Du må ikke lukke op for fremmede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2013
  • Opdateret: 29 okt. 2013
  • Status: Færdig
historien handler om en piger der drømmer om en mand, med røde øjne, som står og kikker på hende. Først høre hun tre bank, og så begynder drømmen at blive til virkelighed...

0Likes
1Kommentarer
206Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg vågnede op med et sæt, følelsen af at blive forfulgt, gjorde mig rædselsslagen, jeg var våd af sved, jeg kunne ikke huske særlig meget fra drømmen, kun et ansigt. Jeg kunne ikke få det til at passe, ansigtet, stedet, det gav ingen mening, jeg havde set det før, måske endda været der. Jeg husker, at det var mørkt, jeg kunne høre bilerne. Da jeg så manden, han stod og stirede på mig, han havde noget i hånden, noget på størrelse med et… et hoved,

det var et hoved han holdt i hånden. Jeg prøvede at tænke klart, men det var svært, drømmen var bare så virkelig, det var næsten som om, jeg kunne smage osen fra bilerne og mærke de mange regndråber falde på min arm. Jeg sad stille og rolig og kikkede rundt i det mørke, tomme værelse. Efter mine forældre var tage af sted til Milano, havde alting forandret sig.

Da hørte jeg tre bank, de kom fra kælderen. Jeg trådte søvnigt ud af sengen. 

Jeg havde aldrig tænk på hvor mørk og forladt kælderen så ud, men det var ekstremt lige nu. Jeg gik ned ad trappen, men der var intet af se, kun nogle få papkasser og gammel modeblade. Stilheden bredte sig, men midt i det hele, hørte jeg de tre bank igen, mit hjerte sad nu helt oppe i halsen på mig, jeg kom til at tænke på at det, min mor altid sagde;

"Du må ikke lukke op for fremmede".  Men det er jo det, alle får at vide, fra de er helt små. Men nu var der måske en der ude, som ville ind…  Denne gang kom de tre bank oppe fra mit værelse, jeg tøvede lidt, og med tunge skridt gik jeg op ad trappen hen mod mit værelse. Der var ingenting at se, kort efter hørte jeg de tre bankelyde igen, nu var der ingen tvivl, der var "noget" derude. Jeg listede stille og bange hen til vinduet og kikkede…

Mit hjerte fløj op i halsen og med store skridt, trådte jeg væk fra vinduet. Det var manden, manden med hovedet, han stod lige der ude og kikkede på mig med skarpe, røde øjne. Han var ældre, end jeg huskede fra min drøm og mere spinkel. Efter et lille stykke tid rejste jeg mig langsomt op fra gulvet og gik nervøst over til vinduet, men han var væk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...