Fra nu af hed hans skulder altså "blød skulder pude". Det syntes jeg bare den skal.

Niall's synsvinkel.

Lydia lagde sit hoved på min skulder, som enlig ikke gjorde meget noget, hun var jo ret sød. "Nå men hvem tager vi enlig hjem til?" Spurgte Darragh som sad på sædet foran mig. 

 Jeg kiggede på Lydia som havde lukket øjnene, og lå ret tungt på min skulder. "Hvad siger du Lydi?" Ja, jeg ved det godt men jeg var allerede blevet træt af at sige navnet Lydia så nu kaldte jeg hende Lydi.

Hun svarede ikke men gav bare en underlig lyd ud af sig. Sådan et grynt. Ligesom en gris. Altså sådan et lyserøde delle dyr, som smager ret godt hvis man skær det i tynde skiver og steger det på panden. Det hedder forresten bacon, bare lige så i ved det. Dansk bacon er bedst. Det er nok også derfor det bliver solgt så mange steder i verden, som fks i England...

Darragh afbrudte mine tanker ved at vifte med hånden foran mit ansigt. "Er du til stede, eller drømmer du?" Han kiggede træt på mig og jeg kom hurtigt til mig selv igen. "Sorry, havde lige nogle underlige tanker der. Altså du må ikke mistforstå mig, ikke sådan dirty eller noget."

Hvorfor skulle det altid ske for mig? Alle folk misforstod mig bare hele tiden! Ellers var det bare mig som sagde en masse ting hele tiden som kunne misforstås...hmm.

Darragh fortalte at han havde besluttet sig for at vi tog hjem til Lydia. Men hun var faldet i søvn, hvilket gjorde os endnu mere opfindsomme, så vi fandt hendes nøgle i hendes taske og hun havde skrevet sin Adresse til mig i tilfælde af at jeg ville besøge hende en dag. Hvilket jeg gerne ville og var ved at gøre nu.

Darragh havde sendt en SMS til Liam og Andy, så de kunne finde hjem til Lydia. Taxien drejede efter 10 små minutter ind til siden og parkerede foran en sort dør, hvor der var et skilt med nummeret 13. Fedt. En sort dør og tallet 13, hvor mere uheldigt kan det lige lyde? Bygningen var af mursten, med tre opgange på den side var på lige nu. Lydia boede i den bagerste opgang, som lå ud til en lille have med et træ og en bænk plantet foran træet. Der hang en lygte på døren som gjorde det lettere for os at se på dørtelfonen, hvilken etage hun boede på.

Liam og Andy var også ankommet og vi havde fået Lydia ud af taxien uden at hun var vågnet. Jeg holdt hende i mine arme i mens de andre åbnede hoved døren. Uheldigvis boede Lydia på øverste etage, hvilket ville sige 3 etage. Så jeg skulle altså bære hende op af alle trapperne, når nu der ikke var en elevator. Men hvad gør man ikke for en pige?

Da vi endelig kom op til hendes dør, åbnede den og trådte ind, kom vi ind i en mørk gang som endte med en reol fyldt op med sko. Sko freaks alligevel. Okay jeg skulle måske ikke sige noget selv når jeg havde er helt walk-in closet fyldt op med sko...

"Jeg tør altså ikke gå ind først." Kom det fra Liam som stod foran os alle sammen og tøvede lidt med at gå ind. "Kom nu din tøsedreng." Svarede jeg ham og puffede lidt til ham med min albue. Jeg valgte at gå ind af den første dør jeg så, og med lidt held fra mit irske blod kom jeg ind på et værelse, hvor jeg lige kunne skimte et par møbler, et skrive bord og en seng. Jeg slentrede hurtigt over til sengen og lagde Lydia i den, eftersom mine arme var blevet godt trætte af at Holde hende.

"Drenge kom her ind." Råbte jeg i mens jeg prøvede at finde en stikkontakt så vi kunne få noget lys. Jeg tændte for det i samme øjeblik drengene kom ind på værelset og jeg kunne nu se værelser tydeligt. Lyse blå, næsten hvide vægge. En mørk reol og et samme farvet skab, et Hvidt skive bord hvor der flød lidt med papir og kuglepenne og sengen, hvor Lydia lå, som var betrukket med et blomster mønsteret tæppe i blåt.

"Jeg tror godt vi alle sammen kan være her inde." Sagde Andy og gik hen mod sengen, hvor han trak to madrasser, som havde ligget under sengen, ud på gulvet og lagde sig ned på dem. De andre lagde sig også ned og der var lige precis plads til dem alle tre.

Og så var det mig...ja hvor skulle jeg sove? I hver fald ikke i samme seng som Lydia! "Ehm drenge, hvor han i tænkt jer at jeg skal sove?" Jeg satte mig på senge, mine ben var virkelig trætte efter at have danset så meget. "I sengen sammen med Lydia selvfølgelig." Darragh smilende ondt til mig og blinkede med det ene øje. Jeg sukkede og Joinede så Lydia i sengen.

Altså ikke på den måde som jeg ved i tænker lige nu.

Jeg Joinede ikke Lydia i sengen, jeg joinede bare sengen.

Jeg lagde en dyne over Lydia så hun ikke frøs og lagde mig selv unde den dejlig varme dyne som jeg havde savnet hele dagen. Jeg har bare virkelig et eller andet forhold til dyner og senge. De er bare dejlige. Jeg kunne godt gifte mig med en.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...