Monta

Pigen Monta bor i en lille by, som Djævlen har indtaget. Der er sat et skjold rundt omkring byen, så dem der prøver på at flygte bliver forvandlet til aske. En dag klokken 24 på slaget kommer et monster hen til hendes hus, og prøver på at dræbe hende. Monta er en fortælling, der omhandler en pige, der går igennem meget for at flygte fra hendes hjemby.

3Likes
2Kommentarer
454Visninger
AA

3. Faldet fra himlen

 

Sebastian førte hende indenfor i hans hus. Det første, der fangede hendes blik, var en andens blik. Hun var i midten af 40’erne og havde rødt flettet hår ned til hoften. Hun havde taget en løs grøn sweater på og nogle stramme blå jeans. Det var ikke det mest imødekommende blik, der mødte Monta. Det var et vredt og frustrerende blik.

 

”Unge mand, hvad bilder du dig ind!” råbte damen op i Sebastians ansigt. Hun lignede en blussende flamme, der var ved at fortære hele New York i en mundfuld, hendes hår havde den perfekte farve til den situation.  ”Hej mor, jeg er også glad for at se dig”. Hvad? Var denne sindssyge dame Sebastians mor. Det hele frøs til is i Montas årer, det kan da ikke passe. Hun lignede jo en der hørte hjemme på en galeanstalt. ”Jeg tror lige, vi skal have en snak”, og så trak moderen heftigt Sebastian hen i retningen af et rum med en lys trædør. Da døren gik op, så Monta et lille svagt lys derinde, men hun kunne ikke definere, hvad det var for et rum. Det lignede både en stue og et køkken på samme tid.

 

Monta hørte kun få ord af samtalen, men hun kunne godt høre, at Sebastians mor var vred. Nogle gange kunne hun høre ord, der blev sagt flere gange. Det var uforstående ord som ”faldet fra himlen”. Til sidst blev der helt stille, og døren gik op. Sebastians mor var den første, som trådte ud af rummet. Hendes øjne svømmede i tårer, men hun smilede alligevel til Monta, da hun gik ud. Sebastians øjne var tørre som sandpapir, men han havde blod på hans hvide bluse. Da han så, at Monta kiggede på ham, sagde han ”Det var blod fra monsteret jeg dræbte”. Så hun spurgte ikke mere til det, men det var stadigt mystisk.

 

Monta blev ført ind i et lille værelse, hvor temaet var pink. ”Her er fint”, sagde hun, imens hun fumlede med at lukke døren. ”Det er min søsters værelse, jeg tænkte, du vil kunne lide det”, sagde han. Det var underligt, for hvor var hans søster henne, hun havde nemlig ikke stødt på hende i huset. Hun spurgte ikke, for det kunne være hun var gået bort. Sebastian traskede ud af værelset og lukkede stille døren bag sig. Endelig var der tid til at gå på opdagelse i rummet. Det var ikke stort, men der var alligevel plads til en seng, et natbord og en reol til tøj. Der hang ikke plakater på væggene, så det var ikke muligt at skabe sig et billede af, hvordan søsteren var. Monta smed sig i sengen, og så på uret på nat bordet, den var fire om natten. Hun havde ikke noget rent tøj, så det ville være spild at tage et bad, for så skulle hun tag hendes beskidte blodindsmurte tøj på bagefter. Hun lagde sig bare ned under dynen og håbede på at falde i søvn hurtigt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...