Du vælger selv din Fremtid

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 okt. 2013
  • Opdateret: 30 okt. 2013
  • Status: Færdig
Det er mit bud, til konkurrancen:
Matthew Angelo Werm, bliver anholdt og må fortælle sin livshistorie, om hvordan han bliver opdraget med vold for at få bedre karaktere, imens han far lider under et tungt pres på hans arbejde. Matt fortæller Mr. James Mayson, om sit turbulente liv, og fortæller om den vrede der bygger sig op i Matt gennem årene, og hvordan det tilsidst for det hele til at eksploere i ham, og gøre oprør. Et oprør ingen havde håbet på, sku starte! Min historie:
Du vælger selv din fremtid

1Likes
0Kommentarer
509Visninger
AA

3. 11Tallet

Jeg blev ældre, og sku til at ha mine første karakterer. Jeg var et intelligent barn. Ekstremt meget! Alle vores termin prøver, kom jeg altid hjem med rene 12 taller, i næsten alt, og min far var stolt. Mere stolt end han var, af Trent der var ordblind, og ikke synderlig interesseret i skolen. Gav man ham, til gengæld noget værktøj i hånden, var han fantastik. Han kunne alt, der havde med maskiner at gøre! Men det så mine far ikke! Det sku være bogligt, ellers dude det ikke, så da Trent stadig fik dårlige Karakterer, opgav min far, og satsede på Loke og jeg i stedet. Loke var kommet på College, og siden han rejste, hørte vi intet fra ham. Jeg håbede for ham, at han nød friheden, væk fra tævene, og væk fra os. Det fortjente han! Så pludselig satsede han på mig. Han forsøgte stadig, at gøre en masse ud af Trent, og det endte altid på samme måde. Trent måtte gå ud fra køkkenet, haltende med blå mærker. Jeg hadet det syn af Trent, men jo mere vi var alene, og jo flere tæv vi fik, jo mere holdt vi sammen.
Min første eksamme nærmede sig, og jeg var død nervøsitet! Men jeg klarede den, med rene 12taller. Min far var stolt. Vi sku ud, og spise pga det, og jeg forstod godt at Trent, følte sig meget lille den dag.
Al min tid, blev brugt på at få gode Karaktere, og gør min far stolt. Men jo ældre jeg blev, jo mere kedet det mig, og det gjorde jeg tilsidst ikke fulgte med. Da jeg nåede 10 klassen sidste eksamme, havde jeg ikke gidet og øve mig, fordi jeg var jo god? Men da vi sad med dansk testen i hånden, og jeg sku stave til ’Realisme’ fik jeg stavet ’Relisme’ i stedet, og gjorde jeg fik 11. Det var med tunge, langsomme skridt jeg gik ind på min fars kontor. Mit blik, var som forstenet, da jeg smed bogen på hans bord. Han så på mig, smilede imens han sagde:
’’Nå lad os se, om du har gjort mig stolt igen Matthew?’’
Han blev bleg i ansigtet, da han så mit fucking 11 tal. Jeg bakkede mod døren, klar til løbe, og forsvare mig selv .
’’Matt du bliver her!!’’ Råbte han, og så forsvandt jeg ud af døren, med min far i hælene. Jeg tog lange skridt ned af trappen, og han kom efterfølgende. Trent stod nede i gangen, og talte med stuepigen. Han trådte et skridt tilbage, og spærrede øjne op da han så, os komme løbende. Jeg farede ud af hoveddøren, og ud i perlestene. Min far stoppede i døren, og så ud på mig. Jeg stoppede længere ude, og så stift på ham
’’Matt du har skuffet mig!’’ sagde han strengt, imens han hev efter vejret.
’’Jeg er lige glad! Det er et fucking 11tal!’’ sagde jeg hårdt. Jeg havde fået nok, i dette øjeblik! Nok af skolen, nok af at sku følge andres forventninger, nok af at skulle være hans marinet dukke. Jeg var nok kun modig, fordi jeg stod ude i gruset, og havde sko på, og han stod i døren, uden sko på.
’’Matthew Angelo Werm du taler fandmer ordenligt!’’ banede han.
’’Jeg er pisse lige glad far! Jeg er pisse lige glad, med om jeg så fik 02 i alle mine karaktere. Det rager mig! Jeg skal ikke være advokat!’’
Han åbnede munden, og lignede en der havde sat sin underkæbe ud af led.
’’Well. ’’ sagde han kort, vendte sig rundt og gik ind.

’’vent vent! Det lyder til, at han har slået dig før?’’ afbrød Mr.Mayson
’’Ja har han os. Mange gange’’ min stemme lød hård. Hårdere end den burde, men jeg var vred. Vred på min far, over hans kløende hænder, og fødder.
’’Over hvad? Du siger jo at, du klarede dig godt i skolen, og var det ikke det han gik op i?’’ Mr.Mayson trommede med fingrene på den sorte bordplade. Jeg trak på skulderne
’’Kunne være hvad som helst. Når hans dage, var lange og han var stresset på jobbet, hvilket han tit var, fik vi da et par på hovedet, over det mindste. Så råbte han først af os, hidsiget sig op over, hvis vi havde glemt at hænge jakken op, eller sæt skoene rigtigt. Kunne være hvad som helst’’
’’Aha. Så forstår jeg bedre, du fik nok. ’’
’’Ja. Jeg fik nok. Nok af at sku være ’perfekt’ og gjorde Trent faktisk os.’’
’’Årh, men på ydersiden virker han da til, at ha holdt meget af jer? Han nævnte tit, den gamle sang med ’mine 3 sønner, som jeg elsker højt, vil jeg gør alt for. Osv?’’
’’Ja, men alt var perfekt, når du så det udefra. Vi var velopdragene, i frygt for hvad der kunne vente os.’’
’’Lad mig høre færdig Matt’’
Jeg smilede, og forsatte: 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...