They don't know about us {1D}

Den 18 årige Lydia som bor i London, bliver inviteret til fest af hendes bedste veninde, Rosie, som er stor Directioner. Til festen møder hun de verdens berømte sangere Niall Horan og Liam Payne, sammen med deres venner.

Hvad gør hun når Rosie kommer hjem efter festen og finder Niall, Liam, Lydia og nogle andre liggende på hendes værelse? Og bliver hun sur og jaloux når hun finder ud af at Niall og Lydia hurtigt bliver venner og måske mere, når hun altid har sagt at Niall har været hendes prins?

Meget kan ske når kærlighed, venskab og jalousi blander sig sammen og bliver til en gang møg, men på den anden side også gøre ens venskab bedre!

11Likes
5Kommentarer
566Visninger
AA

3. Afsløret.

Rosie's synsvinkel.

Jeg skubbede ham lidt tilbage fra mig og kiggede op på hans ansigt. Det var ikke et ansigt jeg havde set før, men jeg havde jo også set så mange ansigter i mit liv. Han havde mørkt hår, så det var ikke Matt. Jeg savnede Matt, men jeg havde også glemt ham for længst. Lydia var blevet træt af at jeg hele tiden brokkede mig over ham, så hun havde også givet op med at hjælpe mig, for længst. Sød veninde ikke? 

Drengen som jeg ikke kendte lænede sig hen mod mig og skulle til at plante et kys på min hals igen, men jeg skubbede ham væk, gav ham et undskyldene blik og gik væk. Jeg måtte tage mig sammen og stoppe med det her. Selvom jeg savnede en til at omfavne mig hver dag, betød det ikke at jeg skulle spilde min tid, på de her drenge som slet ikke betød noget for mig. 

Jeg gik hurtigt gennem den varme menneske mængden og ville prøve at finde Lydia. Det var aldrig godt at efterlade hende til en fest. Hun blev altid sur og endte med bare at gå. Min fejl jeg ved det, men jeg kunne aldrig styre migselv. Ingen selvkontrol her! 

Jeg havde ledt et stykke tid nu, men havde ikke fundet Lydia. Hun var nok taget hjem, efter jeg havde efterladt hende. Jeg måtte også se at komme hjem ad. Faktisk havde jeg ikke drukket så meget, kun et par glas, så jeg var ikke påvirket særlig meget. Jeg måtte vel bare gå den lange kedelige tur denne gang, eftersom jeg ikke havde nogen fyr til at køre mig hjem. 

Det var dejligt at komme ud i den friske luft, hvor der ikke lugtede af sved, cigaretter og alkohol. Fuck jeg var alligevel træt. Jeg tog min telefon op af lommen for at se hvad klokken var. Lort, den var gået ud som sædvanlig. De der IPhones holder bare virkelig ikke i lang tid med strøm. 

Efter jeg var gået et godt stykke magtede mine ben ikke mere, så jeg tog bussen det sidste stykke. Det mest luksus var at bussen standsede 5 meter foran min dør. Woop. Dovne lykkelige mig. 

Jeg åbnede hoved døren og med det samme begyndte min under,under,under,under bo's hund at gø. Det gjorde den altid. Den var også klam og grim og lugtede lidt. Hunde var bare ikke mig, og Lydia havde plaget mig om at få en hund i snart 1 år nu, men jeg havde aldrig givet hende lov. 

Da jeg eeeendelig var gået op af trappen, som føltes som en uendelighed, åbnede jeg min lækre smækre dør og trådte ind i gangen hvor der stod..5 par sko? Ehm. Vi boede da kun 2? Og hvis jeg gættede rigtigt, selvom jeg ikke kunne se så meget i mørket, var det vidst 4 par drenge sko, og Lydia's. Der var vidst en som havde haft lidt gang i den i nat. Det plejede hun ellers ikke som regel. 

"LYDIA ER DU HJEMME?" Råbte jeg. Dumt spørgsmål når hendes sko var der. Men jeg kunne seriøst ikke lade vær. Jeg kunne høre et par skridt ind fra stuen. Jeg stod frosset fast til gulvet og træk ikke engang vejret. Hvad nu hvis det var en psykopat morder, som kom og dræbte mig lige om lidt. Jeg har vidst set lidt for mange gyser film. Hæ. 

Heldigvis var det ikke en psykopat morder som ville komme og dræbe mig. Eller det vidste jeg ikke, men han lignede i hvert fald ikke en. Der trådte en mørkeblond dreng frem i dørkammen som stod i bar OVERKROP. Mums. Nej, okay jeg stopper inden mine værste tanker kommer frem, og dem regner jeg ikke med at i vil høre. I hvert fald var han hot, og jeg syntes jeg havde set ham før et eller andet sted.

"Heeey, jeg ville bare lige komme og sige hej til alle i fremmede mennesker som lusker rundt i mit hus." Jeg smilede og rakte en hånd frem mod ham. Jeg kunne virkelig ikke lade vær med at stirre. Altså på hans six-pack, i tænkte sikkert noget andet....Eller det var nok mig som tænkte noget andet, men what ever.

Han tog imod min hånd i rystede den kort. "Jamen hej så." HVEM ER DU, havde jeg lyst til at råbe ind i hans hoved. Men det ville være underligt. Kunne lige forestille mig hans ansigt hvis jeg gjorde det. Han ville sikkert blive ret bange. Jeg kom til at grine ved tanken, så han stirrede underligt på mig. 

"Jeg syntes altså jeg har set dig før, hvad hedder du?"  gvsdvbsdlbvsdbhvbds d hvl

"Jeg er Darragh...og du er...Rosie?"

Darragh! Det var ham, Darragh Daly.

Han var faktisk ret pæn. Ku ham g...nej. Stop med dine mærkelige tanker og svar i stedet for st stirre!

"Jo det er jeg!" Grinte jeg lidt. Vidste ikke hvorfor, men det gjorde jeg altså. Et smil bredte sig på Darragh's læber. Vi sagde ikke noget i et stykke tid, som føltes som 2 år, indtil jeg kom i tanke om det. På et rigtigt dumt tidspunkt enda.

"Ehm du stirre ret me..." "OMG DU ER DARRAGH DALY NIALL'S BEDSTE VEN." Afbrød jeg ham midt i hans sætning, men jeg kunne ikke styre mig lige nu. Hele natten havde jeg løbet rundt inde til den klamme fest, for at prøve at finde en person som i det mindste have en knappenål at gøre med One Direction! Men i stedet var jeg blevet ført over til alle de lonely drenge op klubben.

Da jeg kom lidt til mig selv, kom jeg i tanke om at jeg stadig stod foran ham. I lårkort kjole, kold og frossen, med hovedet fuld af tanker om hvorfor han var i mit hus. Meget deprimerende.

Lydia's synsvinkel.

Jeg vågnede op ved lyden af to stemmer ude i gangen. Den ene stamme lød som Rosie og...en eller anden jeg ikke kunne kende stemmen på. Jeg åbnede øjnene og til min store overraskelse lå jeg ved siden af Niall! Niall så sød ud når han sov. Jeg kiggede rundt omkring i værelset og kunne kun lige skimte to andre personer liggende på gulvet. Jeg havde ikke glemt hvad der var sket om aftenen, men lige fra da vi satte os i taxien og til nu, kunne jeg slet ikke huske noget. Underliiigt. 

Rosie's stemme lød meget overrasket men også ophidset. Da dørhåndtaget blevet taget ned i, lagde jeg mig ned og lod som om jeg sov. Jeg magtede virkelig ikke have "Samtale" med Rosie om alle hendes problemer, plus jeg sikkert skulle forklare hvad drengene lavede i huset. Det var jeg for træt til lige nu.

Jeg kunne høre et hvin komme over fra døren, da Rosie trådte ind. "Omg" Sagde hun lavt og jeg kunne ikke lade vær med at smile ved tanken om at, verdens største Directioners, veninde, lige havde scoret 1D drengene og deres venner med hjem, i stedet for Directioneren. Fovirrende med alle de der navne. Men det burde da have været omvendt?

Døren lukkede i igen og fik bevidst mit hjerte til at slappe lidt af, måske ville hun bare gå igen??
"JEG TROEDE AT DU SAGDE AT DIN FØRSTE GANG IKKE SKULLE VÆRE MED EN FREMMEDE, OG DA SLET IKKE EN 5-KANT!!?" Eller hun kommer tilbage og afslører at jeg er virgin... soml...

"Er du virgin!?" Tak for din forståelse Liam.. Elsker også dig? Men vent. Hvad var Liam også vågen?

"Ja det var hun!!" Hva fuck har du gang i Rosie? Det var så nu hun ville få sit bitch flip.
"Rosie vi lavede ikke noget!!" Protesterede jeg, imens jeg skulle til at rejse mig op, så jeg lige kunne tage en snak med hende. 

"Nej Nej! Vi lavede slet ikke noget, siger pigen som står i bh og g-streng."

Jeg kiggede ned af mig selv. Fuck. Det havde de bare ikke gjort. 

 

Hey guys! Undskyld det har taget så lang tid for  mig og undskyld det korte kapitel! Jeg begynder at lægge et kapitel ud ca hver anden dag, men så bliver de kun på denne længde ;) Seeees

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...