This is not a fairytale - (THG)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 okt. 2013
  • Opdateret: 28 okt. 2013
  • Status: Igang
Laliloluna, også kaldt Luna, er en pige på 14 år, fra den fattige del af distrikt 4. Hendes mor er død i en drukneulykke, og hendes far er lige blevet alvorligt syg. Hendes liv ser sort ud, og hun ved ikke hvad der skal ske med hende og hendes lillesøster på 11, lige indtil hun åbner øjnene op for en mulighed. Muligheden vil ændre alt. Muligheden er at deltage i The Hunger Games.
Dette er en Hunger games FanFiction, skrevet både for at skrive den, men også for at deltage i konkurrencen: "Fandommens kamp"

2Likes
2Kommentarer
310Visninger

1. Den gode Idé

Ud over skuffelsen, var det eneste jeg kunne føle, sorg. Sorgen fyldte kun en lille bitte smule. Resten var ren og skær skuffelse. Jeg var skuffet over alt. At jeg ingen venner har, at min søster ingen venner har, at min far er syg, at jeg ikke kan tage mig af ham og min søster, at jeg er så møg uduelig og sidst, men ikke mindst, at jeg ikke reddede min mor da hun druknede, her for 1,5 år siden. Jeg stod bare og kiggede, imens jeg grinte, fordi jeg troede, at hun lavede sjov.

Pludselig blev der banket lige så stille på min dør, og jeg vidste at det var min søster. Jeg stod op, og gik hen til døren for at åbne den. Inden jeg åbnede døren tog jeg en dyb indånding, i frygt for at hun igen var bange for far.

Salima gik stille ind af døren, da jeg åbnede. Hun satte sig roligt på sengen, inden en flod af tårer trillede lydløst ned ad hendes små barnlige kinder. Jeg tog min arme omkring hende, og lavede trøstende armbevægelser på hendes ryg. Da der var gået et stykke tid spurgte hun stille, med en grådkvalt stemme: "Hvad gør vi?" 

"Jeg ved det ikke, Sal" Svarede jeg sagte. "Men har du fået kornet og olien?" Spurgte Salima med en nærmest uhørlig stemme. En idé blomstrede pludseligt op i mit hoved. Jeg kunne deltage, og vinde dødspillet. Det var jo lige om hjørnet. Om en uge  vil der blive trukket lod til det 67. dødsspil, og hvis ikke jeg bliver trukket, så vil jeg deltage frivilligt. Jeg må dog ikke sige det til nogen. Hverken far eller Salima, ellers vil de blive bange og tale mig fra det, hvis ikke tvinge mig. Jeg ved godt at hvis jeg taber dør jeg, og hvis jeg vinder... Så er jeg nærmest død. Men jeg gør det for Sal. For at hun ikke behøver at dø af sult.

"Ja Sal, jeg har fået kornet og olien" Svarede jeg med et suk, og kyssede hende på håret

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...