Mørkets brødre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 nov. 2013
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Igang
Vampyrer, varulve.. Mia kæmper hårdt med kampen om sin største kærlighed.

0Likes
0Kommentarer
191Visninger
AA

3. Udfordring

Læreren trådte ind i klassen, og der blev ro. Det var nu egentlig meget dejligt, at hun kunne holde sådan styr på os allesammen på en gang. Jeg kiggede ud af vinduet, jeg forstillede det var mig der gik med mine børn i hånden ned ad gaden. Eller at jeg var hende der kørte bilen, og manden sad ved siden af. Jeg tænkte tit over om livet var umuligt, jeg har endnu ikke fundet et svar på det. Men helt ærligt, så tror jeg den er lige om det. Livet er vel engang imellem umuligt, men det er også muligt.. 

Jeg kiggede tilbage på læreren, hun forklarede at vi skulle lave opgaver to og to. Og selvfølgelig siger hun at den man sidder ved siden af, skal man arbejde sammen med. Jeg kiggede ned i min bog, og sagde ingenting. Da jeg så så op, var Steffan der ikke længere. Han havde rykket sig bagud. Nok midt i timen vel. Jeg kiggede tilbage på ham og fangede hans blik, jeg gav et suk og vendte mig om. Og der kom ømheden i ryggen tilbage, som om jeg var blevet stukket i ryggen med en kniv. Min x bedsteven, stikker mig i ryggen for anden gang. 

Da jeg så mig omkring sad alle og lavede noget to og to. Det var kun mig og David, der sad tilbage. David var en kold type, han var meget stille og rolig. Altså på en måde på niveau med mig. Jeg tog mig sammen og trak vejret dybt, jeg kiggede bagud på Steffan, kiggede derefter på David. Også rejste jeg mig, der var ingen der sagde noget, der var ingen der bevægede sig væk fra hvad de lavede. Det var lidt som om jeg var alene i et rum fyldt med mennesker. Det virker mærkeligt, men sådan føltes det. Jeg gik hen imod David, jeg trak endnu en gang vejret, og tog mig sammen. Jeg satte mig ved siden af ham. Og derefter var der helt stilhed, Jeg vente min krop, og kiggede på ham. Jeg spurgte om det var okay med ham jeg sad her og lavede opgaverne. Han kiggede ned i bordet og nikkede stille og roligt. Jeg forsøgte at spørge om han skulle have hjælp, men det var sværere end jeg havde troet. Jeg fik den største knude i halsen, Jeg følte jeg ikke kunne trække vejret længere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...