Waiting for a miracle.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2013
  • Opdateret: 4 jan. 2014
  • Status: Igang
Emma Bloom lever et liv som ingen ved. Alle tror hun er ligesom de andre, men indeni er alt galt. Misbrug og mærker for livet det er noget Emma kender til. Men vil han kunne ændre det? Og kan Emma nå at flygte før det hele falder sammen ned over hende? 13+ Tør du?

1Likes
3Kommentarer
238Visninger
AA

3. Det bliver værre.

Mandag morgen.

 Jeg har gjort mig klar, klar til endnu en dag, hvor jeg lukker mig selv inde. Hvor folk kigger på mig og tænker, nå der er hun så igen, og går videre. Jeg snupper en banan på vejen, lister mig ud af huset, og løber hen til bussen. Jeg sætter mig på min sædvanlige plads, folk går ind og ud, men det er jo det samme hver dag. Vi standsede, jeg gik stille og roligt ud og hen imod skolen. Jeg nød de sidste sekunder inden larmen, blikkende, og lærene mødte mig. Maria, hende jeg går mest med, vinkede og løb hen til mig. Maria er en super sød pige, men hun kender heldigvis også kun mig som den søde, uskyldige, lille pige.

"Hej Emma!" Jeg svarede selvfølgelig tilbage, "Frederik, og hans slæng kiggeeeer" Siger hun med sin søde stemme. Ja og jeg er så ligeglad, de kan rende mig, alle sammen, det var en tanke som jeg tænkte tit. Han troede virkelig han var noget, men så kunne han da ihvertfald godt tro om. Vi var nu nået hen til vores skabe, lige da jeg åbnede mit, tog bøgerne ud, mærkede jeg et hårdt slag i røven. Jeg vendte mig om, rasende, "Og hvem tror du så lige at du er?" "din selvfølgelig" svarede Frederik. Vi havde tit de her samtale, og han vidste godt at han enlig bare skulle droppe dem. "Min, Frederik søde ven...skulle vi ikke bare droppe dette her?" Han tog hårdere fat i min røv, jeg skulle vidst lige fortælle ham at han ikke skulle være flabet. "Frederik, fjern din klamme hånd fra min røv, vi ved vidst godt hvem der fik herbes sidste semester, ik? Dig, så gider du lige? Tak" Jeg gik målrettet hen mod første time...

Skolen er ovre, jeg smutter hjem...

Jeg lister mig ind af døren, *kniiirk* fedt. "Emma er det dig?" spørger min mor, fuld som altid. Ja hvisker jeg, hun kommer væltende ind, "jeg har en gave, men først skal vi lige snakke, os to" Okay, hvad sker der? Vi listede ind på badeværelset, lukkede døren. "Jeg,Jeg,Jeg" Hun koncentrerede sig virkelig, havde hun også lidt tåre i øjnene? "Jeg ved godt du ikke har det så godt, jeg har købt....en billet. Til Atlanta, du er stor nok til at klare dig selv nu" "Mor jeg er kun 15?" "schhhhh.....stik af, i aften."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...