Match Maker

Rose levede kun for at sørge for, at menneskene skulle finde kærlighed og var sat i en menneskelignende krop. Alt var fredfyldt indtil hun selv bliver forelsket i en ung fyr. Emmett. Hun elskede det som var i mod alle regler som skytte. Vil hun opgive sine kræfter til fordel for en dødelig eller glemme ham og fortsætte sin mission?
Følg med - jeg udgiver ét eller flere kapitler af gangen.

4Likes
6Kommentarer
538Visninger
AA

3. Baggårds kat

Rose P.O.V.

Tak for en dejlig dag, Rose... Jeg kan ikke vente med at se dig igen. Jeg lagde mig ned på sengen og smilte. Det var Emmetts besked. Vi havde en fortryllende aften med dans, mad og musik. Vi talte mest om hvordan vi begge havde haft det siden sidst og hvad vi lavede nu. Jeg vidste nu at jeg aldrig ville blive skytte igen. Aldrig mere en Match Maker. 

Jeg var træt og smed skoene. den flotte mørkeblå kjole kom også nemt af. Der gik nærmest ikke et sekund før mine øjne blev tunge og jeg ikke kunne åbne dem igen.

"Husker du?" Han rørte mit hår blidt. Hans stemme var ikke Emmetts. Hvem. Jeg lukkede øjnene og lænede mig op af ham. Nathan. Hans varme bryst fik mig til at smelte. Hvorfor? Han var fortid. Nu var det Emmett. "Nathan, lad mig nu være!" Sagde jeg men jeg kunne ikke få ordene til at passe med mine følelser. Jeg ville stadig ha' ham tæt på mig. Så tæt at vi smeltede til et. Igen. "Jeg kan ikke la' dig være, Rose. Derfor kom jeg tilbage." Argh! Hans stemme gav mig lyst til ham. Hvis Emmett vidste. Han ville slå mig ihjel hvis han vidste.

Jeg vågnede med følelsen af at noget holdte øje med mig. Men der var ingen. Kun dybe vejrtrækninger der blandede sig med mine lette. Jeg kiggede af mig selv. Jeg havde ikke mit undertøj på mere. Kun sengetæppet fra hotellet. Jeg kiggede til siden. Oh my! Nathan! Jeg trak tæppet til mig og hans store solbrune krop kom til syne. For fanden tænkte jeg. Han havde ikke noget tøj på.

Han strakte sin flotte krop og så på mig med de irriterende flotte øjne. "God morgen, Rosie" Han smilede lumsk. "Hvad fanden laver du her?!" Råbte jeg. "Jeg kan bare ikke lade dig være, og nu da jeg hørte du var i byen så..." Svarede han roligt og selvbevidst. "Vent. Har du og jeg? I nat?" Spurgte jeg. Han kiggede på mig. Smilte, kyssede min kind, hvorefter han gik ud på badeværelset. Jeg tog mig til hovedet. Hvordan skulle jeg komme af med ham, den baggårds kat, han var fortid. Jeg begyndte at græde. Han kom ind og satte sig overfor mig. Han smilede og lade sig op af puderne, trak mig hen ved siden af ham. og vi puttede. Jeg tror vi lå der i mindst to timer. Jeg følte mig sikker. Sikker på at han var min skytte, men hvordan? Jeg glemte Emmett. Nathan havde været det rigtige. Indtil han havde sex med sin kusine. Min eks-veninde. Nathan elskede mig stadig men var bare for ung og vild. jeg var den stille pige. Hende der lavede lektier, når de andre festede. Jeg kunne ikke glemme hvor mange aftner han faktisk droppede festerne og valgte mig.

 

Han valgte mig stadig.. Trofast og truende. Han kunne slå Emmett ned med et puf.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...