Monta

Pigen Monta bor i en lille by, som Djævlen har indtaget. Der er sat et skjold rundt omkring byen, så dem der prøver på at flygte bliver forvandlet til aske. En dag klokken 24 på slaget kommer et monster hen til hendes hus, og prøver på at dræbe hende. Monta er en fortælling, der omhandler en pige, der går igennem meget for at flygte fra hendes hjemby.

3Likes
2Kommentarer
455Visninger
AA

1. Mørket i mørket

 

Først kom der storm, og så kom der mørke. Klokken var 24 på slaget, og verden blev omsluttet af mørke. Ingen var bange for mørket, men alle var bange for mørket i mørket. Det kom klokken 24 på slaget hver dag, ingen var i sikkerhed.

 

Døren gik op med en knirkende lyd. Monta krummede sig endnu mere sammen bag sofaen. Nu kom de efter hende, det vidste hun. Hun prøvede at skrige, men der kom ikke en lyd ud af munden, kun hendes slikånde slap igennem. Hun bad fadervor inde i sit hoved. Hun bad til gud om hjælp, det var kun ham, der kunne hjælpe hende nu.

 

Det kom til syne i døren, et loddent monster, grøn som syre, hugtænder så stor som stoleben. Monsteret havde ikke noget ansigt, men et udhulet kranie. Øjnene så på hende med et så tomt blik, at det gav hende gåsehud i ansigtet. ”Hvor er du? Jeg kan lugte dig" sagde den, imens den snøftede med næsen. Det var først da, hun blev stiv af skræk, hun kunne ikke bevæge sig. Hun troede alt var ude, og sad med tårerne strømmende ned ad kinderne. Men i det samme sekund så hun hvordan det store syre monster blev sprættet op. Indvolde væltede ud over hende, og blod kom strømmende ud af monsteret, og lagde sig i en pøl. Monsteret faldt med et dunk i gulvet. Det hele lugtede af bræk og sved.

 

Det var først da, hun kiggede op. Hvem var det, der havde dræbt monsteret.  Der stod han i blod, sved og tårer. ”Det der gør du bare aldrig igen!” sagde han, men hun hørte ikke efter, hvad han sagde. Hun løb i fuld firspring lige i armene på ham. ”Jeg er så glad for at se dig, Sebastian”, sagde hun meget stille. For hver gang hun så Sebastian i øjnene, løb han enten væk fra hende eller gengældte hendes blik med et blik, der gnistrede af vrede. Han var altid den, hun så op til. Han havde de flotteste blå øjne, og det sorte hår sad perfekt som altid. I dag sad hans trøje løst omkring hofterne, og bukserne så stramme og ubøjelige ud.

 

Sebastian så op og ned af Monta med et underligt blik. ”Jeg tror, du trænger til et bad, du er nødt til at følg med mig, der er ikke sikkert her mere”, og så gik han bare, med en forventning om at hun vil forlade sit hjem og gå med en næsten fremmede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...