Match Maker

Rose levede kun for at sørge for, at menneskene skulle finde kærlighed og var sat i en menneskelignende krop. Alt var fredfyldt indtil hun selv bliver forelsket i en ung fyr. Emmett. Hun elskede det som var i mod alle regler som skytte. Vil hun opgive sine kræfter til fordel for en dødelig eller glemme ham og fortsætte sin mission?
Følg med - jeg udgiver ét eller flere kapitler af gangen.

4Likes
6Kommentarer
557Visninger
AA

2. Ankomst

Rose P.O.V.

Alle de drømme jeg havde haft. Tusinde drømme. Den sidste havde endelig lykkes. Emmett. Nu var du snart min. Jeg smagte på ordene. Emmett og Rose. Det føltes rigtigt, men alligevel ikke. Ville han acceptere at vi endelig kunne være sammen? Jeg måtte tag' chancen. ellers ville jeg aldrig finde ud af det. Jeg havde fået en måned. Havde jeg ikke fundet kærligheden inden da, kom jeg tilbage og kunne kun holde om Emmett som en gennemsigtig skabelse og han ville ikke kunne mærke noget. Jeg måtte holde hoved højt og hvis jeg var heldig huskede han mig fra vores samtaler ved de små caféer i Rio. Der var så hjertens dejligt. måske var det derfor han boede der. Jeg grinte til mig selv og smilede over hele hovedet. Jeg skulle møde Emmett. Jeg kunne ikke vente med at kramme ham og kysse ham. Jeg måtte smage hans solbrune hud. 

Alt var købt og betalt. Mit hus der lå lidt oppe i nogle bjerge havde hele Rios bedste udsigt.

Jeg var steget ud af taxaen og så mig omkring. Dér! Der var Emmett. Han gik sin sædvagentelige rute i byen efter arbejdet.

 Emmett P.O.V. 

Jeg gik. gik og gik. Plejede at løbe. Hvofor var jeg tom for energi? Jeg var altid fuld af energi. Jeg stoppede op. Jeg havde set den pige før. jeg tror jeg havde måbet imens jeg stirrede for folk stoppede op og kiggede i min retning og kunne ikke forstå hvad jeg gloede sådan på. Kun mig. Rose! Det var Rose! Jeg fik alt min energi tilbage. Var lidt usikker på om jeg skulle løbe hen til hende. Jeg kunne ikke lade være, hun var så dejlig. Jeg løb hen til hende og råbte hendes navn. ROSE!! Hun vendte sig om i det jeg løftede hende op i mine arme. Hun smilte og grinede. Jeg savnede hende så inderligt. Chaufføren der kørte hendes taxa stod pænt og ventede på sine penge. Jeg satte hende ned og gav ham pengene. "Du skulle da ikke.." Sagde hun men jeg stoppede hende. "Det er det mindste jeg kan gøre for en skønhed som dig" svarede jeg og strøg hendes kind blidt. Smukkere end jeg husker. Hun skulle til at tage sine tasker men jeg stjal dem ud af hendes hende, "dem tager jeg!" Sagde jeg stædigt. Hun nikkede og så mildt og blidt på mig. Mine knæ smeltede. Så smuk. "Jeg bor altså lige der henne, jeg kan godt tage dem selv." Men jeg lod hende ikke tage dem. "Nej! Du er for smuk til at bære noget så tungt." Hun rødmede, meget. Jeg begyndte at bære dem hen mod hendes hotel, hun fulgte efter. "Hvor har du været?" Sagde jeg med en kæmpe længsel efter hende. "Lang historie." Hun studerede nøje alle der gik forbi hende. Jeg nikkede efter som hun ikke ville fortælle det. Ikke noget jeg burde vide. Hun tjekkede ind på hotellet og jeg fulgte hende op til sit værelse. 

Jeg skulle til at gå men vendte mig så om igen. "Uhm, Rose?" Hun tog min hånd. "Ja, Emmett?" Hendes stemme. Den slog mig ihjel. hvordan kunne nogen være så dejlig? "V-Vil du ud, o-og spise s-senere?" Fik jeg mig frem stammet. Hun smilte. Det var et godt tegn, ikke? "Klokken 6.00?" Jeg var overrasket. Sagde hun virkelig lige ja der? "Er det et ja?" Spurgte jeg dumt inden jeg kunne holde mig tilbage. Hun grinte "Ja selvfølgelig er det det, dumme" Hun kyssede min kind blidt og viste mig ud af værelset. "Klokken 6.00?" Hun nikkede. Fedt! En date med en vidunderlig pige der tydeligvis synes jeg var sød. YES! Jeg fik chancen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...