Det forkerte valg

Da Carmas forældre fortalte hende at de skulle flytte, havde hun aldrig i sin vildeste fantasi forstillet sig hvad der ville ske. Men hvis hun vidste hvad der ville ske. Ville hun så have flygtet?

0Likes
0Kommentarer
224Visninger
AA

5. Invitation

Da jeg kom hjem, var mine forældre i gang med at pakke de sidste flyttekasser ud. Jeg prøvede at liste lydlyst forbi dem, men selvfølgelig var heldet ikke med mig. "Carma", råbte min mor, med det samme hun så mig, og smed den kasse hun havde i hånden ned over min fars fod. Det fik min far til at stå tilbage i stuen, med et meget forpint ansigt.  Jeg smilede af hendes handling, og følte for første gang i lang tid, hvordan det føles at smile. "Så det var vidst ikke så slemt alligevel", spørger hun. "Næh", svarer jeg bare enkelt, men hun lader mig ikke slippe så lidt. "Så fortæl mig om det", beordre hun med et smil, men hendes øjne er dybt alvorlige. Hun er ikke så nem at narre. "Det var smadder hyggeligt", forklarer jeg. "Fik en ny ven", "han går på mit fysik hold", siger jeg. Det passer faktisk også. Problemet er bare at jeg ikke er sikker på,  at man kan kalde ham min ven. Han havde været flink, og hjulpet mig med at starte på opgaverne, men havde ellers ignorerede mig. "Så hvad hedder den heldige fyr", spørg min far, imens han kommmer gående mod min mor og mig. Jeg ruller øjne af ham men svarer. "Lukas far", "men han er altså ikke lige min stil". "Nå nå", "så nu har du altså også en stil", driller min mor. Jeg mærker min kinder blive varme da jeg rækker tunge af dem, og løber op ovenpå, imens jeg råber at jeg ville have lidt privatliv.

Da jeg kommer op på mit værelse, smider jeg mig i sengen, og kigger op i luftet. Dagen i dag havde været meget bedre end jeg havde forventet, og meget værre end jeg havde troet. Efter gymnastik havde jeg gået til Fysik/Kemi uden at fare vild, startede op på en opgave, svarede rigtigt på ikke bare et, men hele to svar. Og sådan havde det også gået i Dansk, Kristendom og Geografi.  Jeg ikke havde set nogle af dem jeg havde haft Gymnastik med. Det var ikke så befriende som jeg havde troet, fordi mine tanke blev ved med at kræse om min mystiske besvimelse. Selv nu, her på værelset, hvor jeg burde lave opgaver i det kristendomshæfte jeg havde fået, kunne jeg kun tænke på den måde alle havde lignet hinanden i gymnastik. Jeg stod op, og gik hen til min taske for at tage mit kristendomshæfte op. Min hånd tog hæftet op fra tasken, og jeg lagde det på bordet. Jeg tændte lyset og tog et stykke blankt papir og en blyant til at skrive notater til. Men da jeg åbner hæftet på den første side, er det ikke tekst om kongerne igennem tiden, men et stykke papir lagt ind imellem. Skolens årlige fuldmåne fest, sagde overskriften. Jeg skulle lige til at kyle den ud i skraldespanden, men tog mig sammen og læste videre. Skolen inviterer hermed til skolen årlige dødbrigende skolefest på Halloween aften ude i skoven. For at melde dig til, og dermed også få en makker, skal du møde op i skolen gymnastikhal efter skolen d. 21 oktober. Resten var bare omkring hvad temaet var. Så jeg var altså kommet til at gå på en skole der holdte skolefester ligesom i folkeskolen. Hvilken 19 årige teenager ville have lyst til det? Det ville jeg nu nok finde ud af imorgen, når folk kunne melde sig til. Jeg tog mig selv i at sidde og tænke over om Will ville tage med. Og hvad han ville være. Før jeg vidste om det faldt mine øjnelåg i, og jeg drømte om en ulv med karmelbrune øjne under fyldmåne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...