Back to you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2013
  • Opdateret: 28 okt. 2013
  • Status: Igang
Man skal aldrig gå tilbage til en fuser.
Yeah right
Man stopper ikke bare med at elske en person fra den ene dag til den anden.

0Likes
0Kommentarer
104Visninger
AA

1. Away from everything

"Du forstår det ikke", hans stemme rystede mere end nogensinde før. Jeg er en anden person, end jeg var for et halvt år siden. Alt var anderledes, og jeg vidste lige så godt som ham at intet kunne forsætte som det var. "Jeg tror udmærket at jeg forstår det", nærmest råber jeg. Han havde lovet at det var sidste gang, og jeg havde troet på ham. Det var min skyld alt sammen... Det var mig der stolede på ham. Jeg ville enligt ikke græde, for jeg var jo ikke ked af det. Det tror jeg da i hvert fald ikke.

I dag er det en måned siden.  Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke tænker på ham hver dag. Men han havde kysset hende, og man kunne se i hans øjne at han ikke fortrød det. Hvis hun bare havde været en tilfældig pige, men hun var min bedsteveninde. Altså VAR… Hun havde altid sagt at hun ikke forstod hvad jeg så i ham. Måske skulle jeg have lyttet efter hvad hun sagde. Hun havde jo ret! Altså hvis man ser bort fra hendes skumle bagtanker. De havde ikke kun kysset en gang. Der var vidst ingen af de to, der havde tal på det mere.  Jeg ved ikke om det stoppede den aften jeg opdagede det. For deres skyld håber jeg de holder fast ved hinanden. De fortjener vel i bund og grund hinanden.

”Katrine der er mad” råber min mor, og river mig ud af de endeløse tanker.  Jeg styrter ned af trappen og går i hastigt tempo mod køkkenet. Jeg slår mig ned i den hårde designerstol. Overfor mig sidder min bror Christian. Han er allerede begyndt at gå amok i mors medisterpølse. Mor sætter sig med et suk. Pladsen overfor hende er som sædvanlig tom. Det har den været det sidste år. Det var der far plejede at sidde. Når folk spørger hvorfor der står 4 stole om vores bord, plejer mor bare at sige at hun syntes at det er pænest når der er et lige antal stole. Hun vil ikke have at nogen skal vide at hun blev forladt. Hele vores liv havde været i England. Da far skred, var mor så flov at hun bestemte at vi skulle flytte tilbage til lille lorte Danmark. De 7 år i England, var de bedste år i mit liv. Nu var det slut. Der var gået 9 måneder siden vi flyttede tilbage. Jeg nåede at få en veninde og en kæreste. Dem har jeg ikke længere, lige nu har jeg ingen. Jeg har ikke brug for nogen. Jeg skrider alligevel snart. ”Hey fede ræk mig kartoflerne”, Christian sender mig han dræberblik. Jeg rækker ham kartoflerne, siger tak for mad og rejser mig hurtigt. Jeg stiller min tallerken i opvaskemaskinen. Jeg går mod døren til køkkenet, og jeg skal til at gå ud, men min mor stopper mig. ”Søde skat du kan ikke leve af en kartoffel, du går jo og bliver så tynd”. Jeg ser på hende og sukker. Jeg går tilbage til mit værelse.  Jeg stiller mig op foran mit store spejl. Jeg kigger mig stort set aldrig i spejlet længere. Jeg hader hvad jeg ser i det. Jeg forstår ikke min mor. Jeg er lige så grim og fed som jeg plejer at være. Jeg slæber min tunge krop ud på badeværelset. Jeg finder badevægten frem, stiller mig op og lukker øjnene.  Jeg tæller til 5 og åbner øjnene. 45,3 kg. Måske har hun ret. Jeg har mindst tabt mig 8 kg siden vi kom til Danmark. Jeg er 174 m høj og vejer 45,3 kg. Det er hans skyld alt sammen. Hvis han ikke havde kysset hende, havde jeg ikke lignet en der er syg. Måske er jeg syg. Måske ikke. Den eneste ting jeg er sikker på, er at det er i nat. Natten hvor jeg tager af sted. Det hele er planlagt. Fra nu af hedder jeg Julie Karlsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...