Det forkerte valg

Da Carmas forældre fortalte hende at de skulle flytte, havde hun aldrig i sin vildeste fantasi forstillet sig hvad der ville ske. Men hvis hun vidste hvad der ville ske. Ville hun så have flygtet?

0Likes
0Kommentarer
227Visninger
AA

6. Skikkelsen

Jeg vågner ved at nogle skreg, og finder ud af at det er mig selv. Jeg kigger på klokken, og ser at den kun er lidt over fem. Jeg lægger mig ned, men lige meget hvor mange gange jeg lukker mine øjne kan jeg ikke sove. Så da klokken er seks står jeg op, og lister ud på badeværelset for at tage et dejligt langt, og varmt bad inden jeg skal i skole. Jeg står under vandet i meget længere tid end ventet, fordi mine muskler er hårde, og lige så stille bløder op. Jeg snupper håndklædet som jeg hang op på knagen omkring mig, og lister ind på mit værelse for at klæde om. Da jeg kommer ind på mit værelse er kl. kvart i syv. Jeg tager min nye skoleuniform på, som er lagt frem efter at blive vasket i går. Igen bliver jeg overrasket over at det ikke krasser forfærdeligt. Og nu dufter det også af mit normale tøj efter at blive vasket. Måske bliver det slet ikke så slemt som jeg havde troet, tænker jeg alt for optimistisk ved mig selv. Da jeg går neden under for at spise, kan jeg lugte at min mor er stået op for at bage boller. "Den er stadig varm", siger min mor sødt til mig, da hun rakker mig en tallerken med en nybagt bolle. Jeg er ligeglad og spise den med det samme. Jeg havde slet ikke fundet ud af hvor sulten jeg var, før jeg kom herned. Da jeg tager nummer to ind i munden uden noget til, snakker min mor. "Der er vidst en der har en god appetit i dag". Jeg smiler et ægte smil til hende, og går oven på for at sætte mit hår inden jeg går i skole i god tid i dag. Jeg går rundt i min egen lille boble af glæde da jeg træder ind på værelset. Jeg tager en elastik og sætter det op i en hurtig hestehale uden at redde mit hår. Alt ser ud til at  være perfekt i dag tænker jeg. Jeg smider min taske over skulderen og går ned ad trappen og hen til døren. "Går du allerede Carm?", råber min mor. Carm er mit evigt hadende kælenavn som min mor og far kalder mig når de er i godt humør. Jeg plejer altid at blive sure på dem, men bestemmer mig for bare at ignorere det. "Ja, bussen gik ikke i går, så jeg går for en sikkerhedsskyld". "I det her vejr?", spørg min mor bekymret. Jeg kigger ud af vinduet og bider mig selv i kinden for ikke at skrige. Det er ikke vejret der forskrækker mig, men den skikkelse der står og kigger ind på vores hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...