Du må ikke lukke op for fremmede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2013
  • Opdateret: 29 okt. 2013
  • Status: Færdig
historien handler om en piger der drømmer om en mand, med røde øjne, som står og kikker på hende. Først høre hun tre bank, og så begynder drømmen at blive til virkelighed...

0Likes
1Kommentarer
217Visninger
AA

3. kapitel 3

Solen skinnende, og jeg kunne mærke varmen i mit ansigt. Jeg så på klokken og rejste mig langsomt, mine fødder var morgenømme og mit ansigt ligeså ømt. Jeg lavede den sædvanlige morgenrutine, punkt 1. Mit ansigt! 2. Mad og 3. af sted! Da jeg trådte ind i kantinen, stod folk og gloede og hviskede, utilpasheden sneg sig frem, og jeg fik det dårligere, og dårligere. Da Mille kom hen imod mig, kunne jeg næsten ikke holde facaden, hun var den type, man ikke hørte andet end kritik fra. Tårerne pressede sig på, og følelsen af ydmygelse var for stor, eller rettere sagt, efter mit forhold var gået i stykker, var mit liv styrtdykket fra ok-populær til mindre populær. Jeg tog min taske og løb, løb med alt den fart jeg kunne ud af døren, fandt mine nøgler frem og startede bilen,. Jeg sad et kort øjeblik og spekulerede, om dette nu var en god ide, men det var bedre end at blive ydmyget.  Da jeg kørte bilen ind i garagen, stod der en mellemstor papkasse, jeg huskede ikke, at vi havde en kasse stående herude. Jeg steg ud af bilen og gik langsomt og mistænksomt hen mod kassen.

Der hang et lille stykke papir på den, jeg tog papiret op i hånden og læste sedlen;

Jeg kommer og tager dig… bare vent og se…

 

Jeg kikkede forvirret på kassen igen og åbnede den forsigtigt. En ækel

lugt mødte mig, da jeg åbnede de slidte papsider. Jeg trådte lidt tilbage, men det var for sent, jeg havde allerede fået en meget intens kvalme. Jeg holdte mine hænder op for min næse og vippede låget af igen, min krop stivnede, jeg stod urokkeligt og kikkede ned på de to grønne øjne fra det slidte, ækle, ildelugtende hoved, som kikkede direkte på mig. Hovedet var fra en pige, hun så ikke særlig gammel ud, måske på min alder, Men det var anderledes, hun var død! Jeg greb min mobil og trykkede min mors nummer ind. Der gik et stykke tid, før hun svarede, min mors sukkersøde stemme beroligede mig, men angsten forsvandt ikke. 

"Mor, der lå et hoved". Tårende pressede på, og jeg begyndte at græde" Det var manden fra i går!" Jeg hørte min mor tøve i baggrunden " Mor? kom hjem, jeg er bange!" "Shhh skat prøv at fortælle hvad der er sket" " Der var en mand, der bankkede på ruden tre gange, men der var ikke nogen, og så tredje gang stod  manden og holdte et hoved i hånden!“ Stilheden bredte sig...  " Skat... Hør det er noget, du bilder dig selv ind, har du husket dine piller?"  Jeg lukkede min mobil.

 Mit hjerte frys til is, kassen med det ækle hoved var væk?  Var det rigtigt, var jeg ved at blive skør?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...