Halloween

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2013
  • Opdateret: 30 okt. 2013
  • Status: Igang
Halloween er normalt en god fredlig dag men.

0Likes
0Kommentarer
168Visninger

1. Halloween nat

Det er den 31. Oktober og klokken er 12.13. Vi er lige stået op, og skal ikke andet end at gå Halloween, da vi har fri . Jeg kalder på min storebror, fordi at vi skal spise. Ellers skal man aldrig forstyre ham. Han sidder nemmelig altid og spiller computer. Hvis man forstyrre ham bliver han bare sur og smækker døren. "Jonas vi skal altså spise nu!!" han høre ikke efter, jeg kalder igen "JONAS VI SKAL SPISE !!!!". Ligemeget hvor mange gange jeg kalder får jeg altid kun et svar "NEEEEEEEEEEEEEEEJ!!!!!!!" Råber han.. altid! 

Min far er arbejdsløs og har ikke andet i hovedet end øl og TV. Min mor derimod har et godt arbejde og tager sig godt af os allesammen/mig og Jonas.

Nå... det er Halloween, og jeg skal i gang med at lave mit eget kostume. Jeg har altid elsket at lave masker så det er selvfølgelig det jeg skulle igang med. Det første jeg skal tænke på er farvere, derefter omridset og så detaljerne. I år skulle min maske være sort, have en masse ar og være fuld af blod. Det tager mig ikke lang tid at lave masken, men den blev meget flot.

Da jeg er færdig med masken, skal jeg hjælpe min mor med at skære et geskar. 

Da vi har spist aftensmad, og klokken er 19:30, skal jeg ud og rasle. Jeg er blevet 10 år, så jeg må gå ud alene. Da jeg er gået ud på gaden og har raslet lidt, møder jeg en af de store drenge der har mobbedet mig, med mit udseende. Vi er på vej hen til det samme hus. Så det ligner at vi er ude og rasle sammen, vi banker på og synger. Da vi er færdige og jeg er på vej væk, sparker han til mit ben og stjæler mit slik. Lige fra det øjeblik ved jeg at han ikke kom sikkert hjem i nat. Jeg følger efter ham, da han er på vej hjem. Det er svært ikke at blive set, men det lykkes alligevel, at følge efter ham ind i skoven. Jeg finder den største og mest hårder kæp jeg kan finde, og lister efter ham. Lige i det sekund han tager fadt i dørhåndtaget til hans hus, svinger jeg kæppen med alt den kraft jeg kan, lige i hovedet af ham. Han falder sammen og ligger og beder for sit liv, mens han prøver at kravle væk. Han har tåre i øjnene og frygter døden. Jeg smider masken, og han genkender mig med det samme, han udstøder en lille lyd jeg tror det skal forestille mit navn. Han glor undskylende på mig, men det ragermig ingenting, om han så gav mig alle sine lommepenge han nogensinde får tjent i sit liv. Jeg kikker ondt på ham og svinger kæppen igen, jeg bliver med at slå ham indtil han ligger stille. Han er død.. men jeg bliver alligevel ved med at svinge kæppen, der ligger en stor pøl blod for fødderne af mig. Jeg bliver glad.. meget glad og går hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...