Fald ned, dukkebarn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2013
  • Status: Færdig
- Fordi vold i familien ikke kun er forældrevold. -
Når man hedder Gry og er den yngste af tre, er livet ikke altid let. Især ikke når de ældre søskende hedder Terese og Tobias og har så meget til fælles, at selv deres navne passer sammen.
Slet ikke når man er ked af det, uden at vide præcis hvorfor, og far og mor bare trækker på skuldrene.
Der er ingen, der forstår, hvor svært det egentligt er at være lille Gry Trent, der ikke er god til sport eller sprog, men som bare er til, for det har far og mor bestemt.
Når ingen forstår, bliver hun vred. Så vred at hun ikke ved hvor grænsen går, og pludselig er hun et problembarn, som ingen ved, hvad de skal gøre ved.
II Dedikeret til en helt særlig 13-årig pige. II

10Likes
10Kommentarer
924Visninger

1. Kapitel 1.

Huset rungede af spænding den morgen. Hele familien havde været oppe siden før solopgang. Selv Gry var det lykkedes dem at vække, selvom hun helst ville have sovet gennem hele dagen.

Forældrene havde haft travlt med at gøre de sidste små ting færdige til festen, mens Terese og Gry havde kæmpet om badeværelset. Terese havde vundet, så Gry havde kastet sig i sofaen med sin computer, hvor hun sad endnu.

 

Tobias gjorde et sidste forsøg på at løsne sit slips, inden han skulle afsted for at være i kirken til tiden sammen med de andre konfirmander.

Han lod sig ikke gå på af sine søstres småskænderier, selvom han vidste deres forældre gjorde.
Pigerne havde aldrig kunnet klare sig gennem en hel dag uden at skændes, og det var kun blevet værre efter Gry nåede 12-års alderen og blev en omvandrende hormonbombe. Det var i hvert fald det, han hørte deres mor sige, når hun forsøgte at overtale Terese til at tage lidt mere hensyn til sin yngre søster.

Terese var for længst færdig på badeværelset, men Gry nægtede at gå i bad. Tobias hørte hende sige til deres mor, at hun ikke troede på gud, så hun burde slet ikke tage med i kirken. Fra entreen kunne Tobias ikke se sin mors ansigt, men han var sikker på, at hun bed tænderne sammen og så på sin yngste datter med det mest tålmodige udtryk, hun kunne fremtvinge. Det var et nyt forsøg i en lang række eksperimenter, der alle gik ud på at komme igennem til Gry.

Samtalen gik i alle mulige retninger, da både Terese, deres mor og deres far forsøgte at overtale Gry til at tage med i kirken, men hun rykkede sig ikke, og det fik deres mor til at udbryde, at det var noget værre pjat at komme i tanker om.

Tobias greb sin jakke fra knagen og svingede den om skuldrene. Han havde ikke tid til at blive hængende og høre resten af samtalen. Med et hurtigt farvel råbt ind gennem gangen, smuttede han ud ad døren for at tage hen i kirken.

 

Da han en time senere kom ind i kirken med de andre konfirmander og satte sig for enden af familiens række, kunne han hurtigt regne ud, hvordan diskussionen var endt. På bænken sad Terese ved siden af deres forældre og yderst sad deres farmor og farfar.

Gry havde fået sin vilje og var blevet hjemme fra kirken. Det havde sikkert været nok til at deres farmor havde glemt alt om Tereses lidt for stramme kjole og i stedet var begyndt at stille spørgsmålstegn ved Grys opdragelse.

 

Femogfyrre minutter senere var konfirmationen ovre. Familierne samledes udenfor kirken for at se konfirmanderne køre afsted mod deres fester. Tobias havde sneget sig uden om at blive kørt til festen på sin onkels Vespa og ventede i stedet på, at hele familien var klar til at køre hjem.

Terese stod et par meter væk sammen med sin kæreste. Han var i unåde, fordi han kom for sent til konfirmationen, men det lod ikke til at være gået op for ham. 

Tættere på Tobias stod hans mor og snakkede ivrigt med onkler og tanter. Samtalen handlede om Grys pludselige ide om, at hun ikke troede på gud. Familien kunne hurtigt blive enige om, at det var noget så besværligt af hende, men så kunne hun i det mindste tage i mod maden, så den var klar når alle kom hjem.

Tobias havde en ide om at hans mor ville blive skuffet. Chancen for, at Gry havde gjort maden klar, var lige så lille som chancen for, at Tereses kæreste nogensinde ville dukke op til tiden.

 

Maden fra cateren var blevet stillet på køkkenbordet, og det der skulle varmes op stod stadig i køleskabet, da familien kom hjem. De mange gæster kom først til bords næsten en time efter de havde forladt kirken. Det havde ikke hjulpet på hverken Grys eller hendes mors humør, med modsat Gry, var deres mor opslugt af flere forskellige samtaler på en gang.

Gry sad lidt længere nede ad bordet, ved siden af Terese, der førte en ensidig samtale med sin søster. Tereses kæreste sad og rodede i sin mad, han gruede sikkert ligeså meget for den næste sang, som Tobias gjorde, men det stoppede ikke Tobias’ farmor i at dele lyseblå, sammenrullede papirer rundt til alle gæster.

Tobias tog imod sangen og rullede den ud uden at læse teksten. Omkring ham lød korte latterudbrud fra familiemedlemmer, der kunne huske flere af de episoder, der uden tvivl var nævnt i teksten. Først da Tobias’ farmor begyndte at synge for blev der ro, det  varede lidt før resten af familien faldt ind i en lettere ombygget version af ’Jeg en gård mig bygge vil’, hvor hverken teksten eller melodien lod til at passe til originalen, eller for den sags skyld til hinanden.

Sangen skred frem og det ene pinlige øjeblik efter det andet blev fremhævet, og selvom Gry og Terese ikke var festens midtpunkt, blev de heller ikke glemt. Især Gry havde mange sjove øjeblikke at tage af, hun havde altid kunnet lide at være midtpunkt, men ikke længere.

Lyden af en stol, der skrabede henover gulvet fik resten af familien til at kigge på Gry. De fleste trak på skuldrene og fortsatte sangen selvom Gry rejste sig og løb ud af stuen. Tobias kiggede på Terese, der allerede havde rejst sig før lyden af badeværelsesdøren, der smækkede gav genlyd gennem huset.

 

Terese gik ud af stuen næsten ubemærket, kun Tobias lod til at være opmærksom på det lille optrin. Han hørte Terese banke på døren ind til badeværelset og forsøge at forhandle med Gry. Han kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Familiens sang var for højlydt, og Terese talte for lavt.

Han ledte sin opmærksomhed tilbage til selskabet, der nu endelig havde nået sidste vers. Ingen andre end Terese lod til at tage sig af Grys reaktion. Det gjorde de ikke så tit. Det var bare tidlig pubertetsfnidder.

Pigerne havde hævet deres stemmer og Tobias’ opmærksomhed blev igen ledt ud i gangen, hvor Terese kom marcherende væk fra badeværelsesdøren.

 

”Kom over dig selv, Gry.” Råbte hun. Gry vrængede noget inde fra badeværelset før hun skubbede døren op, så den ramte væggen med et brag.

Terese, der nu var nået ind til selskabet igen, opdagede ikke at Gry satte i løb ud fra badeværelset, før hun havde placeret et hårdt skub i ryggen på sin ældre søster. Terese snublede fremover og måtte gribe fat i bordpladen for ikke at falde.

”Slap dog af, Gry!” Tereses kæreste var vågnet op til dåd og stod nu med begge håndflader solidt plantet på bordet. Gry gloede på ham, som om han lige var faldet ned fra rummet, før hun greb et glas fra bordet og kylede det mod væggen bag ham med et hyl.
”Spring ud foran et tog!” Skreg hun, før hun drejede om på hælene og styrtede ud i gangen. Hun buldrede op ad trappen og inden længe hørte hele selskabet hendes dør smække oppe på loftet.  

 

Tobias så op på Terese, hun nikkede bare, før hun satte sig på sin plads. Resten af selskabet rystede hændelsen af sig, men Tobias så sin farmor rejse sig. Han var ikke i tvivl om hun regnede med hun kunne løse hele problemet, ved at gå op og tale med Gry.

Få minutter senere kom hun tilbage til stuen og satte sig stille ved bordet. En eller anden stillede hende et spørgsmål, som hun besvarede ved at ryste på hovedet. Gry var stadig på sit værelse, og det ville hun være, indtil længe efter gæsterne var gået.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...