Waiting for a miracle.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2013
  • Opdateret: 4 jan. 2014
  • Status: Igang
Emma Bloom lever et liv som ingen ved. Alle tror hun er ligesom de andre, men indeni er alt galt. Misbrug og mærker for livet det er noget Emma kender til. Men vil han kunne ændre det? Og kan Emma nå at flygte før det hele falder sammen ned over hende? 13+ Tør du?

1Likes
3Kommentarer
249Visninger
AA

2. Tør du begynde?

"Det er fandeme sidste gang, du snakker sådan til mig Emma Bloom!" Mor rejser sig, og er rasende. Igen er det mig der har pisset hende af.Perfekt. "Og jeg tror din far kalder på dig inde fra soveværelset, SÅ SKRID!" Hun er altid så pisse sur, min far ligger inde i sengen, og rejser sig hurtigt op, da han ser mig. "Nå, er du så klar? Du kan smide tøjet over på komoden, og lad det gå lidt tjept!" Han lyder fuldkommen ligeglad, ligesom om at det er fuldkommen normalt at knalde sin datter? Jeg giver ham et koldt blik, og gør hvad han siger. Lad mig bare få det overstået. Lige pludselig mærker jeg en smerte sprede sig i mit underliv, jeg bider mig i læben, men kommer til at give et lille støn fra mig. Jeg kan høre min far syntes det er dejligt, og han griner sin lille latterlige latter. 

Siden jeg var otte, og min mor begyndte at drikke har min far og jeg..ja haft det meget U hyggeligt. Jeg huske det så tydeligt, alle var gået i seng, og jeg hørte døren knirke. jeg gemte mig nedenunder dynen, den aften var det vidst ikke mor der var den eneste, der var fuld. Han kom med tunge skridt hen til sengen, lagde sig ned. Og så begyndte et mareridt der nu har fortsat i syv år. 

Endelig måtte jeg gå, og jeg smuttede ind på værelset. Det eneste sted jeg kunne være i sikkerhed. Jeg rakte ud efter et familie billede, da mit ærme røg ned, og alle mine ar og sår kom til syne på min vrist. Jeg glædede mig til at komme væk fra alt dette her, når jeg engang bliver gammel nok, flygter jeg, og jeg vil aldrig kigge mig tilbage, men den eneste måde at komme væk nu... Jeg fandt de skarpe bladene frem, løb ud på badeværelset, og låste døren. 

Jeg vågnede op, gulvet var koldt og glat. Min arm blødte stadig lidt, jeg må være faldet i søvn. Jeg høre trappetrin, jeg skynder mig at rydde op, tage den kolde facade på, og lægge bladene væk, ja bare lade som ingenting. 

Jeg lister ind på værelset, og ligger mig ned. 
Godnat.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...