Manden i skoven

Det handler om en dreng, som skal hjem fra en fest igennem en skov.

0Likes
0Kommentarer
104Visninger
AA

1. Manden i skoven

Manden i skoven

 

Jeg skulle til at gå hjem fra min vens fest. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan det må være at gå igennem skoven. Desværre var det den eneste vej hjem. Jeg boede nemlig et lille stykke inde i skoven i et lille hus med min mor. Min far var død for 5 år siden i en bilulykke. 

Jeg begyndte at gå, efter jeg havde sagt farvel til alle, min mor havde nemlig sagt at jeg skulle komme hjem klokken ti. Altid de trælse forældre der skal styre en. Jeg gik og tænkte lidt over, hvad der mon var inde i skove. Dyr selvfølgelig, men af andre ting som måske nogle mennesker? Da jeg var kommet et godt stykke ind, kunne jeg høre noget pusle bag mig. Hva det mon et dyr? Nej for nu hørte jeg fodtrin. Jeg begyndte at sætte farten op, ikke fordi jeg var i den bedste form, men bedre at miste pusten end at blive fanget. Så begyndte tingen bag mig også at løbe. Jeg kunne høre at det var en mand, og han var meget tæt på. Shit. Jeg faldt over en kæmpe stamme midt på stigen. Sikke noget at de ikke havde fjernet den, efter stormen i går. Da jeg ramte jorden blev jeg slået helt ud. Alt blev mørkt.

Senere vågnede jeg med bundet hænder og fødder. Nej nej nej det her kan bare ikke ske. Pludselig kom en skikkelse gående i mod mig. Han havde noget i hånden, men jeg var stadig slået lidt ud, så jeg kunne ikke se, hvad det var. Da han kom helt tæt på kunne jeg skimte en kniv i hans hånd. Havde han bare tænkt sig at dræbe mig? Hvad skulle han få ud af det? men jeg var bange. Meget bange. Manden greb fat om mig, og lagde mig ind i en stor varevogn, han havde stjålet formodenligt. Da han smækkede døren, kunne jeg høre den kæmpe motor starte. 

Da den stoppede efter en time eller noget, havde jeg ingen anelse om, hvor jeg var henne, eller om der var gået en time eller mere. Dørene åbnede i varevognen, og jeg lod som om, at jeg sov. Manden tog fat i mig, og rev mig ind på en eller anden kirkegård tror jeg det var. Manden sagde til mig, at han godt vidste at jeg ikke sov, og at jeg skulle blive her det sidste af natten, for ellers ville han finde mig og dræbe mig. Jeg sagde ikke noget, men jeg kunne ikke bevæge mig, så skræmt jeg var. Jeg lå bare og kiggede rundt på alle gravstene og den store varevogn der kørte væk.   

Jeg kunne efter noget tid endelig bevæge mig igen. Jeg fik slanget mine arme ud af rebet, herefter mine ben. Jeg gik lidt rundt og tænke om jeg skulle forlade kirkegården. Pludselig begyndte noget jord at rykke sig lidt væk i en grav. Jeg gik lidt nærmere, men pludselig fik jeg et kæmpe shock. Der kom en skikkelse op af jorden. En zombie tror jeg. Den var helt fyldt med jord og gamle planter. Jeg fik brækfornemmelse af lugten, og den larmede helt vildt. Jeg kastede mig om bag en lille busk, så jeg kunne komme i skjul. Den kom nærmere. Måske kunne den lugte mig? Jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg var frosset. Den stak en arm frem og trak mig ud. Den havde et fast greb om min hals. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. 

Jeg kunne ikke klare mere. Min sidste chance var at spille død og håbe at zombien stoppede. Tænk kunne den virkelig være så dum? og ja den stoppede og løb tilbage til sin grav. Jeg sad og græd. Jeg savnede min mor og jeg ville hjem. Jeg rejste mig op og spænte tilbage til vejen. Selvfølgelig. Varevognen kom tilbage, og der var intet at gøre. Jeg fandt hurtigt en lille, men spids gren og gemte mig bag bilen. Lige da han steg ud sprang jeg på ham og stak ham i hjertet flere gange, så blodet fløj ud til alle sider. Jeg troede at han var død. 

Jeg begyndte bare at løbe, vidste ikke hvorhen, men jeg skulle bare væk. Jeg faldt flere gange, men jeg stoppede ikke. Til sidst fandt jeg et lille hus, hvor der var lys inde. Jeg bankede på den hårde dør, med mine kolde fingre. Og tænk hvem jeg mødte derinde...Manden fra varevognen.....

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...