Den sidste tur

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2013
  • Opdateret: 6 nov. 2013
  • Status: Igang
det hander om en dreng der er på tur med sin klasse i en skov og så fare han vild i skove og sker der en masse mærklige ting

0Likes
0Kommentarer
81Visninger
AA

3. Den død ulv

Jeg gik hen til ham og faldt på knæ foran ham. Han havde fået en hurdig død. Han måtte være død at blodtab og tabet af indvolde, så han kunne nok ikke mærke det i lang tid. Jeg så noget løbe ind i et tæt buskas, så det blev helt trampet ned. Jeg gik derhen, og ind i hullet og så noget løbe væk i en skygge og skulle til at følge efter, da en lyd stoppede mig midt i et skridt. Jeg vendte mig om, og så at min lære stod der i busken bag mig. Han så på liget og så på mig, men så han begyndte han at græde og kaldte mig stille en morder igen og igen. Jeg løb over mod ham, men han gik væk fra mig, mens han sagde at jeg skulle holde mig væk fra ham og bare forsvinde omgånde. Jeg løb ind i busken mens jeg græd. Da jeg kom til enden af den nedtrampede sti, så jeg en hule, men kunne ikke tage mig af den, for jeg var lige blevet kaldt en morder og set min myrdede klassekammerat. Jeg lagde min ned på jorden og græd som pisket, så jeg ikke kunne få luft ned. Da hørte jeg en puslen i en busk, jeg stoppede med at græde og skynde mig ind i en busk-hvor jeg kunne se og høre alt, men man kunne ikke se mig-, der kom den der ulv, jeg så da jeg ankom og den havde blod på poterne, så man kunne regne ud at den havde dræbt min klassekammerat. Den gik hen til hulen og lagde sig til at sove. Da man kunne høre den snorke, kom jeg frem og det eneste jeg tænkte var hævn, så jeg gik hen til den første sten jeg kunne finde og løftede den med besvær. Jeg gik hen til ulven og løftede stenen, men så gled den ud af mine hænder og faldt med et stort brag ned på en anden sten. Ulven missede med øjne og så den mig og gik til angreb. Hurtig som lynet var over mig, men den kunne ikke vågne så hurtigt, så den faldt af mig og fik rejst sig og den blottede tænderne, så jeg tog stenen igen og kastede den over på den, men den undveg den hele tiden. Efter en stykke tid og hel masse sten senere, var jeg så træt at den næste sten fløj  i en næsten lige linje op i luften og det havde ulven ikke set komme, så den fik stenen lige i hovde og faldt om.Den var stadig halvt ved bevisthed og så tog jeg en sten og løb hen og slog den igen og igen, så dens hjerne splattede ud som en vandmelon og så løb jeg tilbage og viste dem ulven og de tog mig hjem igen og vi kunne igen vende tilbage til den "normale" verden. SLUT

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...