Dødskongen

Sarahs ellers meget normale aften udvikler sig til hende værste. Dødskongen er på rundrejse og hun bliver det måske tilfældig offer.

1Likes
0Kommentarer
212Visninger
AA

4. Dødskongens rundrejse

Krampetrækninger gik gennem Sarahs krop. Hun lå på køkkenbordet. Fastbundet på hænder og fødder. Hun var skrækslagen og havde det som om, at hun kunne besvime, vært øjeblik det skulle være eller kaste op. Det kunne jo være det samme. Hun ville jo dø på en eller anden måde. Men sådan en tankegang havde Sarah selvfølgelig ikke. Hendes hjerne blev ved med at fortælle hende, at det var en film, hun var blevet sat ind i. At der om lidt ville komme en maskulin, smuk og velklædt mand ind og redde hende. Men det gjorde der ikke. Sarah kiggede rundt i rummet. Der var ikke andre end hende og de gamle gule vægge. Sarah drejede hovedet i en meget ubehagelig stilling. Men lige nok til at hun kunne kigge ud i den femkantede stue, og gennem vinduet hvor der stod et væld af zombiedrenge, som blev ved med at gå ind i vinduet. Men det var ikke dem, Sarah koncentrerede sig om. Manden var tilbage. Han gik langsomt gennem stuen. Langsommere end en snegl på vej over vejen eller vinden på en vindstille dag. Han havde et langt baseballbat og kniven i hånden. Det føltes som en evighed, men da han endelig var kommet hen til køkkenet, gik der ikke andet end et sekund, før han stod helt henne ved hende med hovedet bøjet over hende. Hans onde lugtede langt væk af død og en snært af vanilje.

Hvad vil du mig? Ville Sarah sige men hun kunne ikke fremtvinge et eneste ord.

”Hvad jeg vil dig?” Sagde han, som om han havde taget tankerne ud af hovedet på hende.

”Ja?” Med en meget mere sikker stemme sagde hun det, end hun havde turdet håbe på.

”Jeg er på rundrejse gennem tusinder af dimensioner og planeter. Jeg skal have souvenirs med fra hvert land, stat, by, planet og dimension. Mine børn er sultne, og de elsker tunger og fingre. Dit hoved skal med hjem på min trofæhylde, så smukt er det jo”. Det var en dyb og rådden stemme, som om at noget rådnede inden i ham, hver gang han sagde noget. Sådan kunne det bare ikke være. Hans tænder var hvide som sten. At skrige begyndte Sarah så på. Hele nabolaget ville kunne høre det. Hvis der altså var noget. Alle husene havde stået ubeboet de sidste dage. Hele byen havde nærmest flygtet. At tænke på mere nåede hun ikke. Manden havde fundet baseballbattet frem, svingede det i en hård bue, og ramte Sarahs bløde punkt på toppen af hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...