De syv dødssynder - hovmod

Hovmod står for fald.

1Likes
0Kommentarer
162Visninger

2. Mørket

Tobias havde stillet sig et par meter inde af den lille sidegade, og vendt sig om. Han betragtede den store mand, som trådte ind ad gaden, og blev opslugt af skyggerne. I det nye mørke og med den vældige sorte kappelignende frakke og det dystre ansigt så han pludselig skrækindjagende ud, men Tobias bed trangen til at flygte i sig, og prøvede at forblive rolig. De stod et par sekunder og overvågede hinandens mindste bevægelser, og Tobias skulle lige til at spørge, hvad det var manden egentlig ville med ham, men den fremmede kom ham i forkøbet. Han stemme rungede med en dyb klang, og bredte sig ud til hver en lille krog af gyden. Hans stemme havde fået en snert af ondskab, og gav Tobias kuldegysninger.

"Vil du så vide, hvad jeg vil med dig, dreng," spurgte han, og Tobias krummede tæer af pludselig frygt for den enorme mand.

"Ja," gispede hjælpeløse Tobias frygtsomt, men nysgerrigheden overmandede ham, og han tog mod til sig og spurgte også: "Hvem er du?". Manden trådte nu direkte ind foran ham, så de stod kun en halv meter fra hinanden, og med sine brede skuldre skyggede han nu for alt lys fra gaden. På grund af højdeforskellen kiggede han nedad, og Tobias krympede sig under den frygtindgydende mand.

"Åh, jeg er kendt under mange navne," smilede han grusomt, "Mørkets fyrste, dødssyndernes brutale straffer, mørkets oplukker, men alle de navne er ligegyldige for dig, og ved du hvorfor?"

"Nej?" svarede Tobias forvirret.

"Fordi det er halloween! Og du kommer til at tilbringe de næste ti år i et sort hul. Du vil ikke kunne se noget, du vil ikke kunne høre andet eller andre end dig selv, og du vil aldrig finde en væg, uanset hvor længe du går. Du vil være fanget i den såkaldte intethed. Du kommer ikke til at få hverken mad eller drikke, men du vil ikke få brug for det. Det eneste, der er farligt dernede, men som lurer overalt, er at miste forstanden. De fleste, der ryger derned, bliver skøre af ensomheden - af ikke at vide, hvornår det er nat eller dag - af ikke at få mad - og ikke kunne høre eller se noget udover sig selv. Når de endelig efter ti år kommer op, er de enten hjælpeløse tosser, med en tankegang du slet ikke forstår, før du selv får den, eller også er det lykkedes dem at dræbe sig selv. For det er det, de fleste ønsker, når først de har oplevet en måned eller et to", forklarede han nådesløst og sluttede af med et smil så koldt og dyrisk, at det kunne få børn til at dø af skræk. Det svimlede på Tobias, og han kæmpede for at holde sig oprejst.

"Hvorfor mig?" stønnede han anstrengt, og prøvede ikke at se direkte på den djævelske mands ansigt.

"Som du allerede så nådigt har fået forklaret af den gamle tigger, står hovmod for fald," forklarede manden med en lille snert af noget blidt, "Og sjovt jeg nævner FALD!" fortsatte han og brød nu ud i en næsten smertefuld, lidenskabelig latter. Så skubbede han Tobias bagud. Og drengen faldt. Han havde regnet med at hamre baghovedet i cement, men faldet stoppede ikke. I stedet så han manden over sig fortone sig, og de sorte vægge omslutte sig, indtil han ikke længere kunne se andet end sort. Ikke engang en hånd frem for sig, kunne han se. Han fortsatte med at falde, indtil han på et tidspunkt stoppede. Han havde ikke hørt et bump, eller følt smerten af sine knogler der brækkede, som hans krop ramte fast grund. Han var bare stoppet. Han rejste sig, drejede en gang rundt om sig, uden at få øje på noget, og sådan begyndte den sidste halvdel af Tobias' triste liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...