They don't know about us {1D}

Den 18 årige Lydia som bor i London, bliver inviteret til fest af hendes bedste veninde, Rosie, som er stor Directioner. Til festen møder hun de verdens berømte sangere Niall Horan og Liam Payne, sammen med deres venner.

Hvad gør hun når Rosie kommer hjem efter festen og finder Niall, Liam, Lydia og nogle andre liggende på hendes værelse? Og bliver hun sur og jaloux når hun finder ud af at Niall og Lydia hurtigt bliver venner og måske mere, når hun altid har sagt at Niall har været hendes prins?

Meget kan ske når kærlighed, venskab og jalousi blander sig sammen og bliver til en gang møg, men på den anden side også gøre ens venskab bedre!

11Likes
5Kommentarer
520Visninger
AA

4. Akward goodbye.

Lydia's synsvinkel.

Alt hvad der lige var sket inden for de sidste 5 minutter havde været mere akavet, end der nogen sinde vil være akavethed i dit liv. Drengene havde åbenbart haft det sjovt med at klæde mig af - selvfølgelig - og Rosie havde givet mig det her mega, strip agtige undertøjs sæt, fra Victoria's Secret, som hun åbenbart havde syntes, ville passe perfekt til min krop. 

For at være helt ærlig, ville den nok passe bedre til hende. G-streng var ikke lige hvad jeg havde brug for, det havde hun mere, når hun nu altid var lidt heldigere og pænere + at drengene altid gik efter hende. Det var det der havde gjort mig træt. Hun tog altid al opmærksomheden, og lod mig være helt alene en gang i mellem. Lonely mig. 

Hvis man så var en af de der typer, som havde en sød kæreste, som man kunne være sammen med, når hun skred fra en. Men næh nej, for drengene gik jo stadig efter hende, lige så snart de havde fået øje på hende. 

Måtte indrømme, at jeg godt kunne forstå at de snuppede hende, i stedet for mig. Bare for ikke at være selvglad, måtte jeg sku sige at hun var en del mere tiltrækkende end mig. Forskellen mellem mig og hende var, at hun var perfekt, og jeg var klam. Så er det sagt. 

Ej men altså. Kender i ikke godt det der, når ens veninde bare er meget pænere end en selv? Rosie, er høj, slank, brunette og har de flotteste brune øjne. 

Jeg er lille, fed, blond/jeg er totalt væk, grå kedelige øjne, og har bumser i mit ansigt. Så nej, jeg passer ikke lige til at være Victoria Secret model. For at være helt ærligt burde alle piger være Victoria Secret modeller, ligemeget hvilke former man har. Men næææh nej sådan fungere verdenen ikke. 

Man skal åbenbart finde alt på sin egen størrelse. Bare lige til info, hvis i nogen sinde møder en dreng, som dømmer dig på dit udseende, så drop ham med det samme. Han nytter ikke noget, og alt der sker, er at du bliver droppet en da, når han finder en som er pænere end dig. 

Jeg glippede hurtigt med øjnene for at komme ud af mine tanker.  Jeg tænker meget. Nu tænker jeg igen. Jeg burde stoppe med at tænke så meget. Hmm. 

Niall var lige vågnet. Jeg havde skyndt mig at tage noget tøj på, og Rosie stod og tog billedere med Liam. Jeg måtte fandme lige have en snak med den lille møgunge. Hun havde lige spoleret min natsøvn altså. 

Jeg havde en dunkene hoved pine, selvom jeg ikke havde drukket totalt meget aftenen før. Jeg følte faktisk lidt at jeg var blevet tabt på gulvet. Det var jeg sikkert også blevet engang, da jeg var lille, for jeg måtte da godt nok sige at min hjerne ikke virkede helt normalt. 

Jeg små løb, gennem alt rodet på værelset, hen til Rosie, tog fat i hendes arm og trak hende ud af værelset inden Niall var kommet helt til sig selv, så jeg efterlod Liam til at forklare ham hvad der var sket. Det var sikkert det første han ville sige. "Ej Niall, nu skal du bare høre, bla,bla,bla. I undertøj og haha, bla"  Fedt ikke?

"Hvad har du gang i?" Spurgte jeg Rosie surt med en dæmpet stemme, da jeg havde trukket hende ud i køkkenet. 

"Slip mig!" Jeg strammede mit greb om hendes arm da hun prøvede at vikle sig fri og kiggede hende dybt i øjnene, for at vise jeg ikke ville give slip, før hun gav mig en forklaring.

"Jeg mente bare hvad jeg sagde." Jeg slap mit greb om hendes arm. 

"Seriøst? Alt det for at gøre mig til den mest akavede pige på jorden?" Hvis der var noget jeg var træt af, var det at være en akavet loser.

Rosie sukkede dybt og trak på skuldrene. "Undskyld, det fløj bare sådan lidt ud af min mund lige pludselig.." Min mundvig trak sig op i et lille smil. Jeg hadede at have de her samtaler, og ville ikke gøre det værre. Mit hoved kunne bare ikke sige fra. Det tilgav altid folk. 

Rosie havde også et smil på læben og lige pludselig brød vi ud i grin. Jeg ved ikke over hvad, men det var åbenbart sjovt. 

"Æhm, piger vi smutter nu..." Drengene havde sneget sig ind på os uden vi havde opdaget det og det gav et lille sæt i mig da Liam tog fat i min skuder for at få min opmærksomhed. 

Men vent. Nej. Hvorfor gik de? De skulle da ikke bare gå. Vi havde ikke engang spist morgenmad endnu. Faktisk var der ret lang tid til at det blev rigtig lyst, Klokken var kun 5:00.

"Hvad? Nej går i nu? Vil i ikke pleaase nok blive?" Det var sku lige før Rosie var nede at ligge på knæ for dem. Jeg havde ikke noget imod at de gik, det ville faktisk være lidt rart at komme væk fra akavetheden. 

Jeg vendte mig om mod Liam igen, som kiggede over på de andre for at se deres mening. Man kunne se i Liam's ansigts udtryk at han ikke var helt begejstret for Rosie's ide. Det var jeg heller ikke. håhå. 

:)

Efter et hel verdens klima møde, to disksutioner med præsidenten og  præsten, var vi kommet til at Niall blev og de andre skred. Ej joker bare. Altså om det med mødet og disksutionen. Men ja det var rigtigt det med at Niall blev. Han var nemlig sulten den stakkels dreng. Jeg havde heller noget i mod at han blev, bare Liam var gået. Ikke fordi jeg ikke kunne lide ham, men det var fandme for akavet. 

Jeg syntes jeg snakker lidt for meget om den her akavede situation, skal jeg stoppe? Ja, jeg skal bare glemme det hele. Men noget af det mest akavet havde altså været, da han gik og skulle sige forvel til mig. Han havde givet mig et kram og hvisket "Vi ses næste gang, og der forventer jeg at du er blevet lidt mere moden." HVOR SLESK VAR DET LIGE. 

MEGET SLESK!!

Okay nu stopper jeg bare den tanke HELT!

Nu stod jeg her i badet og nød det varme vand massere min ryg. Det gjorde jeg altid, selvom det var ret spild af vand. Rosie brokkede sig også altid over vandregningeren, men jeg havde bare givet opvaskemaskinen skylden. håhå. Derfor skal man ikke bo i hus med mig. 

Da jeg var færdig med mit bad, havde fået tørt håret og taget tøj på, skyndte jeg mig ud i det lille rodede køkken, hvor jeg fandt Niall stående ved komfuret, hvor han lavede noget der i hvert fald duftede godt. Jeg kunne tydelig genkende duften af pandekager og sirup. Det havde vi nemlig altid fået hver søndag, derhjemme da jeg var yngre. Det var en af de ting jeg savnede ved hjemmet. 

"Mhh, pandekager." Sagde jeg og rev et stykke af en pandekage der lå på en tallerken, helt klar til at blive spist. 

"Hov, Hov, ikke tyvstarte." Niall stod og holdt øje med mig fordi at jeg stod nøgen og havde lilla hår, med et smil på læben, imens han vendte den næste pandekage. Et lille grin undslap min mund, men jeg stoppede det hurtigt igen da mit grin virkelig lyder klamt! Har jeg enlig fortalt jer det? Det tror jeg ikke, men det er altså en til grund til at jeg er klam. 

:)

Niall's synsvinkel.

Den sidste pandekage var færdig, jeg lagde den over på tallerkenen med de andre, og listede ud i stuen med dem, hvor jeg placerede dem på det lille træbord der var dækket med 3 tallerkener, gafler, glas osv. Jeg satte mig i den lille brune, tomands sofa, og ventede på pigerne. Piger var altid så langsomme, lige meget hvad det gældte. Ud over at sprede rygter og finde os på gaderne. Det var fandme noget der gik stærkt. Jeg var faktisk begyndt at sige til fansne jeg mødte, at de skulle lade være med at sige hvor jeg var. For hvis de gjorde det, gik der 5 minutter og så var jeg spærret inde i en butik, med 100 fans ude foran.

"Flyt din tykke røv."

Lydia var kommet ind i stuen og ventede på at jeg gav hende plads til at sidde i sofaen. Min røv var da ikke ligefrem tyk? Jeg havde trænet den i vildt lang tid! Den var god som Kim Kardashains. 1000 squaatz om dagen, så bliver den god efter en uge.

Jeg burde enlig lave en work-out dvd. Det kunne være awesome. 

Jeg rykkede min tykke røv et par 15 cm, så der var plads til hende. Hun satte sig, tog en tallerken og puttede en pandekage på. Jeg var også virkelig sulten og det så ud til at man ikke behøvede at vente på hinanden her i huset, så jeg tog også en pandekage og smagte på den. 

"Hva fanden, er i bare startet uden mig?" Rosie kom gående ind af døren, tog en pandekage og spiste den uden at putte noget på den. Lydia trak bare på skuldrene og lænede sig tilbage i sofaen. 

Den her stilhed irriterede mig virkelig. Der var ingen der snakkede, det eneste man kunne høre var når vi slugte eller tyggede maden. 

"Nå, hvad skal i så lave ida..." Jeg blev afbrudt midt i min sætning. "Sove." 

Jamen okay så. Det var da også en god ting at lave på en weekend, det måtte jeg indrømme.

:)

"Ses! Jeg ringer til dig senere." Jeg omfavnede Lydia i et kram og gik så ud af døren. "Vi ses." Lydia smækkede døren i bag mig, og et smil satte sig på mine læber. Den pige var skør. 

Efter Rosie havde lagt sig til at sove, havde Lydia og jeg bare siddet og snakket, grinet, joket, og enlig bare haft det sjovt. Hun var slet ikke så genert som aftenen før, og jeg havde allerede lært en del om hende. Hun var lige sådan en type for mig, hvor Rosie der imod, bare var nederen og totalt omvendt. I hvert fald idag. 

Jeg fandt min mobil op ad lommen, og sendte Lydia en besked hvor der stod. 

#Håber vi ses igen! - Nialler#

Selvom jeg havde sagt det da jeg gik, blev jeg nød til at sige det igen. Hun skulle vide at jeg faktisk mente det. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...