Det forkerte valg

Da Carmas forældre fortalte hende at de skulle flytte, havde hun aldrig i sin vildeste fantasi forstillet sig hvad der ville ske. Men hvis hun vidste hvad der ville ske. Ville hun så have flygtet?

0Likes
0Kommentarer
226Visninger
AA

1. Carma

Min alarmklokke ringede som sædvanligt, for at vække mig til en ny dag. Jeg sukkede ved tanken om  hvad der ventede mig, og tog mit fremlagt tøj, som jeg havde lagt frem til i dag. Det var allerede kommet med posten for en måned siden. Dengang vi stadig boede i vores dejlige, gamle, men hyggelig lille hus. Mine forældre havde bestemt sig for at flytte tættere på min fars arbejde, så han ikke skulle bo ved sit arbejde halvdelen af tiden. Det var jo ikke fordi jeg ikke ville have ham tæt på, men tanken om ny skole, nye venner, ny by, og det at være den nye særling var ikke særlig tiltrækkende. Jeg sukkede endnu en gang, inden jeg tog tøjet med, og gik ind på det nye badeværelse.

Da jeg kom ud  igen, kunne jeg dufte nybagte boller, og smilede næsten ved tanken om hvor meget min mor gjorde ud af at give mig en god start her. Jeg tog mit bedste falke smil på, satte mit stadig lidt våde hår op i en hestehale, og strøg min bluse og nederdel med hånden inden jeg gik nedunder. Tøjet var engentligt meget behagligt, men ikke det samme som mit eget tøj. Her skulle man gå med skole uniform, og jeg havde ikke orket tanken om at prøve det før nødvendigt. Min far kom ud i gangen med det samme jeg trådte ned fra det sidste trin, og tog mine hænder. Han lyste op i et smil, da han så mig i mit nye tøj. Mine forældre havde plaget mig om at tage det på hundrede gange, men hver eneste gang havde jeg bare sagt at jeg ville vente fordi jeg ikke ville ødelække det. Det var en plat undskyldning, men mine forældre så ud til at købe den. Jeg havde grædt i en hel uge, efter at få at vide at vi skulle flytte. Men min mor og far havde bestemt sig. Så jeg havde besluttet at skjule hvor ked af det jeg engentlig var, og gøre dem glade. Hvis bare jeg havde en søster eller bror at snakke med, men jeg var enebarn, og mine få gode veninder jeg havde boede lang væk nu. Jeg tørrede en enkelt tåre væk fra mit ansigt, da min far kiggede væk, og gik ind i køkkenet med hans hånd i min.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...