Skolens bad boy!? -One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2013
  • Opdateret: 23 maj 2014
  • Status: Færdig
Movellaen handler om Harry fra One Direction, som er skolen bad boy. Han har piger til at rende efter sig hele tiden. Og han regner selvfølgelig også med, at han kan få lige den pige han vil. Men hvad vil han gøre når pigen han vil have, er lidt ligesom ham selv. Og slet ikke har nogen interesse i ham?
Nemlig Emma.. Emma er 18 år og går i hans klasse. Hendes familie er en af de rigeste i USA, og hun er vant til at få hvad hun peger på.. Drengene er helt vilde med Emma, og hun får næsten alt opmærksomheden.

Så hvordan vil Harry klare sig med den her tøs? Og hvordan vil han score hende? Ender hun med at kunne lide ham? Eller vil han stadig være den samme bad boy som altid?

120Likes
140Kommentarer
32990Visninger
AA

39. Please lad os være sammen.....

 

 **Min synsvinkel** 


...Aften...


- Eftersom Harry var oppe at slås med Anders i dag.. Og jeg blev nødt til at tage ham med op til skolelægen.. Så har jeg modtaget en del beskeder fra Harry.... Han skriver alt fra hvor meget han elsker mig, til hvor meget han syntes at jeg fortjener bedre end ham.... 


- Et eller andet sted, så kan jeg ikke forstå hvorfor han er så usikker..? Altså come on!? Han er skolens badboy!? Ham som alle piger er ved at dø over..!? For han er jo MEGA lækker.. Totalt sexet.. Og så har han bare den bedste personlighed! Altså.. Når man lige har sat ham lidt på plads... You know what i mean..


- "Emma! Vi skal spise!" Lyder det fra min mor? Det plejer ellers at være en af vores tjenere, der banker lige så uskyldigt på døren, og siger at der er mad..... Hmm...

"Jeg kommer nu!" Svare jeg hende tilbage, inden jeg lukker min computer ned og rejser mig op..


- Jeg tager mobilen i hånden, og skriver en besked til Harry, idet jeg går ned af trappen og videre ind til det store spisebord.. Jeg sætter mig ned, mens jeg putter mobilen i lommen..


- Efter lidt tid er vi godt igang med at spise, og jeg har vidst også fået en del beskeder fra Harry imens.. Man skulle jo nærmest tro, at jeg har en vibrerende dildo i lommen.... Ej..! Emma!!! AD!!! 


- Jeg har stadig ikke fortalt mine forældre om mig og Harry... Men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det? Skal jeg gøre det nu? 

- Men mine små søskende sidder her jo.... Måske når de er gået..? 

- Medmindre mine forældre når at gå først? Jeg kunne selvfølgelig også bare sige, at jeg skal snakke med dem..? Åha.. Jeg er forvirret...!! 


- "Er der noget galt Emma? Du siger ingenting?" Siger min mor ligepludselig, og trækker mig tilbage til virkeligheden..

"Øhm..." Siger jeg og leger med en ært på min tallerken med min gaffel..

"Altså.... Jeg bliver nødt til at snakke med jer om noget.." Siger jeg og retter blikket op min mor og far..

"Er der noget galt!?" Siger min far mens han kigger alvorligt på mig, og er helt holdt op med at tygge..

"Nejnej..!" Skynder jeg mig at sige..

"Kan i to ikke lige gå ind i stuen, vi skal lige snakke sammen med Emma.." Siger min mor mens hun ser hen på mine søskende..


- Mine søskende går ind i stuen, og min mor lukker døren..

"Hvad er det så du vil snakke om..?" Siger min mor, idet hun sætter sig ned igen..

"Øhm... Altså..... Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal sige det.." Siger jeg og retter blikket ned i bordet.. Da jeg er helt sikker på, at det her bliver min død...!!

"Der er vel ikke nogen anden måde at sige det på, end at sige det som det er.." Siger min mor og smiler venligt..

"Du er ikke gravid! Vel!!?" Siger min far meget alvorligt..

"Nej!!" Siger jeg og kigger overrasket op på ham.....


- Gravid!? What!? Altså.. Jeg var ikke sidste gang jeg tjekkede...... Ej nej!! Jeg har slet ikke tjekket efter!! Vi brugte ligesom kondom..... Men øhm... Jae... Emneskift TAK!!


- "Jamen hvad er det så?" Siger min far, og kan godt hører på ham, at han er ved at være ret utålmodig....

"Bare i lover mig, at i ikke bliver sure, og at i vil støtte mig i mine valg....!" Siger jeg, mens jeg kan mærke at mit hjerte hamre der ud af..

"Selvfølgelig skat.." Siger min mor og smiler stadig..


- Jeg trækker vejret dybt, og køre en hånd igennem det løse lange hår...

"Jeg.... Jeg er sammen med Harry igen...." Siger jeg mens mit blik er på mine forældre...


- I'm gonna die!!!!!


- "Hvad!?!" Siger min far højt, mens han rejser sig hurtigt op af vrede..

"Er du!?" Siger min mor, og er tydeligvis og heldigvis ikke lige så sur som min far..

"Hvorfor Emma!?" Siger min far, mens han kigger lige ud i luften..

"Fordi jeg har snakket med ham..." 

"Jeg troede du var sammen med Anders!?" Afbryder han mig mens han kigger alvorligt og vredt ned på mig..

"Anders var en nar...!?" Siger jeg og kigger op på ham..

"Vi snakker om Harry Styles!? Det kan ikke passe!" Siger han og banker hårdt en hånd ned i bordet..

"Emma søde skat... Han knuste jo dit hjerte..?" Siger min mor..

"Det ved jeg godt.. Men han er bare speciel.." Siger jeg og kigger ned..

"Fandme om han er!!!" Siger min far og går lidt væk..

"Far! Han er altså ikke ligesom før!" Siger jeg og rejser mig op..

"Det er jeg ligeglad med!! Han har taget stoffer, han drikker og ryger som sindsyg!! Sådan en nar skal ikke være sammen med min datter! Færdig!!" Siger min far konkret og alvorligt..

"Mor! Sig noget..!" Siger jeg og kigger på hende..

"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige skat.. Jeg syntes din far har ret... Han er ikke nogen god dreng..!" Siger min mor så..

"Nej..! Det kan godt være at han ikke er ligeså artig som alle de drenge i håber på at jeg vil gifte mig med! Jeg gider ikke ha' en der er så røv artig!! Der sker sgu da ikke noget i ens liv så!!" Siger jeg og vender mig om, inden jeg begynder at gå ud mod fordøren af..

"Emma!! Kom tilbage! Og det er ligenu!!" Siger min far og lyder meget vred..

"Fandme om jeg gider!!!" Siger jeg og smækker hårdt med døren, inden jeg sætter mig ud i min bil og køre afsted.. 


- Tror aldrig jeg har smækket så hårdt med en dør før.... Ups... Men de er fandme for meget!! ÅRH! Jeg hader dem!!!

 

**Harry's synsvinkel**


- "Haaaaarryyyyyyy! Kom og hjælp med at vaske op!!" Lyder det nedenunder fra Gemma..

"Det kan du gøre!" Råber jeg tilbage og skruer mere op for mit fjernsyn..

"Harry gå så ned og hjælp din søster..!" Siger min mor som PLUDSELIG står i min dør..

"Wow fuck!! Du gav mig et chok!!" Siger jeg efter at jeg nærmest er sprunget op af sofaen..

"Gå så ned..." Siger hun og åbner min dør helt..

"Jeg fatter ikke hvorfor Gemma ikke er flyttet hjemmefra endnu..." Siger jeg idet jeg går forbi min mor, hvilket resultere i at hun slår mig i baghovedet..

"Opfør dig ordentlig..!" Siger hun, men jeg griner bare og skynder mig nedenunder..


- Jeg går ud i køkkenet og begynder at tage af bordet.. Mens Gemma vasker op....

"Hvorfor er du ikke flyttet hjemmefra.. Du er jo gammel nok?" Siger jeg og kigger kort på hende..

"Det kan da godt være, men du er ikke gammel nok til at forstå hvorfor..!" Siger hun og griner, mens hun kaster sæbeskum efter mig..

"Så i to!" Siger min mor da hun pludselig kommer ud i køkkenet.. 


- Pludselig ringer det på døren, og jeg er hurtig til at sige at jeg nok skal åbne.. Så slipper jeg for at hjælpe lidt.... Jeg er så klog!!


- Jeg går ud til døren og åbner den... Emma??

"Emma?" Siger jeg og kigger overrasket på hende..

"Kom her!" Siger jeg og trækker hende ind til et kram, da hun er helt græde færdig..

"Hvad sker der?" Siger jeg og lukker stille døren i, inden jeg trækker hende lidt ud fra mig, så jeg kan kigge på hende..

"Det er mine forældre....!" Siger hun og snøfter en enkelt gang..

"Har du fortalt dem om os..?" Siger jeg og kigger på hende..

"Ja..." Siger hun og kigger op på mig..

"Kom med ud køkkenet..." Siger jeg efter at jeg har tørt hendes tårer væk fra hendes røde kinder..

"Hvad er der sket?!" Siger min mor hurtigt da jeg får sat Emma ned på en stol..

"Hendes forældre er ikke helt glade for at vi er sammen igen...." Siger jeg og kigger kort på min mor, inden min papfar kommer ud i køkkenet..

"Hvorfor ikke det?" Siger han og går hen til min mor..

"Fordi jeg ikke har været et englebarn......" Siger jeg og kigger ned på Emma.... 


- Jeg ved udmærket godt, at jeg har været et total svin overfor hende.. Og selvfølgelig ved hendes forældre alt det jeg har gjort... Og jeg kan sagtens forstå dem...

"Kan i ikke prøve at snakke med dem..?" Siger Gemma og bryder stilheden..

"Jo... Det bliver vi nødt til..." Siger min papfar alvorligt..

"Jeg tror ikke det nytter noget..." Siger Emma og tørre sin øjne..

"Det bliver det nødt til...." Siger jeg og kigger på hende....


- Jeg er bange for at jeg mister hende... Det vil jeg ikke...! Hun er mit livs kærlighed.. Hun er min verden.. Jeg kan ikke klare at miste hende.. Igen.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...