Tavse skrig

Annes små søskende forsvandt for et år siden, alle tror de er døde. På årsdagen bliver Anne for første gang draget ud på kirkegården. Hendes hjerne bestemmer hendes krop kan intet gøre.
Hun skal ud og søge skrigene

0Likes
0Kommentarer
123Visninger
AA

3. Dagen før

det var lørdag, jeg havde forberedt mig fysisk og mentalt, på at dø. Jeg havde været ekstra sø imod mor og sagt til hende, at jeg elskede hende flere gange på en dag. Jeg havde spist en masse fed mad, som jeg ellers havde holdt mig fra, for at tabe mig,alle de ting jeg altid havde ønsket mig at gøre havde jeg gjort. Jeg var lykkelig, men hver gang jeg følte et lykkeligt sekund, var det som om lykken blev slået i hovedet af tanken om at lykken kun var der et splitsekund før den ville blive afløst af den grusomme død. Jeg vidste det ville ske, jeg vidste at jeg ikke kunne gøre noget ved det. Men underligt nok var jeg ikke bange, tanken om at skulle se mine søskende igen var uimodståelig, jeg kunne ikke vente med at se deres glade ansigter, og høre deres grin, der lød som om der ikke var noget ord som ond. Alt var godt i et barns hoved.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...