Det forkerte valg

Da Carmas forældre fortalte hende at de skulle flytte, havde hun aldrig i sin vildeste fantasi forstillet sig hvad der ville ske. Men hvis hun vidste hvad der ville ske. Ville hun så have flygtet?

0Likes
0Kommentarer
228Visninger
AA

3. Karamelbrune øjne

Da jeg går ind til gymnastik er folk i gang med at stille sig i en rundkreds omkring en ældre mand. Han har tatoveringer på begge arme, og ring i det ene ørr. Han er sikkert sådan en der ville have en til at tage hunrede armbøjninger, bare fordi han kan få dig til det. Jeg går hen til rundkredsen, og vælger at stille mig ved siden af pigen der havde spurgt efter mit navn. Hun havde set ondt på mig, men var det ikke hende der havde forsvaret mig for få minutter siden. Hun ser først sur ud, men vender sig så rundt og ser medfølende på mig. Hvorfor det? Jeg vender mig helt om mod hende, og hun kigger hurtigt til den anden side igen. "Vend dig rundt", hviskede hun, så kun  jeg kan høre det. Jeg vender mig rundt, og opdager at alle kigger ind på træneren. Han står med langt i hånden, og kiggede rundt på alle sammen. Jeg følger hans blik, og det er først der jeg finder ud af, at det ikke kun er piger jeg skal have idræt med. Overfor mig står en masse drenge, nogle lave, andre høje, lys og mørkhåret. Men igen mindede de om hinanden. Jeg kigger på pigerne, og derefter på drengene. Der er noget omkring deres øjne. Ikke den samme farve, men bare måden de kigger på. Som om de er på vagt efter noget. Men hvad. Det er ligesom at se en dyreudsendelse, hvor dyret sniger sig langsomt og sikkert ind på sit bytte.  Jeg får pludselig kvalme, og skäl til at vende mig rundt og løbe hjem. Fortælle min mor og far at der var er galt, og at jeg aldrig mere ville sætte min fod her igen. Men jeg når aldrig så lang, for i samme øjeblik taler manden. "Carma Lightwood", sagde han. Jeg fryser til is, og alle kiggede på mig. Fedt, alle ved ikke kun jeg er den nye pige, men også mit navn. Manden kiggede ikke på mig en eneste gang, men blev ved med at stirre på en anden i rundkredsen. "Du er ny, og kender ikke til vores program her på skolen". "Så derfor sætter jeg dig sammen med en af mine dygtigste elever". "Så skal du nok lære at opføre dig ordenligt", siger han. Jeg kigger forvirret på ham. Tror han at jeg ville lave ballede? "I andre skal bare gøre som I plejer, men Carma skal være sammen med Will". Der lyder en mumlen, inden folk begyndt at gå ud i salen. Drengen der hedder Will kommer hen til mig. "Jeg håber ikke du er så  forfærdelig bange for flyvende ting", siger han. "Øh", "hvad", spørg jeg dumt, før jeg kan nå at tænke mig om. "Lad os nu bare se hvad du dur til", siger Will, imens han smiler så man kunne se hans smilehuler. Gud han er køn. Hvorfor har jeg ikke lagt mærke til ham før. Fordi du kun tænkte på en flugt mulighed, da du havde chancen svarer en stemme inden i mig. Jeg skubber tanken væk, og kigger op på drengen. Jeg stirrede ind i hans karmelbrune øjne, og han blinker til mig. Flirter han med mig? Vi har jo lige mødt hinanden. Hvad var der galt med alle omkring mig? Du er bare anderledes, siger en stemme inden i mig. Inden jeg når til en konklusion hører jeg noget komme susende hen mod mig, og jeg når lige at vende mig halvt rundt, før en skarp smerte skærer sig ind i mit hoved lige under mit ører. Det sidste jeg ser er drengen med de karmelbrune øjne, og så blev alting sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...