One Direction Imagines

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2013
  • Opdateret: 2 mar. 2014
  • Status: Igang
det her er helt nyt for mig, men jeg gør mit bedste! :)

17Likes
23Kommentarer
1757Visninger
AA

3. Louis Imagine - Under Min Paraply (Lavet af Tanja)

 

Først vil jeg lige sige tusind tak for de likes og favoritter som denne movella er kommet op på, det betyder virkelig meget for os to. og så vil jeg også lige sige at dette kapitel er inspireret af en lille digt/love quote. jeg håber at i kan lide det . :) <3

 

“Maybe it won't be today, maybe it won't be tomorrow, maybe it will be 5 years from now, or maybe more. But you will find the person who you are supposed to find the rest of your life with. You will finally understand why it never worked with anyone else and why all your relationships failed. You will also understand why you never felt the way you should have. This person will make you the best you that you can be. Hold them tight, cherish them, for if they are your soul mate, you will be able to cherish them for the rest of your life.”

 

du sidder med din varme yndlings drik på din favorit café og varmer dine hænder med med koppen. det er nu ikke fordi du fryser men du føler en lille kulde indvendigt. Dig og din kæreste har lige slået op efter to år, og i foregår var du oppe i jeres lille to værelses lejelighed for at hente dine sidste ting. jeres brud var ikke voldsomt eller noget, men alligevel er du ked af at det endte på den måde som det gjorde, du føler bare ikke at du er "god" til det med kærester, eller forhold i det hele taget. du kigger ud af vinduet og indser at det er begyndt at regne meget voldsomt. flot... du har ikke din paraply med i dag, den lod du blive hjemme fordi der var dejlig solskin. men du bliver nød til at gå ud, for du har en aftale med din gode veninde (Din bedste venindes navn), om at i skal give den Max gas med tøsehygge med channing tatum film og slik an mass, lige præcis som i gjorde da i var teenagere. 

Du får taget den sidste slurk af din drik, og da du er på vej ud af caféen, og du er kun få millimeter fra dørhåndtaget som vil føre dig ud i det kedelige vejr, bliver døren åbnet af en fremmed, som du er lige ved at støde ind i, men i det som du vil til at træde et skridt til siden, er det som om at han har læst dine tanker, da han gør nøjagtigt lige dét. Du kigger lige op og får øjenkontakt med en ung fyr med søde blå øjne. "Dig først" siger han med et skævt lille smil. det eneste du lige kan gøre er at smile dit fineste smil, men dog uden at vise tænder, du vil jo ikke ligene en overglad klovn. 

Nu er du ude foran caféen, og regnen siler ned. du kan ikke lade være med at komme med et irriteret støn. Hvorfor lige nu, og hvorfor skal det altid gå ud over dig?. Der er en som prikker dig på skulderen, du vender dig om og det er ham fyren fra døren. "Jeg har en paraply som vi kan dele" siger han med et kækt grin. han er altså ret pæn plus du syntes at han ser lidt bekendt ud, og du har lidt svært ved at holde fokus. "hvad siger du så, er du frisk?" lige da han siger det skubber han blidt til din dig med sin skulder. "Øhh-øh" er det eneste som du lige kan få frem, du ved ikke helt hvad du lige skal sige. skal du dele en paraply med en vildt fremmed, og undgå at ligene en druknet mus resten af dagen, eller skal du bare tage den lange vej hjem. du har ikke flere penge på dig, så du kan ikke tage en taxa, din mobil er lige ved at gå tør for strøm, der er ingen der kan komme og hente dig da alle er på arbejde og du har heller ikke tid til at blive inde på caféen på grund af din aftale senere. 

"Du ved da ikke hvor jeg skal hen..?" får du endelig sagt, da du indser at han egentlig er din eneste mulighed. "Det går nok, jeg har ikke noget imod at gå en omvej" svare han med det sødeste smil. det eneste du kan gøre er at smile tilbage og så går du ind under paraplyen ved siden af ham. "Forresten, så er mit navn Louis" siger han og rækker sin hånd mod din, lige i det i begynder at gå hjem til din mors og fars hus, hvor du bor på dit gamle værelse indtil du finder dig et nyt sted at bo. "mit navn er D/N" siger du og tager imod hans hånd, og igen får i øjenkontakt. Efter nogen sekundter hvor i bare har set hinanden i øjnene, så vender du atter dit ansigt ligefrem, men men det er som om at han stadig bare holder sit hoved den samme stilling. lige som du skla til at se op på ham igen, ser han med det samme lige ud i luften igen. i går i lidt stilhed, indtil Louis vælger at bryde den. "Hvordan kan det være at du sad helt alene på caféen?" spørger han, og lige i det han har spurgt ser han ned på dig, da han lige er lidt højere. Du fortæller at du lige har slået op med din kæreste, og at du lige pt bor hjemme hos din mor og far. Du fortæller ham også at du aldrig har følt at du har kunne finde ud af det med forhold og kærester. lige når det er ved at være så godt, er det som om at du på en måde sidder fast og at du ikke føler at du kan bevæge dig. det mærkelige ved det, er at du ikke føler at det er spor underligt at bare sådan åbne dig overfor Louis, det er lige før at du betror dig så meget til ham allerede at du ligeså godt kan fortælle ham dine dybeste hemmeligheder. ikke at du gør det, men alligevel.

Du giver et lille prust fra dig, og klamre dine arme rundt om din krop da du fryser lidt. Det var heller ikke lige i dag du valgte at tage din lidt varmere jakke på, da du ligeså godt kunne lade være. "Fryser du?" Spørger Louis, og ligger sin ene arm rundt om dig, mens hans anden hånd har fat i paraplyen. Du kigger lige ned på den arm som nu er rundt om dit liv. "Er det okay?... jeg kan godt lade være hvis det er..." spørger han, da han hentyder om armen. "Nej nej, det er helt fint". Du sender ham det varmeste smil som du kan, for virkelig at vise at det ikke gør noget. du synes faktisk at det er hyggeligt at gå sådan her sammen med Louis, og du føler sig underligt godt tilpas i hans selskab.

i har gået den lange vej hjem til dig, og du har virkelig hygget sammen med Louis, men det har generet dig lidt at du ikke kan finde ud af hvor det er at du har set ham før. I står ude foran hoveddøren til nie forældres hus da du spørger; "Helt seriøst, har vi ikke mødt eller set hinanden før?" du ser indtrængende på ham mens du venter på svar, for du er altså næsten helt sikker. "Måske i dine drømme?" svare han med et lille grin, mens han kigger lidt frækt på dig. du er lidt træt af at han griner, for du prøvede ikke at være morsom. han kommer med et lille host, ser ned på fliserne, som åbenbart er meget spændende, mens han sparker til en imaginær sten. "Det ved jeg ikke... men altså, det kan da være at vi kan mødes en anden gang?... jeg kunne eventuelt byde på en kop kaffe eller noget?..." langsomt ser han tilbage på sig, han sagde det meget stille, i frygt for din reaktion. "Øhmm... jeg ved ikke rigtig, jeg kender dig knap nok og jeg er jo lige kommet ud af et forh-" mere når du ikke at sige før Louis afbryder dig . "Du er lige kommet ud af et langt forhold, jeg ved det, men det er altså ikke som en date, men bare som to bekendte der mødes og snakker over en kop kaffe..?"  han ser dig dybt ind i øjnene og puffer dig blidt i siden for at tø dig lidt op. du ser lige et kort øjeblik ned i jorden, mens du overvejer dit svar meget grundigt. "Okay så.." du kigger op, og smiler et lidt fjoget smil. "Okay... godt så... øhh... så skal du da lige have mit nummer" siger han lidt forfjamsket. han minder lidt om en teenagepige som snakker med ham den hotte fra skolen. Du rækker ham din telefon så han kan taste nummeret ind. "Du ringer bare når det er" han ser meget seriøst på dig, for at du skal vide at du bare kan ringe når som helst. Du nikker, og derefter ser du kort tilbage på hoveddøren. Louis sender også bare et nik tilbage, han forstår godt en hentydning. Du er nød til at komme ind, så du kan blive klar til din aftale med din veninde. lige inden han vender sig om for at gå tilbage igen, sender han dig lige endnu et smil som et 'tak for i dag' og ligeså gør du. 

Da du er kommet ind af døren fisker du din mobil op af lommen og ringer Louis op. du siger ikke engang hvem du er da han tager det eneste du siger er; "Hvad med i morgen kl. 11?" og du bider dig lidt i læben, for du er lidt nervøs for om han måske siger nej. "Det er en aftale" siger han og ligger på. Du tager din mobil op til brystet, som om at han kommer lidt tættere på hvis du gør det. Da du igen er kommet til dig selv tænder du for tv'et som er i stuen og imens er du ved ta tage både frakke og sko af. "Og så står jeg her med verdens mest berømte Boyband, One Direction!" det er dem din niece er så vilde med, så måske du lige skulle tage dig et lille kig. Da du vender dig om og står med front mod fjernsynet. du får dig noget fa et chok da du ser hvem er danner sig for dig på dit tv. Louis. Det går op for dig at du nok har set ham fra en af din nieces mange plakater, men han ville bare ikke sige det til dig. At Louis er med i det Boyband som din niece er vild med. Og det samme er du nok også. Eller du er ihvertfald lidt vild med Louis. 

 

Sorry for det vildt lange kapitel, men jeg kunne altså ikke styre mig... jeg håber at i kan tilgive mig! ;)

Men altså, hvis i har nogen iddér til et imagine kunne det være super! vi tager også imod konstruktiv kritik men vi bliver også meget galde for ros (hvis der skal være noget af det x3) 

igen igen tusind tak for liksne og favoritlisterne, det betyder virkelig noget for os at i kan lide det vi skriver. love you all! xo :)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...