Match Maker

Rose levede kun for at sørge for, at menneskene skulle finde kærlighed og var sat i en menneskelignende krop. Alt var fredfyldt indtil hun selv bliver forelsket i en ung fyr. Emmett. Hun elskede det som var i mod alle regler som skytte. Vil hun opgive sine kræfter til fordel for en dødelig eller glemme ham og fortsætte sin mission?
Følg med - jeg udgiver ét eller flere kapitler af gangen.

4Likes
6Kommentarer
593Visninger
AA

4. Citronmåne og selvsikkerhed

Emmett P.O.V.

Skulle jeg ringe? Jeg var fristet men jeg turde ikke. Den var trods alt kun 8 og hun sov sikkert. Men hun var alt jeg drømmede om. Jeg måtte tage chancen. Den ringede. "Ja hallo, det er Nathan, hvem snakker jeg med?" Sagde stemmen. "Ø-Øhm, J-Jeg.." Fuck hvor dumt! Hvem var Nathan? Elskede hun med en anden end mig? Hvad skulle jeg sige. "Åh, Er du Rosies elsker?" Svarede Han. Jeg rødmede. Hvorfor troede han det? Havde hun sagt noget?

"Ehm, Altså.. Det kan man vel godt sige.." Han grinte. "Jamen så er det da godt at møde dig!" Han var glad. Var jeg forkert. Følte han sig speciel over Rose? "Er Rose der?" Fik Jeg fremstammet. "Mener du Rosie? Ja hun er lige her. Men det er nok bedst du ringer senere, Hun er i nogle... Pige Problemer.." Svarede han. Jeg kunne høre hende græde i baggrunden. "Hør her," Startede jeg "hvis du gør hende noget, så vil jeg," jeg blev afbrudt. "Prøver du at true mig? Hah! Bare drop det. Jeg er stærkere end dig." Han lagde røret på. WTF?! Hvad skulle jeg gøre? Jeg var bange for ham, men jeg kendte ham jo ikke.

Nathan P.O.V.

"V-Var det h-ham..?" Hviskede Rosie og jeg nikkede. Hun rystede på hovedet og lagde sit hvide ansigt mod den hvide pude i næsten samme farve. Jeg lagde min hånd på hendes hofte og kyssede hendes kind. "Det er bedst hvis du går nu, Nathan." Mumlede hun ned i puden. Jeg grinte og tog mine bukser på. Da jeg var på vej ud af døren snakkede hun igen, "skal du ikke have din t-shirt på?" Igen grinte jeg "nej, men bare behold den som et minde. Selvom det ikke er sidste gang du kommer til at se mig omkring. " jeg smækkede døren og gik med alt min selvsikkerhed ud af hotellet.

Emmett P.O.V.

Jeg sad ved den samme restaurant som jeg gjorde hver morgen og drak min the og spiste en skive citronmåne, men det var ikke det samme som det altid havde været. Den var tør. Tørrer end normalt. Det mindede mig om manden jeg snakkede med igår, gennem Rose's mobil. Gad vide om det var en elsker, en fætter, en bror? Hvem ved. Jeg tror vel bare at jeg må lade det passere og vente til Rose en dag bringer det på banen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...