Husets hemmelige gang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 nov. 2013
  • Opdateret: 2 nov. 2013
  • Status: Igang
Esther Corvan og hendes forældre flyttede ind i et stort hvidt hus. Esther var tydeligvis sur over at skulle flytte fra det hyggelige lille hus på Vestergade 16. Det stoppede hun hurtigt med at være, da hun opdagede den lille dør til den mørke kældergang under huset.

1Likes
1Kommentarer
325Visninger
AA

4. Damen i stuen

Jeg lyste ind bag væggen som lige havde åbnet sig for mig. Bag væggen var der den hyggeligste stue jeg nogensinde havde set. Der var en pejs, 2 røde lænestole og et mørkt træbord med tændte stearinlys og småkager hvorpå der stod Esther. Det gav et sæt i mig og pludselig opdagede jeg at jeg ikke var alene. En gammel dame sad i den ene lænestol og smilede venligt til mig. Hun havde gråt hår skrabet tilbage i en stram knold, grå øjne og så var hun spinkel. Men hun så stadig frisk ud. Hun havde opdaget mit skræmte blik og sagde beroligende til mig "Stakkels barn dog, sæt du dig bare jeg gør dig kun godt" Jeg tøvede lidt men satte mig så i stolen. Jeg spurgte med rystende stemme "Hvor er jeg?" Damen grinede og sagde "Hvor du er, er ikke vigtigt. Du burde hellere spørge hvem du er?" Jeg kiggede forvirret på hende og spurgte så til hendes tilfredshed "Hvem er jeg så?" hun sukkede, "kære barn. Du er min arvtager. Du har arvet mine evner og jeg har derfor påtaget mig den ære at skulle træne dig til at blive landets bedste heks." Ordet heks gav mig myrekryb og jeg havde mest lyst til at løbe væk. Men de mange spørgsmål i mit hoved holdte mig fast til stolen. Jeg var ikke sikker på hun var færdig med at snakke men eftersom hun ingenting sagde så jeg mit snit til at spørge hende "Er du heks? og hvordan kan jeg arve dine evner?" "Esther dog. Har dine forældre aldrig fortalt dig noget?" Hun holdte en pause og begyndte så at fortælle "Jeg er en heks, du er mit barnebarn og det er min pligt at oplære dig." Jeg kunne ikke sige noget, eller det var ikke de rette ord. Jeg turde ikke sige noget. Jeg tvivlede på at jeg var en heks og hun vidste det. Hun smilede og sagde "Prøv at slukke lysene." "Hvordan?" sagde jeg hjælpeløst og kiggede uvidende på damen overfor mig. "tro på at du kan." sagde hun. Jeg tog mig sammen og stirrede på stearinlysene, tog en dyb indånding og koncentrerede mig om at tro på at jeg kunne. I samme sekund slukkede lysene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...