Copycat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 okt. 2013
  • Opdateret: 30 okt. 2013
  • Status: Færdig
Alex var stadig i fængsel. Hvordan kunne hans forbrydelser fortsætte? Ingen tvivl om at de vil være printet i hovedet på ofrene til evig tid. Bogstaveligt talt. Lyden af syren der ætser øjnene i stykker. Smerten. Blindheden. Hvordan kunne disse forbrydelser dog fortsætte? Hvordan kunne flere uskyldige kvinder ende som ofre? Svaret er enkelt. Copycat.

1Likes
0Kommentarer
130Visninger

1. Copycat

Alex var stadig i fængsel. Hvordan kunne hans forbrydelser fortsætte? Ingen tvivl om at de vil være printet i hovedet på ofrene til evig tid. Bogstaveligt talt. Lyden af syren der ætser øjnene i stykker. Smerten. Blindheden. Hvordan kunne disse forbrydelser dog fortsætte? Hvordan kunne flere uskyldige kvinder ende som ofre? Svaret er enkelt. Copycat. Jeg satte mig ind i bilen, og kørte ned for at handle. Jeg skulle lige nå at købe det sidste til aftensmaden. Da jeg stod på parkeringspladsen, kom en mand hen til mig. Han spurgte om vi ikke havde set hinanden før? Jeg havde ingen anelse om hvem han var. Det var en smule underligt, men jeg tænkte ikke mere over det. Da jeg kom hjem, hang der en seddel på min dør. Jeg tog den med ind, og hang jakken på plads inden jeg læste den. På sedlen stod der: Jeg er altså sikker på at vi har mødtes før. Tænk dig godt om. Hvis du kommer i tanke om det, så ring: 2345645534454. Jeg havde lidt en underlig fornemmelse i maven. Jeg var sikker på at jeg ikke havde mødt ham før, men hvordan kunne han vide hvor jeg boede? Jeg tænkte ikke på sedlen indtil nogle uger efter, hvor jeg var nede i byen, for at kigge på noget tøj. Pludselig hørte jeg en stemme bag mig. ”du ringede aldrig”. Jeg blev ekstremt forskrækket. Jeg sagde til ham at jeg ikke anede hvem han var, og at han skulle lade mig være i fred. Det var samme aften at noget bankede på min dør. Da jeg gik ud for at se hvem, eller hvad det var, blev alt sort. Jeg kan ikke huske hvad der så skete, indtil jeg åbnede øjnene igen, i et halvmørkt fugtigt rum. Jeg var ret sikker på at det var en kælder, men jeg var meget desorienteret. Der gik ikke mange minutter før en maskeret mand kom ind af døren. Mine arme og ben var bundet, så jeg kunne ikke rejse mig. Han gik over til mig, og tog fat i mit hår. Han slæbte mig hen til en smal træbriks, hvor han kastede mig op på den. Han bandt mine arme og ben fast til briksen, og stoppede en klud i munden på mig. Han tog en spand med vand, og begyndte at hælde den ned over mit hoved. Hver gang jeg besvimede, stoppede han, og når jeg vågnede igen, fortsatte han. Manden blev ved så længe, at jeg bare ønskede at han ville lade mig dø. Han voldtog mig et par gange, mens han stak nogle kroge i mine kinder. Han brugte alle tænkelige tortur metoder, og gud hvor ville jeg ønske at han bare ville lade mig dø. Jeg var kun i kælderen i et par dage, men hvert sekund føltes som år. Den sidste dag var den værste. Han havde gemt den store finale. Da han kom ind i rummet den dag, lugtede han underligt. Han lugtede ikke af alkohol eller andet, men bare underlig. Han havde ikke sine sædvanlige kroge, og spande med. I dag havde han en dunk. Han tog et par meget tykke handsker på, og åbnede dunken. Det var den der lugtede. En lugt jeg aldrig vil glemme. Han åbnede mine øjne med den hånd hvor han havde handsken på, og hældte fra dunken, en lille slat ned i mine øjne. Aldrig har jeg oplevet noget så smertefuldt før! Jeg blev ret hurtigt blind, men smerten forsvandt ikke. Det føltes som om at han stak en kniv i mine øjne om og om igen. Han hældte mere, og mere indtil dunken var tom. Det brændte så forfærdeligt. Væsken løb ned i det ene øre hvor jeg efter et par sekunder havde et stort hul. Jeg blev sluppet fri samme aften. Han skubbede mig ud af en kørende bil. Jeg havde ingen ide om hvor jeg var, og jeg kunne intet se. Jeg skreg indtil der kom en og fandt mig, og det er så her jeg er i dag. Copycat blev aldrig fundet, måske er det din tur næste gang?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...