Skoven


1Likes
0Kommentarer
141Visninger

1. Vampyren

Vampyren

Jeg vågnede midt om natten, ved at et skrig skar gennem stilheden. Det lød som om, det kom nede fra bunkeren. Jeg kiggede ud af vinduet, det var kul sort udenfor. Pludselig skar et lyn gennem mørket og oplyste bunkeren, jeg så at der lå en pige. To mænd stod over hende, den ene mand havde en lang krum kniv, den anden stod med en flaske af en slags. Jeg løb ned af trappen, jeg tog min slidte regnjakke på, og løb ned mod bunkeren så hurtigt jeg kunne. Pigen blev ved med at skrige. Da der kun var nogle meter til jeg var derhenne, skvattede jeg over en gren, og slog hovedet ned i jorden. En dunkende smerte skar gennem mit hoved, det svimlede for mine øjne. Noget varmt løb ned af siden på mit hoved, jeg mærkede på det. Det føltes klistret, det må nok være blod, tænkte jeg. Jeg ignorerede smerten, og løb det sidste stykke vej hen til bunkeren. Pigen lå helt stille, mændene var væk, noget rødt løb ud af siden på hende, det var blod. Der gik et gys gennem mig, mændene måtte have skåret et snit i siden på hende. Jeg rørte ved hende, hun var stadig varm. Jeg rev et stykke af min gamle trøje af, og bandt det om såret, for at stoppe blødningen. Jeg trak hende ind i læ af et stort træ. Da der var gået en halv time, vågnede pigen, hun så ret bleg ud. Hun sagde ”de er efter mig”, "hvem” spurgte jeg. "Varulvene" sagde hun, "varulve, findes der sådan nogle?"  ”Ja der gør, men der er kun to tilbage i verden" sagde hun.   " Så det var dem jeg så?"  spurgte jeg.  "Det var dem, de skulle bruge noget af mit blod. Jeg spurgte dem, hvad de skulle bruge det til, men de sagde det var en hemmelighed", sagde hun. "Nå, men skal jeg ikke få dig indenfor, hos mig?" spurgte jeg. ”Jo, hvis det er okay" sagde hun. "Hvad hedder du forresten" spurgte jeg, " jeg hedder Emma, hvad med dig?”. ”Jeg hedder Nils”.

Vi begyndte at gå hjem til mig, der var ikke så langt. Da vi kom indenfor, tænkte jeg at Emma måtte nok være sulten, jeg tog det sidste pizza ud af køleskabet og varmede det i ovnen. Emma spiste det hele, hun måtte være meget sulten. Hun sagde ikke så meget, hun var stadig bleg. Emma havde kulsorte øjne, de så onde ud. Der var også noget galt med to af hendes tænder, de var lange og spidse.

Hun lignede en vampyr, men jeg turde ikke spørge hende om det. Jeg var træt. Jeg spurgte også om hun var træt. "Nej, jeg er aldrig træt", sagde hun, ”nå” sagde jeg, ”men det er jeg, så jeg går op i seng nu. Hvis du bliver træt kan du bare komme ovenpå, der ligger en madras inde på mit værelse, som du kan sove på.” Jeg gik op i seng igen og gik ud som et lys.

Næste dag var Emma væk, jeg gik ned til bunkeren, hvor jeg fik øje på hende. Hun sad på en sten og kiggede på mig, med hendes sorte øjne. Jeg spurgte hende, hvorfor hun var gået her ud, i stedet for at blive indenfor sammen med mig. "Det var fordi, at jeg havde brug for noget friskt luft", sagde hun. Jeg spurgte hende om hun ville med mig hjem igen, men hun sagde nej. Da jeg kom hjem, sad mine forældre og drak kaffe, mens de læste avis. Jeg gik ind i stuen og så noget tv, det var en gyser film, der handlede om nogle, der boede, midt ude i skoven helt alene. Men en dag kom der en vampyr og slog dem ihjel. Jeg synes at den var ret uhyggelig. Da det var ved at blive aften, kiggede jeg ud af vinduet, ned mod bunkeren, men Emma var der ikke.

Hen på aftenen bankede det på døren. ”Bank bank bank”, sagde det. Min mor gik ud og åbnede døren, pludselig skreg hun, og jeg løb der ud. I døren stod en vampyr, en zombie og en trold. "Slik eller ballade”, råbte de. Jeg havde helt glemt at det var Halloween i dag. Min mor havde bare skreget, for at være lidt sjov overfor børnene. Vi gav dem noget slik, og så gik børnene videre.

Det var ved at være senge tid, Klokken var nok halv tolv, jeg gik i seng og faldt i søvn på et øjeblik. Jeg vågnede med et sæt, jeg kunne høre en dør knirke, og nogle forsigtige fodtrin. Det kom nok nede fra stuen, så jeg tog mit tøj på og gik ud på gangen, og ned i stuen.  Men det var bare min mor. Da min mor gik op i seng igen, gik jeg ud på terrassen, et eller andet fløj over mit hoved, jeg var ligeglad. Jeg gik op i seng. Der kom nogle lyde inde fra det soveværelse, som lå lige ved siden af mit.

Jeg løb derind, og så at Emma sad bukket over min mor. Min far lå henne i hjørnet af værelset, han blødte ud af halsen. Pigen vendte sig om og kiggede på mig, med blod om munden. Hun løb hen mod mig, og tog fat i min arm, og så bed hun mig i halsen med sine sylespidse tænder. Smerten var uudholdelig. Hun sagde " jeg snød dig din tåbe jeg er ikke et menneske, men en vampyr. Det med varulvene var bare noget jeg fandt på ",  og så blev alt sort for mine øjne…………

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...