D.T.M ~ Ziall/Niam ~ 1D.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2013
  • Opdateret: 29 okt. 2013
  • Status: Igang
''Det irriterede mig, at jeg kunne huske hans gamle vaner, som om han var en kær ven.
For hvis der var noget mig og Harry ikke var, så var det venner.
Venner forlader ikke en, når man er i de mørke perioder.''

En næsten erotisk og morderisk fanfiction om One Direction.

1Likes
2Kommentarer
549Visninger
AA

2. 1.

1.


At slå et menneske ihjel.
Det er i realiteten let nok, hvis blot man ved hvordan man skal gøre.
Hvis du har blot en smule menneskelighed tilbage i dig, gør du det hurtigt. En hurtig måde at gøre det på kunne evt. være at skyde dit offer i hovedet. Eller du kunne knække nakken på dem.

Men nu var sagen den, at jeg ikke havde noget menneskelighed tilbage i mig.
Og jeg havde tænkt mig at lade mine ofre dø en langsom, og yderst smertefuld død.

***

Klokken har vel været omkring de tolv om aftnen, da jeg parkerede min bil ude foran hans hus. Jeg trak nøglen ud af nøglehullet, hvorefter jeg lagde den i baglommen af mine bukser.

Hans hus lignede bogstaveligtalt lort. Jeg var ikke engang sikker på, om man kunne tillade sig at kalde det et hus. Måske var farven hvid, det var svært at se, for alt det skidt og møg der sad klistret fast til murstenene.
Der lå en masse lort og flød omkring det, og jeg faldt næsten over en palle.
Jeg mumlede nogle bande ord, og genvandt derefter balancen.

Da jeg kom over til døren bankede jeg ikke på, jeg åbnede den bare og trådte ind.
Typisk Harry, ikke at låse døren efter ham. Hvad kan man forvente, drengen er jo direkte dum.

Harry Styles var en nittenårig dreng. Jeg havde ikke set ham i et par år efterhånden, men af hvad jeg husker, var han en dum knøs, som altid var høj på rusmidler. Pot, hash, af og til rygekokain, you name it, Harry smoke it.
Han var den dummeste af os alle tre tilbage i sin tid, og det kunne man også godt mærke. Om det var fordi han havde røget og sniffet sine hjerneceller væk, eller om han bare var direkte dum vides ikke.
Harry havde ikke nogen tragisk fortid som sådan.
Han var vokset op med en sølvske i røven, men da han blev teenager var det at have alt ikke nok. Nej, det at være perfekt var ikke nok.
Han opsøgte de slemme fyre, og i et forsøg for at få ham ud af det pis, blev mig og Louis også fanget i det.

Jeg fandt min pistol frem, en sort glock. Jeg ladede den med noget ammunition, hvorefter jeg forsatte min færd ind i huset. Jeg nåede til stuen, og kiggede rundt. Det var i det mindste pænere inden i. Der var et lille tv, du ved, dem man havde i år to tusind, med et bord foran sig. Der var ingen sofa, derimod var der to plasticstole i blå. Jeg sleb mine beskidte sko over gulvtæppet, så der kom brune mærker i det ellers grå materiale. Når han alligevel skulle dø, kunne jeg lige så godt grisse lortet til.

Han var ikke i stuen, hvilket måtte betyde at han var i sin seng. Eller også var han på toilettet. Jeg ville nødig forstyrre ham mens han sad og sked, så jeg besluttede mig for at vente lidt, indtil jeg måtte erkende at han ikke var på toilettet.

Jeg gik over mod egedøren, som jeg havde en idé om førte til soveværelset. Da jeg åbnede det blev jeg mødt af mørke. Dog vidste jeg at han var der, da jeg kunne høre lyden af et åndedrag. Et åndedrag jeg langt om længe ville få æren af at stoppe. Det var noget jeg havde drømt om et godt stykke tid, at slå Harry ihjel.

Dog ikke kun Harry.

Jeg ville ikke få fuldendt min hævn før jeg havde fået slået dem alle ihjel.
Men ligesom en kat, ville jeg lege med dem først.

Jeg tændte for stikkontakten, og straks lyste værelset op i et mat gult lys. Lige som jeg havde regnet ud, lå Harry og sov i sin seng, med armene omkring en eller anden lyshåret blondine. Hun så gammel nok ud til at kunne være hans mor.

Typisk Harry, sådan at hoppe i kanen med en gammel blondine.

Det irriterede mig, at jeg kunne huske hans gamle vaner, som om han var en kær ven.
For hvis der var noget mig og Harry ikke var, så var det venner.

Venner forlader ikke en, når man er i de mørke perioder.

Soveværelset var rodet og stank bogstaveligtalt af sex.  Dog overraskede det mig ikke, han havde jo trods alt en kvinde i armene. Jeg satte mig ned i en stol, der var placeret tæt ved døren. Til venstre for mig var et bord med et askebæger og en pak cigaretter.  Jeg tog en cigaret og tændte den med en lighter, som jeg derefter smed over i sengen. Den ramte Harry, præcis som jeg havde forudset.
’’Vågn dog op, Krølle.’’ Sukkede jeg og tog et hiv af min cigaret. Røgen fyldte mine lunger, og jeg lukkede øjnene et kort øjeblik for at nyde følelsen.

Dog blev mit ’happy moment’ ødelagt da blondinen besluttede sig for at vågne, og opføre sig som en hysterisk kælling. ’’Harry! Vågn op! Hvem fuck er det?!’’ Råbte hun, og klaskede sin håndflade ned mod sin elskers overkrop. Harry, forvirret over alt det der skete omkring ham, faldt ned af sengen og ned på gulvet.

Da han så op så jeg et blik i hans øjne, jeg genkendte som fortrydelse.
’’Niall..’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...